Når der "går egern i den"

Her i huset går der nogen gange "egern i den" Det er særligt om sensommeren eller i det tidlige efterår - for det drejer sig om at vi samler forråd.

Der er nu ikke noget som duften og smagen af sommer - særligt i vinterhalvåret, så hvad vi kan gemme til de mørke og kolde måneder, er altid et stort hit.

Her er det krukkerne med kryderurter som jeg har været på rov i. Oragano og estragon holder ikke længe når først vejret bliver koldere - så her her jeg klippet alle friske blade og grene af.

Timian holder sig bedre på de grenagtige stilke, og her plejer vi godt at kunne hente fra den friske plante hele vinteren. Men jeg samler alligevel ind i store mængder. Der er noget bekvemt ved at have noget i glassene, og så er der altid noget hvis vinteren skulle blive hård.

Og fremgangsmåden..... Ja grenene og bladene tørre på fade og tallerkener inde i køkkenet. Nogle er nemme at tage af kvisten når de er friske - estragon f.eks, men ellers så er de fleste lettest når de er tørret. Jeg gemmer dem i krydderiglas og håber de holder læææænge :-)

Nåe ja - her har også sneget sig nogle blomster ind af kæmpeverbena. Ikke til at spise - men med tanken på at der måske kunne komme lidt frø ud af dem, så kom de lige med ind.

*Samler du også forråd?*

Vores nye bed - Del 3

Så kom der planter i det nye bed.... lidt ihvertfald. 

For selv om det virkede som om vi plantede en del dén dag - så ser det ikke ud af meget.

Denne fine lille sag - en Syrenprinsesse, fik vi af Jytte og John (også kendt som Tante Grøn og Syrenprinsen) til vores "Åben have". Den blev placeret først - og bedst :-) Den skal jo gerne stå godt - og længe.

Også den lille syren - som i flere år har stået i en krukke, fik en plads i den gode jord. Det bliver spændenede at se hvor stor den ender med at blive, men vi elsker farverne og syntes den gør det godt der i "velkomst-delen" af bedet.

De nye roser blev også placeret. Inderst i bedet, så de kan støtte sig lidt op at kastaniehegnet, og så man bedst muligt kan se dem fra begge sider. Vi har været rigtig glade for de andre roser som Claus Dalby har lanceret i Bilka, så da vi kom forbi dette gode tilbud - 50 kr pr plante, så blev vi selvfølgelig fristet.

Vores blåbær har også stået i krukker i et par år. Det her de klaret fint, men jeg er nu ikke i tvivl om at de vil foretrække beddet her. Farverne er super flotte, og de er alt for fine til ikke at få en æresplads. Måske fuglene heller ikke vil finde dem her - ihvertfald ikke det første år.

Vi har gemt lidt hosta fra det nedlagte bed, men de er nu ikke så prangende i det nye bed. Placeret på hjørnerne håber jeg at de kan bløde lidt op på kanterne.

Hos mine svigerforældre hentede vi en stor del Huehoveder og Høstanemoner. De er spredt over begge bede. Ja - det er muligt at de skal flyttes nogle gange, men generelt - så må de gerne være over det hele. De er flotte, og nogen vi slet ikke kan få nok af.

Og de ser lidt sølle ud.... hænger med ørene, og er helt ranglede. Når vi lige får lidt overblik over hvad der er hvor, og hvad vi ellers skal have plantet i den allernærmeste tid, så bliver de fleste klippet ned. Men lige nu - så prøver vi bare at se næste års bede for os. Men store kraftige og frodige planter.

Så der er så langt vi er nået..... langt men slet slet ikke færdig. Der er jo stadig det gamle vindue som skal ind i bedet, og der mangler også nogle buksbom. Faste "elementer" som skal på plads inden der skal alt for meget andet i jorden.

Men ellers vil vi jo gerne have planter som giver os et uhøjtideligt og frodigt bed. Stemningen skal være hyggelig og gerne lidt vild :-) Og så er vi vilde med "skyer" - lette og høje planter.

Og så lige en lille hilsen fra Sherpa og Lukla..... Der leges ta´fat, og Lukla nyder tydeligvis hvordan haven har fået flere kroge og hjørner hun kan spurte omkring.
Sherpa nuller stadig lidt forsigtig rundt - men han hygger sig.

*Fortsat dejlig dag*

Vores nye bed - Del 2

Endelig skulle kastaniehegnet på plads i det nye bed. Noget jeg har ventet længe på, og noget som jeg har glædet mig rigtig meget til.

Vi er ret glade for kastaniehegnet i beddet under det lille æbletræ, da det både give højde, støtte til planterne og et ret uformelt præg. De ting ville vi gerne bringe ind i det nye bed - men da det jo ikke som sådan har en for-og bagside, så måtte vi tænke lidt utraditionelt.

Og her er så resultatet. Hegnet er sat så, bedet har en "åbning" ud mod stien i den ende hvor man også komme ind ad havelågen. Tanken er at man stadig skal have en følelse af at blive budt velkommen - og ikke få fornemmelsen af at blive lukket ind af bagdøren, ved kun at se bedet fra bagsiden.

Hegnet snor sig så igennem bedet - ud mod stien foran karnappen af huset. Her følger den så kanten af bedet rundt. Højden af hegnet variere også. Det starter i en lav højde, som så stiger ind igennem svinget. Tanken er at give bedet liv - og at få det til at virke "blødt".  Det bliver spændende at se om det kommer til at fungerer.

For enden af bedet er der levnet plæne-plads til vores havemøbler. Ja vi har dog ikke nedlagt hele græsplænen ;-) Vi nyder skyggepladsen foran Orangeriet, og bedets størrelse er netop, så vi stadig har vores skønne plads. Her kan vi så nu også nyde synet og duften af vores nye bed.

Egentligt havde vi købt 2 ruller hegn til projektet - men den ene kunne gøre jobbet. Tænk som afstand og længde kan snyde. Så straks tænkte jeg jo på hvad den sidste rulle kunne bruges til - typisk mig :-)

Kun en lille del af de nye planter er kommer på plads på disse billeder. Vores mini-syren og blåbær fra krukkerne på terrassen, stod nærmest og råbte på at blive plantet ned. Så de var de første. 

Men der er kommet flere gode ting i bedene.... og dém skal jeg nok vise jer i næste indlæg. 

Nåååe ja....... Sherpa har også puttet gode ting i bedet - et kødben. Et nyordnet bed er vist bare det perfekte sted at gemme et ben, men en hund der graver med næsen bliver bare ikke særlig køn af den aktivitet. Ej heller gør hunden der 5 sekunder efter graver benet op igen - og sådan kan man blive den lykkelige ejer af to hunde med jord i hovedet ♥

*Flere blomster i næste indlæg*

Vores nye bed - Del 1

Jeps - så kom weekenden med både godt vejr, tid og energi, og det betød at planerne om det nye bed nu skulle føres ud i livet.

Det var en udsædvanlig smuk lørdag morgen - helt ud over det sædvanlige, og det var ikke svært at finde haveglæden frem. Gummistøvlerne kom på, haveredskaberne kom frem - og så var det bare at betragte græsplænen for en sidste gang.... den skulle jo senere blive betragtelig mindre.

Vores forberedelser har ikke inkluderet tegninger og opmålinger, men vi vidste alligevel hvor bedet skulle være. Så vi startede morgenen med at mærke op og så var det bare at starte ud med spaden.

Min søde mand gik i gang med spade og greb - og græstørven blev læs for læs kørt væk. Her trådte min søde svigerfar til med sin hjælpe og han agerede vognmand. Det var effektivt arbejde - og efter 4 timer havde vi 12 kvadratmeter græsplæne mindre.

Men spørgsmålet er jo også om vi har fået 12 kvadratmeter bed mere, eller om vi har fået tilsvarende mindre græsplæne. Det kommer vist an på hvordan man anskuer begrebet haveglæde.
Der er slet slet ingen tvivl om at mange syntes det er ret fjollet dét vi gør. Tænk at fjerne sin pæne græsplæne - bare for at bytte den ud med noget så arbejdskrævende som et staudebed - og så ganske frivilligt i øvrigt.

Men sagen er jo den, at det er dét vi gerne vil og det vi drømmer om. Og så er der jo den lille detalje - at den måde som vi vil tilplante bedet på, gerne skulle ende med at gøre det mindre tidskrævende end græsplænen. Vi planter tæt, og så er der altså minimalt af lugearbejde - kun nydelse. Og jeg er IKKE i tvivl - vi har fået mere bed, og jeg elsker det.

Med tørven fjernet, kunne vi se den go´e jord neden under. Fin jord, men hård efter de mange år under græsset. Det blev gravet igennem, og SÅ kom jeg på banen med kultivator og spand, for at rense jorden. Ja - der var egentligt ikke meget at komme efter, og det skulle da også være pokkers om man ikke kunne ha lov til at være heldig nogen gange :-)

Da det sidste læs græstørv blev kørt på genbrugspladsen, blev traileren fyld med god kompostjord på hjemturen. En jordforbedring var vist på sin plads, for både det nye bed og vores magnoliebed. Det bliver vist ikke nemmere end når alt er endevent og tomt alligevel - og de nye planter skulle jo gerne have en god start her.

Så sidst på eftermiddagen så vores have sådan ud..... ikke så meget grønt, men til gengæld en stor del planteklar og god jord. Det nye bed virker måske en smule usymetrisk i haven, men planen er at bedet under det lille æbletræ også skal have en mindre udvidelse, og til sidst skal det hele gerne danne et rigtig godt "look" fra Orangeriet.

Det gamle hostabed ved vejen blev også sløjfet, og hostaerne er nu flyttet ind hos min mor og vores gode venner. Tilbage er kun det nye Magnolietræ - og vi håber at få mere gang i det nu det bliver centrum bland mindre bombastiske stauder. Så derfor... ja så har bedet nu fået et nyt navn - Magnolie-bedet.

Det var en god og glad dag - og utallige gange sagde vi "det bliver godt dét her". Vi er nu et godt haveteam min mand og jeg - og vi hygger os helt utrolig godt når vi nusser rundt derude.

En sen shoppingtur i Bilka om aftenen hjembragte 4 smukke af Claus Dalby´s roser - nedsat til en rigtig god pris. Så da vi lørdag aften hyggede os med en lille go´ nat drink, var det med tankerne på både kastaniehegn, roser og alle de andre stauder som vi skulle ha´ placeret søndag.

Sherpa - vores gamle dejlige hund, skal lige lære hvordan hans have nu ser ud. Han føler sig jo lidt frem, og er ikke så begejstret for forandringer. Men bare rolig. Der er ingen skarpe kanter eller andet han kan komme til skade på - og han skal nok blive glad for den nye have også. 

I næste indlæg skal I selvfølgelig se søndagens fortsættelse..... kastaniehegn og lidt af beplantningen.

*Håber I har lyst til at kigge med dér også*

Noget at varme sig på....

I husker måske at jeg fortalte om det smukke og lækre lammeskind som jeg fik af min veninde?
Lækkert og smukt - og utrolig lunt og dejligt at sidde på.

Dét skind er mit - og Lukla´s hvis du spørger hende, men ret hurtigt kunne jeg så forstå at min søde mand ikke mente, han kunne leve uden sådan ét også. Og jeg forstår ham godt. Det varmer nemlig både krop og sjæl - varmen er næsten som fra en varmepude, og det er som at synke ned i koncentreret hygge. Så selvfølgelig skulle han ha´ et også..... vi skulle bare finde det rigtige.

Og sjovt nok, så netop den dag hvor bogen "Sanselige Rom" gav min mand inspiration til at se at et hvidt spisebord ville være flot - så tilføjede jeg så lige at så skulle vi da også ha´ skind på sæderne af spisebords stolene. Og så sker der ofte det her hos os - at hvis en ide er god nok, så bliver den hurtigt ført ud i livet.

Jeg søgte lidt på nettet efter forskellige steder som handlede med skind. Der var ikke mange, og nærmest slet ingen hvor man kunne se det nøjagtige skind som man kunne købe. "Varen kan varierer i farve og størrelse" er altså ikke en sætning der får mig til at taste dankortskoden i en netbutik, men sådan er det altså mange steder.
Men vi fandt et sted - et super godt sted. Butikken hedder "Skind & uld" og ligger i Hornslet. Her så man billede af de nøjagtige skind - og her var det tæt på at dankortkoden blev tastet. Her var der bare SÅ mange skønne skind at jeg dårligt kunne vælge, og der var kun én mulighed.... vi måtte da selv besøge den butik.

Det var et slaraffenland af fine skind fra både Island, New Zealand og Danmark, og vi fik en rigtig god betjening. Ud over specielle ønsker til farven, så skulle vi jo bruge nogle store nogen, for at kunne lave vores 6 stole-stykker. Det var faktisk ret svært at beslutte sig.

Men vi fik dog besluttet os... og drog hjem med 3 fine fine skind. 2 til stole-stykker og én til sofaen. Ja jeg vidste fra starten hvilke der skulle i sofaen..... Et stort gråt og økologisk Islandsk skind skulle med hjem til min søde mands sofaplads, og sådan er det også blevet. Det passede perfekt dér.

Så nu har vi et skind hver... og Lukla har 2.

Vi kunne sagtens få 6 stole-stykker af de 2 skind - og der var endda så stor en rest at puffen ved lænestolen også kunne få sig et nyt. Hvilket jo også i virkeligheden betyder at Lukla nu har 3 skind!!!

Skind er et skønt naturprodukt - ikke en luksus men noget alle burde give dem selv. Det ér virkelig godt for både krop og sjæl.

Har du selv fået lyst til at få et par skind ind i dit hjem - så kan jeg varmt anbefale dig at besøge butikken "Skind & uld". Her turde jeg bestemt godt handle ud fra billederne på shoppen - men vil også sige at butikken helt sikkert er en køretur værd. Venlig og god betjening - og så har de super smukke skind til gode prise.

Du finder "Skind & uld´s" hjemmeside her

Og nej - jeg er ikke sponseret eller har aktier i butikken :-) Jeg syntes bare jeg vil dele en god oplevelse med jer. Og ideen med at få et par skind i huset - den anbefaler jeg også. Men der er ingen garanti for at du ikke bliver afhængig :-)

*SKØN WEEKEND*

Æble- og kanel muffins

Der er sikkert nogen af jer - der lige som jeg gerne vil bruge havens æbler til noget godt og lækkert.
Her er én af mine ynglings - nemlig muffins. De er lækre, ikke for søde og så kan de laves med ganske få æbler. Og dét kan være praktisk når æbleåret nogen gange ikke er så godt.

Æble- og kanel muffins

6 stk

Du skal bruge

1 sammenpisket æg

40 gram sukker 

120 ml mælk

50 gram smeltet smør

150 gram mel

1 1/2 tsk bagepulver

1 knivspids salt

1/2 tsk stødt kanel

2 små spiseæbler - skrælles, udkernes og hakkes fint

Èt par håndfulde hakkede mandler - efter smag

Evt. revet/grovhakket marcipan - efter smag

Til det øverste lag

Brunesukker krystaller der knuses til grove klumper

- eller 3 spsk brun farin

1 tsk stødt kanel

Tænd ovnen på 200 grader

Bland æg, sukker, mælk og smeltet smør i en stor skål. Sigt mel, bagepulver, salt og kanel i. 

Tilsæt det finthakkede æble, de grovhakkede mandler og marcipan. 

Tips..... Dejen må ikke blandes for meget - den skal være klumpet. 

Fyld dejen i 6 muffinforme (jeg bruger de store man kan få i Rema 1000). 

Bland kanel med de knuste sukkerkrystaller (eller farin), og drys blandingen over de ubagte muffins. Drys laget så tykt/tyndt som du foretrækker. 

Bagetiden er 30-35 minutter - til de er hævede og gyldne. Afkøles på en rist.

Egner sig perfekt til morgenmaden eller til en kop the.... og kan med stor succes serveres med cremefraice - i rørt lidt vanille. 

*Velbekomme*

Ny spisestue

Jeg har fået lov... lov til at male vores spisebord.

Det har jeg haft stor lyst til at gøre længe - men først da min søde mand bladrede i den flotte bog "Sanselige Rom" (læs om bogen her) kunne han også se at det ville være flot. Og så - ja så syntes han at det kun kunne gå for langsomt :-)

Frisk og "nyudlært" i Annie Sloan Chalk Paint - så var det jo oplagt at det var det jeg skulle bruge på bordet. Måske du så mit indlæg om vores kursus i "Hønsehuset" hvor min veninde og jeg var afsted for at lære om den specielle maling? (du kan også se det lige her) Men det var spændende og rigtig inspirerende.

Nu har jeg så selv været igang..... Det var et stort arbejde, men ihhhh hvor er det bare blevet godt.
Bordet fik først 2 gange spærregrunder da det jo er lavet af en mørk træsort - og også har fået en del olie i de sidste år. Dernæst har det fået 4 gange Chalk Paint. Ja - det lyder af meget, men det er super nemt at bruge, lugter ikke, og meget drøjt i brug. Jeg har brugt en halv bøtte maling til bordet - og dét kan man vist ikke sige noget til.

Til sidst har jeg pudset bordet med voks. Voksen gør overfladen glat og blank - mulig at tørre af, og mere holdbar. Det kostede noget knofedt - men det er en stor tilfredsstillelse at se hvor flot det blev. Om malingen er holdbar nok, må tiden vise... men uanset hvad så er det virkelig flot.

Jeg elsker hvordan træet i plankerne stadig kan ses, og hvordan de har "liv". Fareven er ikke bare "hvid" - den er "levende hvid".

Så nu har vi fået en ny spisestue. Lys og "større" - og indbydende.
Og det er en stor tilfredsstillelse ... at alle brugte timer, energi og knofedt, har givet et resultat som jeg er så glad for. Ikke dårligt - ikke dårligt :-)

*Skal du også i gang med maleprojekter?*

Sensommer buketter

Er det ikke lige som om at man sætter mere pris på blomsterne, når der ikke er så mange af dem?

Jeg har i dag været på "jagt" med saksen - og med tanke på at vinden og regnen nok skal gøre det af med stort set alt som er i blomst lige nu - så gik det vildt for sig.

Jeg kom ind med favnen fuld af blomster - og nu er huset fyldt af buketter. Sensommeren har indtaget stuerne - og jeg elsker det.

For når vejr og vind nu gør at vi opholder os mere inde - så er det virkelig skønt når haven flytter med ind. Duften og farverne, og dén der lækre følelse af overflod. Havebuketter ér nu de smukkeste...

Og blomsterne som er for små eller korte til at gøre sig godt i de store buketter - de får deres egen lille vase. Det er en skøn måde at få ganske få blomster til at pryde en helt stue.

Nu er min lange og skønne weekend ved at være ved vejs ende. Jeg har hygget mig - helt alene hjemme. Jeg har nået SÅ mange ting - nogle projekter er blevet afsluttet, andre ting er det snart. I kan tro jeg glæder mig til at fortælle jer om det hele.

*BLOMSTER*