Nærmest som en "make over"

Åhhh hvor har det været et vild og utæmmet syn der har mødt os på vores terrasse i lang tid. Eller - på mindre flatterende dansk "møg beskidt og rodet syn".

Men med et par timers fælles og effektiv hjælp er det nu igen rigtig fint. Og det er godt - det er unægteligt svært at finde udhuset når man skal gå med lukkede øjne der om.

Den del af haven har bestemt ikke fået alverdens kærlighed i dette forår og sommer. Tvært imod var det blevet et godt sted at sætte ting sådan lidt af vejen - sådan at dén del af haven som vi har opholdt os i, har kunne holde en vis standard :-)

Hvad kan jeg sige..... Det var meget tiltrængt at vi gik i gang.

Men heldigvis så er det jo sådan - at intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Og det er da virkelig en skøn oplevelse at kunne se hvor langt man er nået. At det gør en forskel at bruge krudtet og kræfterne på dét - og at det egentligt ret nemt bliver fint og indbydende igen.

Selv de triste krukker har fået nyt liv. Ja på den simple måde, ved at de blev luget for alverdens ukrudt, og ved at blive flyttet rundt sådan at dem som er "tidens fineste" nu også er dem som ses mest. Ingen brug for den store ekstra shopping til krukkerne - kun et par små kløver er det blevet til.

Alle fade og vandskåle har fået en ekstra god omgang rengøring, og det er noget vi alle sætter pris på. Hundene bruger de forskellige fade til at drikke af, og derfor er de som det eneste blevet holdt rent på terrassen. Men særligt det smukke smukke spejlbassin fra keramiker Helle Nørby kommer til sin ret når fliserne er fejet omkring det, og de nedfaldne blade fra æbletræet er fjernet. Det er èn af vores aller fineste ting vi har i haven syntes jeg.

Jeg er særligt glad for hosta i krukker - det ses måske på billederne. De er simpelthen så taknemmelige, at de selv efter en sommer uden kærlighed, stadig står smukke og med de flotteste grønne blade. Flere af dem er i blomst lige nu. Det er noget som mange bestemt ikke bryder sig om - men jeg gør. Sorterne som vi har i haven, har fine lette stængler og jeg elsker deres lys lilla farve.

Mine hosta-babyer som jeg såede for et par år siden står stadig i de små lerpotter. De ville nok vokse sig store hvis de blev sluppet løs på mere plads, men jeg kan ret godt li´ dem i den lille udgave. Og så er jeg vild med dem i det runde underfad - "kapslen" som min søde mand kalder den. Ja ikke alt kan eller skal forklares - men den gør sig godt i en sammenhæng og i mine små opstillinger af planter.

Ud over hostaerne er der ikke meget som blomstre deromme for tiden. Liljerne gør - og de er til gengæld også helt overvældende både med farver, duft og mængde af blomster. I aftentimerne kommer duften af liljer glidende over trappen, og ned i haven.....  det er en nydelse.

Liljer er ikke noget jeg har den store succes med, og slet ikke i bedene hvor jeg allerede for år tilbage opgav at have dem. Men i krukken her står de godt. I år har ingen snegle fundet vej - og eller ingen biller. Lidt heldig har men vel lov at være :-)

Jo da - der er også lidt blomst i hortensiaen. En lille én. De har i modsætning til hostaerne ikke taget det så pænt at blive forsømt, og både blade og blomster er små og fåtallige. Der er stor forskel på om de har haft en sol eller skyggeplads, og det er fair nok. Ingen klager herfra - jeg har bare kunne passe bedre på dem.

Krukkehjørnet viser også at der har været en del mindre aktivitet en sædvanligt. Jeg mindes tydeligt følelsen af at mangle krukker...  det er da virkelig øv at forelske sig i en fin fin plante, men så mangle krukken til den. Jeg mangler ikke nogen i år - jeg har et pænt overskud. Men krukker kræver vand og kærlighed - og det har jeg ikke været så gavmild med.

Sarpa var en ihærdig hjælper med arbejdet - og særligt alt der har kræver at vi bruger en kost er hendes ynglings beskæftigelse. Men som alle flittige hjælpere, så bliver de trætte. Og hvad er mere hyggeligt end at putte sig på tæpperne hvor vi også holdt vores pauser. Ipad´en var dog ikke alene til ære for hende...... mindes der var en fodboldkamp som min søde mand gerne ville følge lidt med i ;-)

Lukla blander sig ikke så meget i arbejdet mere - men holder derimod gerne et vågent øje med hvad der sker på vejen. Ja - arbejdsfordelingen er klar :-)

Ja vores terrasse fik nærmest en "make over". Kun et per timer tog det, og resultatet var en flot og ren gjort terrasse. Nu var det igen rart at lade øjnene glide forbi trappen op til terrassen, og nu kunne jeg igen gå med åbne øjne om til vores udhus. En ren fornøjelse - så at sige :-)

* Elsker du ikke også bare følelsen af at kunne nyde et fint og færdiggjort sted i din have?? *