At rejse er at leve.....

Man siger at rejse er at leve..... det kan der være noget om. Jeg tror ihvertfald på at man lever bedre hvis man har en masse gode oplevelser i sit liv, at man ser andet end de samme "4 vægge" og at man får den der massive dosis glæde og indput bare en gang imellem. Jeg tror også at rejser får én til at mærke sig selv bedre.... at mærke man lever. 

Æggene i Gledivik

Jeg har ihvertfald mærket mig selv på vores Islandsrejse - både den gode og den dårlige side. Men altså - mest af alt så har jeg mærket glæden og den dybe ro, og jeg kan leve længe på alle de fantastiske oplevelser vi har med os hjem.

Seydisfjordur

Island er på alle måder fyldt af energi - det er overalt. Landet er jo i konstant bevægelse med sin vulkanske aktivitet og den termiske undergrund. Det varme vand bobler op af jorden, og naturens kræfter og formåen er meget tydelig og overvældende.

Vandfaldene er over alt - store og små, og nogle (som det her) som krævede en mindre vandretur op i fjeldet. Når man står ved siden af sådan et kan man virkelig mærke suset. Suset af vinden og regndråberne i ansigtet, suset af blodet der ruller rundt i kroppen - og så lige suset af at være lillebitte i en stor verden.

Man mærker også at der findes mere i mellem himmel og jord end vi måske er vandt til at tænke på.....  at der er underjordiske væsner som helt naturligt bliver en del af den hverdag man lever.

Under klipperne her skulle elverdronningen eftersigende leve... og det tror jeg på.

Islændingene har alle dage troet på det - og rent praktiske bliver der også i dag konsulteret med den del af verden, hvis der skal bygges eller ændres i landskabet. Og man kan jo tro på det eller ej... men følesen af "noget" kan man ikke bare ignorerer - og jeg følte en stor respekt når vi var på disse specielle steder.

Vores lange køretur rundt langs landets kyst har budt på alt muligt.... store og små "seværdigheder", men alle oplevelser som jeg har taget ind og som jeg har tænkt over. Når man rejser som vi gør, selv kører rundt og gerne kører lange stræk, så er der tid til at bearbejde indtryk og tanker, og sikke vi får talt om alverdens ting. Livets store og små spørgsmål.... og de helt simple "hvor skal vi spise vores frokost" ;-)

Et af de "største steder" vi gjorde holdt var ved de store vandfald Dettifoss og Selfoss. De ligger tæt efter hinanden og oplevelsen bliver nærmest dobbelt så stor når man kan opleve flodens forløb.

Synet man som besøgende får er næsten ikke til at tro... det er virkelig enormt stort. Eller måske det faktiske er lidt for stort til at nogen kan forstå det? Det virker som om mange slet ikke opdager hvor enormt og også skræmmende det er - for man kan undres over hvor letsindigt nogle turister opfører sig i deres jagt på selfier og feriebilleder.

Om folk mangler respekt for naturen og dens kræfter, eller måske endda mangler respekt for deres liv ved jeg ikke..... men jeg føler mig heldig at jeg ikke skulle overvære nogle ulykker.

Ja vi rejser for at leve.... for at leve og opleve. Tænk at kunne stå der og bare nyde den blå himmel, regnbuen fra vandfaldets regndråber, og ét af verdens smukkeste vidundere. Det er da fantastisk.

Ja vi er velankommet til Danmark igen - det gjorde vi i fredags da stormen Knud besøgte landet. Et lille vindpust i forhold til den vind der vinkede farvel til os på Island, men det var godt at komme hjem og se at alt stod godt til i haven. Det gjorde det, og jeg skal nok vise jer lidt stemningsbilleder derfra en af dagene.

Flere billeder og små fortællinger fra Island er også på vej.... for der er noget helt fantastisk som jeg gerne vil vise jer.