onsdag den 4. marts 2015

Ting med tiltrækning

Det er ingen nyhed herinde på bloggen.... jeg er en tingfinder, en samler og én som kan forelske mig i de mest specielle ting. Nogle ting har bare en utrolig tiltrækning på mig, og jeg får en utrolig følelse af "dén må jeg eje". Heldigvis er det som oftest ting som er "inden for rækkevidde", og vi behøver ikke at tage lån i banken, for at vi kan få de fine ting med hjem.
Og gæt engang - jeg har gjort det igen :-)


Sidste weekend var vi på tur - loppetur endda. En del af planen for at få mig i omdrejninger igen efter de alt for mange dage på langs, og det var en god tur. Hos Tingfinderiet forelskede jeg mig i denne skønne lille svane. Den stod bare dér og kiggede på mig..... SUK..... og heldigvis var min mand så klog at bede mig om at tage den med. Han er nemlig den der kender mig aller aller bedst - og så sparede vi også at måtte vende bilen på vejen og tage tilbage efter den :-)


Og hvad  er det så for en lille særlig svane? Ja - det er ifølge sælger en Belgisk "afløbsrist". Sådan en som har siddet i fx en vask, og dér har den opsamlet skidt og ras, imens vandet har kunne løbe igennem. Og den er fin... så fin at den er lavet af sølv svarende til vores "to-tårnede". Fornemt og finurligt - og uimodstålig.

Ja her skal den naturligt ikke bruges i nogen vask. Den er smuk i alt sin enkelthed, og så tænker jeg at forsøge mig med noget med nogle blomster også.


Og her en anden lille ting som I skal se - et gammelt brilleetui som jeg med det samme vidste ville være den perfekte lille lomme til mit "hækleudstyr". Nu ligger grejet godt og fint, samlet for nemhedens skyld, og sikret så ingen stikker sig på saksen når grejet skal med på tur.
Jeg fandt det hos Pigekammeret - og så til hele 35 kr :-)


Skattejagt er guld værd - godt for sjælen, spændende og så er det super hyggeligt.

*A smile costs nothing but gives a lot*

15 kommentarer:

  1. Åh sikke nogle fine fund.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  2. Hej Susan
    Du har fundet nogle fine "skatte". Bare det var mig, der havde været på skattejagt. Jeg er vild med det fine etui.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva.
      Ja det er skøøønt det etui. Vidste med det samme at det var det helt rigtige.
      Skattejagt er fantastisk :-)
      Knus Susan

      Slet
  3. Dejlige skatte, jeg ved præcis hvordan du har det med den slags :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sussi.
      Det ved jeg - du er også en tingfinder, og du har det skøøøøøønneste ting.
      Mange have og skattejagt hilsner Susan

      Slet
  4. Sikke nogle dejlige fund, den svane er da ganske unik, hold op hvor er den fin.... :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er helt speciel. Jeg har ikke anet at der fandtes sådan en..... :-)
      Mange forårshilsner Susan

      Slet
  5. Hej Susan!
    Uha jeg kender også den der følelse der opstår ved særlige ting, hvor er din svane smuk, og dejligt at vide hvad den har været brugt til, sikke en fornem vask:-)
    Solskinds hilsner
    Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de har været lidt fremme dernede i belgien. Meget fornemt at have sådan en i vasken. Særlige ting gør hverdagen lidt sjovere :-)
      Også solskins hilsner til dig
      Susan

      Slet
  6. Det er da lige før jeg bliver lidt misundelig :o) hvor er den altså fin den lille svane..den havde jeg bestemt også købt..om så det havde betydet havregrød resten af mdr :o) man kan næsten fornemme hvor fornemt et hjem den har boet i, godt du fandt den.
    Etuiet er jo helt perfekt til dine hækleting :o)
    Kram fra Alma og Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda og Alma.
      Heldigvis blev det ikke nødvendigt med havregrød... det er jeg nemlig ikke så vild med :-) Og heldigvis kom den med hjem.
      Måske jeg skal forsøge mig med små forårsblomster i hullerne.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  7. Det hadde jammen ikke vært enkelt å gå forbi den vakre gjenstanden.

    Du viser noe rustne obelisker/klatrestativer i sommerhagen din. Jeg ser dem også der du har fotografert fugler som sitter i dem. Hvor kjøper du de. Har ikke sett maken her i Norge. Og jeg er veldig glad for rust i hagen :)

    SvarSlet
  8. Hej Susan.Du er bare godt til at finde de specielle fund..................det er da bare den fineste svane.Dejligt med sådanne ting der har en historie.
    Også et rigtig fint itui til alle dine hælenåle.
    ER rigtig glad for at du er på benene igen.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  9. Den svane kan Jeg godt forstå du bare måtte eje - den er godt nok fin. Elsker også at gå på skattejagt og finde spændende ting og sager :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.