lørdag den 8. november 2014

Forsvundet ferie og pænt tøj

Min ferie forsvandt usædvanligt hurtigt..... det gør den egentligt altid. Jeg nåede en del af det jeg havde sat mig for i haven, men der er alligevel uendeligt meget som jeg stadig mangler. 


Det er en lang proces at pakke ned - i hvert fald for mig. Jeg flytter helst ikke krukkerne selv, og nogen gange føles det som om at man bare skubber rundt på det hele. Så det ser sjovt ud derude.. og selv et utrænet øje vil se at jeg har forladt det hele dér hvor jeg nåede til. Men så er det da nemt at vide hvor man skal fortsætte... der er nemlig frit valg :-)


Nogle af hortensiaerne har dog været heldige at komme under glas. Og de andre  - dem har vi en snedig plan med. Vi vil jo gerne kunne bruge Orangeriet i vinteren, og da vi efterhånden har en stor samling af Hortensia  i krukker, så kan de ikke blive ved at være der inde. Mere om planen senere :-)

 

Dahliaerne er ikke gået i vinterhi endnu - men er dog kommet i tørvejr. Endnu et hængeparti. Men plantebordet er så småt ryddet for at gøre plads til vintergæsterne - og alle mine planer om hvordan der skal pyntes op til vinteren  begynder at tage form. Dét glæder jeg mig rigtig meget til.


Men pyt med hængepartier i haven..... for ferien blev også brugt på at være sammen med familie, og på en go´ tur i "byen" med Lukla. Vi tog begge det "pæne tøje på", og tog til den internationale hundeudstilling i Herning. Udstillingen gik godt - og Lukla vandt sin klasse. Og da hun jo sædvanligvis er en hund som gerne stikker snuden i alting, og gerne hjælper i haven - så var det jo med at være hurtig med at få foreviget det "fine tøj". Det er ikke til at vide hvornår det smukke efterårs lys igen rammer en dag hvor hun er SÅ fin og ren.


Jeg har også nået at få endnu en hundeseng færdig. Den er nu sat på auktion til fordel for gadehundene i Nepal. Den røde farve har fået mig i julehumør, og derfor følger der denne gang en lille julepakke med. Jeg håber på nogle gode bud på den..... (er det noget for dig - så send mig en mail på mail@sherpa.dk)


Og nu... nu er det weekend igen. Det regner og kulden kommer krybene -  og selv om jeg har tid, så har jeg slet ikke lyst til at tage havetøjet på. Det er sørme for hyggeligt her inde i varmen.


Jeg tænker nogen gange på om der er en magnet i mit lammeskind, og om mit hækletøj gør mig mere kuldeskær. Jeg har virkelig svært ved at få mig rykket uden for.....


Rigtig god weekend


26 kommentarer:

  1. Kære Susan, den er så fin den røde seng, og det varmer mit hjerte at du så helhjertet gør dit til at hjælpe med at samle penge ind.
    Ja, det hører vel den mørke tid til -at vi skruer lidt ned for energiniveauet og vender os lidt indad. Gode bøger, te, håndarbejde, sofahjørner og ild i brændeovnen er nøglord i min efterårsordbog. kærlig hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle.
      Tak for roserne om sengene. Desværre er der kun ét bud på denne seng... og jeg havde troet at den røde farve ville være et større hit. Så jeg krydser fingre for flere der er interesserede :-)
      Efterårsordbog... sådan en må jeg også ha.. jeg har allerede de første ord.
      Skal vi snart ses til en kop the?
      Knus Susan

      Slet
  2. Det lyder som en god ferie! Til lykke med Lukla! Hvor er hun fin og skinnende ren, men det behøver hun heldigvis ikke at være altid ;-)

    God søndag til jer!

    Knus fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ikke længe hun er så fin.... Ja jeg gad godt at hun var det - men jeg vil hellere at hun har et sjovt og muntert liv end ligner et glansbillede hver dag.
      Hun er lige så skøn med jord i hele hovedet og våd pels - ja altså ikke hvis hun skal under dynen. SÅ foretrækker jeg en ren hund :-)
      Også god weekend til dig
      KNUS

      Slet
  3. Alltid lika kul att kika in till dig! Låter som en skön liten ledighet och så söt hund du har...
    Önskar dig en skön helg, ta hand om dig!
    Varm kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det bare hyggeligt at du kigger forbi Titti.
      Også en rigtig skøn og dejlig aften og weekend til dig.
      Knus Susan

      Slet
  4. Godt for alt som er unnagjort. Det nærmer seg virkelig vinter og i dag har jeg fått luket litt og klippet ned noen høstanemoner som ville brukket om det hadde kommet snø. Ser ut som du har fått gjort en hel del. God helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Også skøn aften til dig :-)
      Ja hvem ved hvornår sneen kommer... nogen gange bliver vi overraskede over hvor hurtigt det går. Også her i lille Danmark.
      Jeg føler ikke jeg er helt klar... men det bliver jeg nok.
      mange hilsner
      Susan

      Slet
  5. Jeg begynder med fine søde Lukla - tillykke med førstepladsen, hun er altså også smuk, som hun står der :o)
    Dine senge er bare så flotte, det er et stort arbejde du gør for den sag. Jeg håber at du får flere bud på den.
    Jeg er også i fuld gang med at bære ind og pakke sammen. Det er bestemt ikke min yndlingsbeskæftigelse, men når det er gjort så bliver man glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lukla siger mange tak.... for hun elsker at få søde ord :-)
      ...Og jeg siger også mange tak. Sengene er mit bidrag til "en bedre verden"... ja - sådan er det lidt. Jeg tror ikke at jeg gør en nævneværdig forskel ved at donerer til forskellige indsamlinger,men jeg ved at disse penge gør en verden til forskel. Og det er fantastisk. Men flere bud på denne her.... ja tak :-)
      Og så har du helt ret.. når haven er pakket ned.. så bliver man så glad. Jeg håber jeg er frisk i morgen - og at jeg er ENDNU mere glad når aftenen kommer.
      Håber haven SÅ er meget tættere på vinteren.
      Knus Susan

      Slet
  6. Lukla ligner en rigtig fotomodel og ser ud til at have et godt temperament. Jeg synes, det er rart at brænde nogle kalorier af ude i haven på trods af vejret, men nyder bestemt også varmen fra brændeovnen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie.
      Ja hun er en go´ pige hende Lukla ♥
      I dag har vejret været fint og efter en go nats søvn, og en go morgenmad -så vovede jeg mig derud. Og sikke alt det jeg nåede..... Jeg er godt tilfreds. Og da kroppen sagde "NU stopper du" - så stoppede jeg, og gik ind til brændeovnen.
      Men sikke god samvittighed man så har... det er skønt.
      mange hilsner Susan

      Slet
  7. Godt gået af Lukla, og dig - det er vel nok fint. Og sikke hun pynter der i den nye røde hundeseng - det er da et fint salgsargument - håber du får mange bud ind, så flittig som du er.
    Der er også flere ting i haven at gøre for mig, men jeg trænger også til hygge med te, bøger og håndarbejde - er det ikke en herlig tid :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Ja hun pynter fint i sengen... og hun ville SÅ gerne beholde den. Men hun mangler altså ikke nogen senge. Der er kun kommet ét bud - så jeg tror den går til min mindste pris. Lidt ærgerligt, men jeg tror så bare jeg venter med at sætte flere senge op til vi er ovre julen.
      Jo det er en herligt tid.... hygge i sofaen efter nogle effektive timer i haven. Det er skønt.
      Knus Susan

      Slet
  8. Hej Susan Tillykke med Lukla flot! Du ser nu også godt ud! Det har været en aktiv uge, stort arbejde med al den oprydning. Er selv i fuld gang men at slæbe potter indendørs og gøre klar til julemarked i haven. Håber du har fået fornyet energi i ferien til igen at starte den daglige trummerum. God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.
      Julemarked...det lyder bare skønt. Jeg elsker den der stemning som der altid er til julemarkederne, og de smukke julepyntede butikker... SUK. Og nu er det jo lige op over... måske vi skal på en lille tur i næste weekend allerede.
      Tak for roserne. Ja - vi har det pæne tøj på Lukla og jeg.
      Ferien giver god energi i hjertet... men kroppen kan nu godt blive ret træt. Men det er ok. Jeg kører på energien i hjertet - og er jo alligevel altid træt.
      Mange hilsner susan

      Slet
  9. Kære Susan.
    Tillykke med 1. pladsen til dig og Lukla. Og billedet er bare smukt, man kan ligefrem SE hvor hun nyder at vise sig frem :" Se mig lige...." siger hun stolt.
    Rigtig god søndag.
    Knus fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Eliane. Du har ret... Hun kan godt li´ rampelyset...
      Også skøn søndag til dig.
      KNUS

      Slet
  10. Tillykke til den smukke hundekurvs-model - hvor er hun fin i den røde kurv

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi..... hun vil også rigtig gerne beholde den :-)
      Mange weekend hilsner Susan

      Slet
  11. Lyder som om, at du har holdt rigtig ferie - ingen stress og jag, kun lave det man har lyst til. Havearbejdet løber ingen steder, og du er i det mindste kommet i gang :-)
    Kender alt for godt til, at brændeovn og tæppe ofte holder godt fast i en, når vejret er lidt koldt udenfor. Men det er bare så hyggeligt at blive indenfor.
    God weekend.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heike.
      Yes - jeg er kommet i gang.....
      ... og I dag er jeg virkelig kommet et stort skridt nærmere det dér punkt der hedder "færdig". Det er skønt.
      Men så var det også bare IND i sofaen, hygge med go the og chokolade. Sådan skal resten af weekenden bruges.
      KNUS

      Slet
  12. Hej Susan.Jeg vil også begynde med det fine billede af Lukla.............og stort tillykke med den fine præmie.
    Jeg har også sat mine krukker i drivhuset.....................dejligt at få det gjort.
    Du skal bare være tilfreds med alt det du har nået i din ferie................resten når du nok.
    Jeg nyder også gode havebøger og gang i brændeovnen.
    Men har jo også lige brugt 3 uger på at renovere indendørs.
    Rigtig god dag til dig og Lukla Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja efter sådan en omgang inden døre så trænger man også til at komme ud og få lidt "jord under neglene". Men uanset - så når vi det nok. Og når vi ikke at rydde op - så kan vi jo altid dække det med pyntegrønt. Det man ikke ser - det har man ikke ondt af.
      KNUS Susan

      Slet
  13. Kære Susan.

    Hjertelig tillykke med den superflotte 1. plads. Hun er da også en vidunderlig, uimodståelig og lækker lille model. Hvor er I smukke i jeres fine tøj, I to.

    I mine øren lyder din ferie til at have været perfekt, og til at handle om det, en ferie skal handle om. Hvor er vi slemme til at dunke os selv i hovedet med et "Du burde også...." Jeg har en rigtig god veninde, som gik på efterløn for nogen tid siden. Til en familiesammenkomst blev hun spurgt, hvad hun så fik al den frie tid til at gå med. Hun svarede, at hun lavede lige præcis hvad hun havde lyst til. Reaktionen fra udspørgeren var nærmest forfærdelse og afsky: "Vil det sige, at du kun laver lystbetonede ting?" SUK!!! Hvis ikke jeg fik hovedpine af det, var det nu, jeg ville banke panden imod en mur og græmme mig!
    Susan, du er en livsklog pige, der ved, at det hele handler om balance.

    Knus og kærlige tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante.
      Tak....vi kan skam godt være pæne i tøjet. Og så er det jo kun ganske kort tid af gangen det skal holde :-)
      Fy føj da... tænk kun at lave lystbetonede ting.... !!!! Ej hold da lige op.. hvis man da ikke skal kunne det - idet mindste når man går på efterløn... hvornår skal man så?
      Det er en menneskeret at være lystbetonet.... nuvel der er stadig pligter - men der er altid tid til at gøre sig selv glad :-)
      Store ord at blive kaldt livsklog... men selv om jeg ikke har levet "et helt liv", så har jeg dog lært meget. Jeg satser på at resten af mit "hele liv" bliver både positivt og muntert.. for sådan er det nu bedst :-)
      KNUS

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.