Sikke en uge - og sikke et resultat. Fra at vi i mandags havde totalt åben have, efter at den gamle hæk var blevet fjernet - ja så har vi nu endelig fået vores store ønske opfyldt. Vi har fået indhegnet haven.
Tirsdag morgen startede det nøjsomme arbejde med at måle op og sætte markeringer, og SÅ startede knoklearbejdet med at sætte hegnet på plads. Hegnet som er fra Lemming Hegn blev leveret fredag i sidste uge, og selv om det var skøn at se det ligge i indkørslen, så var det meget bedre at se det på sin "forever" plads.
Betonstolperne var tunge at danse med, men heldigvis havde Jesper rigtig godt hjælpe af vores gode ven Bent som har prøvet den slags før, ligesom min søde svigerfar var en uundværlig assistent.
Mit job var at sørge for forplejningen - for med frisklavet kaffe, hjemmebag og alle måltider som altid stod klar, når der var brug for det, så går sådan noget arbejde bare bedre. Nåååe ja - snoller og kolde sodavand er også en vigtig del at sådan en forplejning.
Som hegnet tog form tittede solen også frem... ja altså lige indtil torsdag hvor regnen kom temmelig ubelejlig. Løs opgravet jord og den niveauforskel som der er imellem vores og naboens grund, blev ikke mere medgørlig i regnen, men som med alt andet, så lykkedes det selvfølgelig.
Hegnet står helt perfekt med alle detaljer på plads, og jeg er VILD med det. Haven fik allerede undervejs i arbejdet markant mindre støj fra vejen, ligesom dén der følelse af "haverum" bare blev bedre og bedre.
Havens areal er blevet større - og følelsen er som om den er blevet virkelig meget større. Der er SÅ meget rum og plads - og uendeligt mange muligheder.
De sidste mange års planer er forsøgt fisket frem fra hukommelsens skraldespand... men det er på mange måder også bare virkelig spændende at have et frisk og "rent lærred" at kaste sig over. Vi tænker nyt og vi tænker endeligt tanker som vi kan føre ud i livet.... havedrømme af den bedste slags.
Og selv om der nu er et virkelig stort arbejde foran os med at grave, anlægge, plante og ikke mindst gennemtænke alle de gode ideer, så glæder vi os. Vi har fået en uendelig stor og fantastisk haveglæde og energi... tænk at vores store havedrøm endelig er en realitet.
Hundene var glade da der torsdag aften blev lukket op for terassedøren igen...... Hyrdehunde som vores hader når de er adskilt fra familien, og det er bare ikke godt nok at følge med fra vindueskarmen. Nu hygger de sig med at være med i havearbejdet.... og hjælper gerne med at grave :-)
* Tænk så godt sådan en gang haveglæde kan gøre hva´? *
Hej Susan
SvarSletDet er da haveglæde af den bedste slags og hvor er det dejligt jeres drømme om et nyt hegn endelige er blevet indfriet. Jeg forstår godt hvis i jubler for hvor er det altså smukt.
Tillykke med det og med mindre støj i jeres skønne have. Jeg er meget spænd på at se hvad i har af haveplaner. Du spurgte inde på facebook om jeg kunne anbefale nogle klatre roser. Det kan jeg godt, hvad farver tænker du de skal være ?
Knus fra Mig.
Ps. Alma syntes det er godt hundepigerne er kommet ud i haven igen :o)
Ja det er haveglæde... og det er SÅ svært at sidde stille herinde. Men altså - det er helt mørkt derude og vi er SÅ trække... men at vågne om natten og tænke på beplantning ... dét er ganske normalt her for tiden.
SletRoser... gerne engelse, remonteret og lyserøde og hvide tænker jeg. Gerne med duft... vi elsker duft.
Men vi tænker også om hegnet skal males - males i dueblå/tordenblå.... Det er smukt til det grønne, men skal jo males igen for at forblive pænt, og det er jo ikke nemt når der bliver plantet SÅ massivt som vi tænker os :-)
KNUS fra alle os glade folk og hunde her i Viborg
Skønt at følge med i processen..... bare min nabo havde drømme om sådan et regn - skulle gladeligt betale det halve, bare han ville grave den gamle hæk op hi hi
SvarSletDet blir godt og flot....da vi satte plankeværk op om hele vores grund ,talte naboerne om rockerborg. Men nu kan de godt se grunden , ønske om fuld udnyttelse af haven og ikke mindst privatliv.
SvarSletDet ser virkelig godt ud!! Glæder mig til at se jeres videre arbejde.
SvarSletHvis du drømmer om engelske roser, skal du da lige vide, at jeg i eftermiddags så en masse engelske roser hos Lau i Silkeborg. De var store og flotte og kostede kun 79 kr. Jeg købte selv The Pilgrim ��
God arbejdslyst ��
Tillykke med jeres flotte stakit. Det ser super godt ud. Win win at det også har givet ekstra kvadratmetre tit haven. Jeg forstår til fulde jeres glæde over resultatet. Jeg glæder mig også til at høre mere om de nye haveplaner. God søndag til jer. Mange hilsner Mette
SvarSletTillykke med den nye større have. Er selv ved at udføre havearkitektens plan. D.v.s. grave haven op. Vi havefolk knokler gerne med tanke på alt det skønne som kommer senere.
SvarSletNyder at læse om jeres have.
Med venlig hilsen
Kirsten i Tønder
Tillykke med jeres flotte hegn :)
SvarSletDet bliver spændende at følge med i, hvad I finder på.
Haveglæde kan gøre en totalt lykkelig :)
Nu er alt det hårde og besværlige overstået, og foran venter det sjove og smukke.
SvarSletHvor ser det godt ud, man ka godt fornemme at i får jeres mere private rum bag hegnet. Jeg synes også det er rigtig skægt at jeg kan fornemme ca i hvilket kvarter i nok bor - fra nu af vil jeg sende jer en venlig tanke og holde ekstra øje når jeg kører forbi :) Mvh ulla
SvarSletKære Susan og Jesper.
SvarSletHvor er det et flot hegn.
Der kan gro mange skønne planter op ad det.
Rigtig god fornøjelse.
Kærlig hilsen Eliane
Det er godt nok et flot hegn, og så flere plusser det giver, mindre vejstøj og mere have og lidt mere privat også, håber jeres naboer også er superglade for det, det ville jeg ligegodt være : 0 ) det er da herligt. Glæder mig til, at se hvad I finder på...
SvarSletHvor er det blevet flot!
SvarSletOg hvor dejligt at det er blevet lige nøjagtigt som I havde drømt om.
Det bliver spændende at følge med i hvad I vælger at plante op ad det, og om I vælger at male det.
Tillykke med det i hvert fald :)
Kære Susan.
SvarSletHVOR ER DET BLEVET FLOT. WOW. Kan godt forstå, at I er glade for resultatet. Nu er der ingen indkig eller udkig. "Kun" en dejlig privat oase, hvor stemningen I skaber, vil blive mere intens. Det er et smukt hegn. Det giver haven et helt andet udtryk, så nu skal I rigtig til at drømme, lægge planer og og nytænke. Først det grove, så det sjove.
Jeg glæder mig meget til at følge med i jeres have-projekt.
Knus og stort tillykke med resultatet
Sååå fint det kommer att bli!
SvarSletBoken "Cottagehave" kom i min brevlåda igår, och wow vilka vackra bilder ni har tagit!
Superinspirerande och vacker bok!
Ha det fint!
Kram
Jenny