Sensommerhaven

Sommeren er slut for i år, men det er altså for tidligt for mig at bruge ordet efterår. Derfor er sensommer en ret god betegnelse....

Haven bærer præg af at livet har været fuld af mange andre ting end lige den, men heldigvis er den alligevel skøn i alt sit rod og kaos.

Alle vores dahlia som jeg i højsommeren nok slet ikke troede ville blive til noget har overrasket mig gevaldigt, og nu gror de uden lige, og bærer til min store glæde masser af blomster.

Det ses tydeligt at jeg ikke havde regnet med at de fik brug for støttepinde, for faconerne snor sig på underlig vis efter at være blevet rettet op alt for sent. Ja en har jeg måtte opgive at få rejst op, men jeg kan så fortælle at den også gør det glimrende som "bunddække". Men uanset faconerne og gro-retning så kvitterer de med masser af de smukke blomster.

Bedene langs det nye hegn gror også virkelig godt, og med undtagelse af flere klematis og en rose så har det hele fået godt fat. Ideen om at kunne gå tørfoddet rundt i haven på den nye sti, havde nok krævet at jeg havde plantet de mange geranier tættere på hegnet, men foreløbig er det løst ved at klippe stien fri - senere kan det være jeg flytter dem lidt.

Pæoner står med det fineste løv, og midt i alle de rødlige og brune farver... ja så dukker flere ting op som måske har valgt at tage sig endnu en omgang med blomstringer og nye skud. Ja haveåret har været lidt specielt på mange måder og den voldsomme varme og tørke får helt sikkert planterne til at opføre sig anderledes.

Roserne står flot, og hvis det blot ikke vælter ned med regn, så kan de lyse op i mange dage.

Dagene bliver kortere og jeg bruger mindre tid i haven. Mange krukker ser lidt trætte ud og andre shiner virkelig med det smukke farvede løv. Jeg samler altid de fineste dér hvor vi bedst ser dem - på den lille terrasse foran havedøren, ved hoveddøren og hvad der ellers kan spottes fra vinduerne.

Frem fra havens gemmer er også kommet de store gevir, og fra Rema er hjembragt nogle af de fine grålige græskar. Ja hvem der bare havde en køkkenhave til selv at kunne dyrke dem... så heldig er jeg ikke.

Vores køkkenhave begrænser sig jo til et højbed - af den gode slags, men desværre ikke med plads til ALT det vi gerne vil have. I år har vi høstet godt at vores kartofler, ligesom vi stadig nyder salat og masser af purløg. Lidt men godt. Efter kartoflerne havde rømmet pladsen har et par af de store krysantemum fået lov at komme til. Tom jord er lidt spild, og de lyserøde bomber er da meget mere festligt end alt det brune.

Hundene er glade for de dage hvor der er sol og tørt - våde fusser er ikke populært, og særligt det våde græs er virkelig et "no go". Vi har nu fået det ned i normalt højde igen, efter vores ferie-fravær, og tænk som en nyklippet plæne pynter på sådan en have.

Lukla sidder her og nyder udsigten over haven.... og hvad der er at se af vejen. Ja vores hegn er fantastisk til at skabe ro og rum for os, og vi er helt ubeskriveligt glade for det. Men hvis tibberne skal holde øje med hvad der sker.... og det må de selvfølgelig gerne, så er det godt at sætte sig lidt højt for at få lidt overblik.

Jeg håber I nyder jeres weekend og at I får brugt soltimerne på bedst mulig måde. Jeg samler energi og overskud til at komme igennem den næste uge, hvor min "dårlig ven helbredet" kommer på besøg. En uge der blot skal overståes, og som jeg håber at kunne lette lidt på ved at kunne slå mig ned i drivhuset.

* Happy sunday *