Man siger at rejse er at leve..... det kan der være noget om. Jeg tror ihvertfald på at man lever bedre hvis man har en masse gode oplevelser i sit liv, at man ser andet end de samme "4 vægge" og at man får den der massive dosis glæde og indput bare en gang imellem. Jeg tror også at rejser får én til at mærke sig selv bedre.... at mærke man lever.
Æggene i Gledivik |
Seydisfjordur |
Vandfaldene er over alt - store og små, og nogle (som det her) som krævede en mindre vandretur op i fjeldet. Når man står ved siden af sådan et kan man virkelig mærke suset. Suset af vinden og regndråberne i ansigtet, suset af blodet der ruller rundt i kroppen - og så lige suset af at være lillebitte i en stor verden.
Man mærker også at der findes mere i mellem himmel og jord end vi måske er vandt til at tænke på..... at der er underjordiske væsner som helt naturligt bliver en del af den hverdag man lever.
Under klipperne her skulle elverdronningen eftersigende leve... og det tror jeg på.
Islændingene har alle dage troet på det - og rent praktiske bliver der også i dag konsulteret med den del af verden, hvis der skal bygges eller ændres i landskabet. Og man kan jo tro på det eller ej... men følesen af "noget" kan man ikke bare ignorerer - og jeg følte en stor respekt når vi var på disse specielle steder.
Vores lange køretur rundt langs landets kyst har budt på alt muligt.... store og små "seværdigheder", men alle oplevelser som jeg har taget ind og som jeg har tænkt over. Når man rejser som vi gør, selv kører rundt og gerne kører lange stræk, så er der tid til at bearbejde indtryk og tanker, og sikke vi får talt om alverdens ting. Livets store og små spørgsmål.... og de helt simple "hvor skal vi spise vores frokost" ;-)
Et af de "største steder" vi gjorde holdt var ved de store vandfald Dettifoss og Selfoss. De ligger tæt efter hinanden og oplevelsen bliver nærmest dobbelt så stor når man kan opleve flodens forløb.
Synet man som besøgende får er næsten ikke til at tro... det er virkelig enormt stort. Eller måske det faktiske er lidt for stort til at nogen kan forstå det? Det virker som om mange slet ikke opdager hvor enormt og også skræmmende det er - for man kan undres over hvor letsindigt nogle turister opfører sig i deres jagt på selfier og feriebilleder.
Om folk mangler respekt for naturen og dens kræfter, eller måske endda mangler respekt for deres liv ved jeg ikke..... men jeg føler mig heldig at jeg ikke skulle overvære nogle ulykker.
Ja vi rejser for at leve.... for at leve og opleve. Tænk at kunne stå der og bare nyde den blå himmel, regnbuen fra vandfaldets regndråber, og ét af verdens smukkeste vidundere. Det er da fantastisk.
Ja vi er velankommet til Danmark igen - det gjorde vi i fredags da stormen Knud besøgte landet. Et lille vindpust i forhold til den vind der vinkede farvel til os på Island, men det var godt at komme hjem og se at alt stod godt til i haven. Det gjorde det, og jeg skal nok vise jer lidt stemningsbilleder derfra en af dagene.
Flere billeder og små fortællinger fra Island er også på vej.... for der er noget helt fantastisk som jeg gerne vil vise jer.
Jeg glæder mig til de næste billeder. De er alle blevet stornydt sammen med din fortælling. Jeg har set en del af Island - storslået natur...!
SvarSletFlotte, flotte billeder fra Island. Og en dejlig tekst dertil også.
SvarSletHilsen Lis
De æg får mig til at tænke på drageæg?? Skønne skønne billeder. Der da ingen tvivl om Island er et tilholdsted for de underjordiske.
SvarSletSikke en oplevelse I må have haft.
Hilsner Gunvor
WOOOW - altså - Island er helt magisk og ubeskriveligt smukt - hvor er det dejligt at du viser billeder og fortællinger derfra. Man får sådan en lyst til at tager dertil og følge i jeres fodspor.
SvarSletVi to kan sagtens blive enige om at det er fedt at rejse ud og se noget storslået natur.
Jeg glæder mig til flere billeder.
Knus
Hej Susan
SvarSletJeg læser også med------- tak for flotte billeder og en skøn tekst---- I må have haft en betagende ferie, det er vist ikke sidste gang i skal til Island.
hilsen jessie
Dear Susan,
SvarSletI would like to thank You for Your blog.
I don't read it all the time, but each time, when I do it, it gives me so much enjoy:-) greeting from Poland. Agnieszka
Helt otroligt så vackert! Tack för att du visar bilder från denna fantastiska ö...
SvarSletHöstkram från Titti
This place is unreal looking, I love the landscape of this country. Looks like you had an amazing adventure. Thanks for the share, have a fantastic rest of your day. Keep up the posts.
SvarSletWorld of Animals
Smukke smukke billeder. Og dejligt at høre at I havde en fantastisk tur :)
SvarSletIsland er da helt klart et sted man burde opleve!!!