En havehjælpers gøremål er mange.... og en hund som Lukla forsøger gerne at nå dem alle. Billederne her er ikke fra disse dage, men en anden dag hvor vi også var i haven hele dagen. Dér var bestemt mange gøremål. Og da jeg igen så billederne tænkte jeg "det var godt nok en begivenhedsrig dag for havehjælperen".
Iagttagelse er et vigtigt punkt. Alt bliver observeret og alt bliver vurderet. Er det mon værd at rejse sig efter - eller er det ligeså fint at holde øje her fra sengen.
Undersøgelse er også en vigtig ting. Hvad man ikke kender - eller måske ikke kender godt nok må hellere blive tjekket ud. Nogle ting kender man måske allerede alt for godt - og det er for godt til at lade gå sin lille næse forbi. Plantepinde står højt på Lukla´s liste over dén slags ting. De har en uimodståelig tiltrækning på hende.
En anden del af undersøgelse... er delen om undersøgelse der kun går en lille smule galt. Det der sker når man har snuden lidt for langt fremme - eller lidt for langt inde i bedet. Sjældent må Lukla bede om hjælp til at redde sig ud af begivenhederne.... og nej - på billederne her, har hun ikke bedt om hjælp endnu.
Af mystiske årsager er der en Lukla-magnet inderst i dette bed. Sådan en der bare trækker i den lille havehjælper. Men en gang imellem er det svært at finde vejen ud igen... så det er nok ikke et kort hun finder sig derinde.
Lukla tjekker dagligt hvordan mosset i mellem fliserne har det, og i sommermånederne også sprødheden af græsplænens rødder. Hvordan er dagens smag - og er det værd at arbejde videre på. De små huller i plænen, på størrelse med en hundesnude er ikke noget særsyn. Ej heller Lukla med de sorte bisser og næse.
Og hvad hun finder på vejen af grene og kviste bliver selvfølgelig bragt med. I december går der sport i at samle til juledekorationer - og her i foråret er hun ret effektiv til at samle de visne blomster fra klatrehortensiaen. Ja vist - hun er meget effektiv.
Men vigtigst af alt.. så er hun uimodståelig godt selskab. Hun er altid interesseret i hvad jeg laver, syntes jeg er utrolig dygtig til det jeg gør, keder sig aldrig i mit selskab, og skal aldrig spørges to gange om vi skal tage os en fælles morfar i Orangeriet.
Lukla er min dejlige havehjælper - hvor ville det bare ikke være det samme uden hende.
*Nyd dagen*
Ja det er skønt med en firbenet havehjælper. Samson er så godt nok taget på tur med far, så jeg snupper mig lige en pause med computeren.
SvarSletHilsen Rita
Lukla holder en respektfuld afstand til de arbejdende havefolk, hvorimod vores nu afdøde firbenede ven yndede at puffe os insisterende i lægmusklerne for at få noget opmærksomhed.
SvarSletLukla er en meget grundig havehjælper, den slags er meget svære at finde. Alma er stadig under oplæring, hun er nu nået dertil hvor der skal læres om hvilke planter der stikker og hvilke der ikke gør :o)
SvarSletLukla er simpelthen så skøn, fortsæt endelig med at tage en masse billeder af hende, så vi andre også kan nyde hende lidt.
SvarSletSkønne billeder af en nysgerrig hjælper :-)
SvarSlet