Slædehundekoldt

Det er virkelig koldt uden for - slædehunde koldt. Men der er nu noget over dagsfrost - noget særligt og også sjældent. 

Den friske og klare luft og sådan en smuk blå himmel som vi har haft i dag er fantastisk. Og selv om gåturene kræver merinould aller inderst, så er det alligevel frisk at komme ud i vejret. Vi har nydt det alt hvad tiden har tilladt det her i weekenden.

I formiddags ramte solens stråler iskrystallerne i orangeriet, og jeg måtte i alt hast forlade morgenbordet og ud med kameraet. Det er altså magisk, og noget som ikke sker så ofte. Det er til hver en tid, værd at ofre et varmt rundstykke for - hvis du altså spørger mig.

Taget er dagen igennem stadig dækket af et fint lag sne. Nej solen har ingen varme med i sine stråler. Der er ikke noget der glider ned eller drypper her sidste på dagen - nej alt er frossen og ligger ganske som i morges.

En af mine vandkander af zink som stod i orangeriet, var ved en fejl fyldt med vand. Ups - det var ikke så godt, for den var selvfølgelig frosset i den øverste del. Den kom ind i køkkenvasken for at tø op, og jeg nåede det heldigvis. Sådan en tynd zink frostspringer nemt, og jeg ville da være lidt ærgerlig hvis den ikke skulle kunne være en del af havegrejet i de næste mange år.
Men sådan er det nok for mange - den milde vinter har fået os til at glemme at det faktisk er vinter, og mon ikke der ryger mange planter, kander og potter på dén konto.

Hundene nyder også den frosne sne. Jorden er helt fast, og de får ingen klager over beskidte poter når de skal ind. Humøret er måske også lige en tand højere end normalt når de er i haven. Der bliver leget fangeleg til den store guldmedalje, og brændt noget energi af.

I morgen lover de os endnu et lille drys sne, og det vil jeg da glæde mig til.

*SMIL - DET KAN VÆRE NOGEN SMILER TILBAGE TIL DIG*