Et smukt flor.... som flormelis :-)

Pæonerne står virkelig på deres højeste nu. Et smukt og overvældende skue, og særligt når de står samlet i flok ser det ekstra flot og eventyrligt ud. 

I vores lille have står de alle samlet på det smalle sted ved stien foran huset. Uendeligt flot og frodigt.... altså lige indtil de afblomstre og der kun er de grønne blade tilbage. Så er det jævn kedeligt om jeg må sige.... men til den tid så vil vores øjne fæstne sig ved noget andet i haven.

Lige nu har nyder jeg dem.....  Alt hvad jeg kan.

Jeg har nurset dem og vandet dem i den tørre periode som vi har haft i de sidste uger - og nu hvor regnen er på vej sukker jeg og håber at de ikke bliver regnet i stykker.

Udtørring og regn ned i blomsterne er nemlig ikke noget de kan li´ - og den alt for korte blomstring kan blive endnu kortere, derfor har jeg reddet hvad reddes skulle.

Jeg syntes næsten det er synd at klippe de store blomster af, men omvendt er det en måde at få dem til at holde længere hvis vejret ikke er med os. De er en særlig luksus - og stuen får et strejf af flormelis :-) Et strejf af luksus og lykke over sig.

Jeg ville elske at ha´ vist jer nogle skønnere billeder..... men lyset var ikke så prangende da jeg nåede hjem i vores egen have med kameraet. Sådan er det - en hver ting til sin tid. Måske jeg kan fange dem én af de næste dage - hvis regnen ikke kommer mig i forkøbet.

Hvis nogle af dem stadig står smukt i weekenden når vores gæster kommer vil det da heller ikke gøre noget.... det vil faktisk være rigtig godt.

*Skøn dag derude*