Hvor glad kan man være for sin have??

Ja hvor glad kan man egentligt være for sin have? Det er vi igang med at finde ud af - men det tager nok lidt tid at komme til et svar, for barren bliver forhøjet gang på gang. 

Det er simpelthen så dejligt at være derude. Og trods vind og vinterlige temperaturer, og et stort knoklearbejde med at lægge fliser så havde vi en helt fantastisk weekend derude.

Flisestien var en af de sidste store ting som skulle på plads bag det nye hegn. For inden den var på plads har vi blot kunne tænke på bedene og alt det gode der skal plantes deri..... vi har ikke kunne gøre noget aktivt, og det var på én eller anden måde også svært at vurdere hvordan haven ville blive inddelt af belægningen.

Så weekenden stod i "stiernes tegn" og med fælles hjælp og særligt min søde mands store indsats så gik det. Ja - han er ikke udlært brolægger.... det har jeg hørt mange gange i løbet af dagene, men det betyder ikke en snus for mig.

Det har givet nogle kvaler under vejs - men i mine øjne har det altså alligevel givet en virkelig fin sti rundt i haven. Der er ikke meget andet der er perfekt og lige i vores hjem, så at stien har et par små "steder" kan jeg sagtens leve med. Jeg er super glad - og mon ikke min mand også er ;-)

Så nu..... nu kan vi gå en runde i vores "nye" have. Vi kan rigtig nyde alle de ekstra kvadratmeter vi har fået og vi kan nyde at vi nu endelig kan tænke på bede. Hvad skal plantes op af hegnet ind mod naboen - og hvordan skal det placeres. 

Den ekstra potesten med poteaftrykket af vores gamle hund Sherpa kom frem fra gemmerne og ligger nu også under åben himmel. Keramiker Helle Nørby laver altid en ekstra sten - i tilfælde af at den ene skulle mislykkedes, og det netop den ekstra sten som nu også har fået en plads i haven.
Og det er bare én af de små ting som skal være med til at gøre haven helt perfekt..... gøre den til vores, og til noget som er ganske særligt for os.

Fornemmelsen af rum, ro og privatliv overrasker mig stadig, og mine hjerteslag falder måske faktisk lidt i tempo når jeg er derude. Nu er haveliv igen en stor energigiver og hvordan kan det så egentligt være bedre. 

Nu mangler vi bare de dér lidt lunere temperaturer. Vi kunne da godt snart tænke os at kunne smide hue og halstørklæde, og at se det hele sådan for alvor at stå i fuldt flor.

Lukla - havehjælper #1, hyggede sig også :-)

Husk at du kan deltage i min Forårs Give Away. 

Klik på billedet og du kommer direkte til indlægget hvor du kan deltage.

***