lørdag den 7. marts 2015

Servering i vores nye fugle restaurant

Vores trofaste foderhus igennem mange mange år kunne bare ikke mere til sidst. Efter omkring 15 år med slid af vind, vejr og sultene og spidsnæbbede fugle, så måtte vi indse at det var på tide at få en afløser. Og afløseren skulle ikke være noget nyt og fancy. Nej vi ville bare gerne gentage succesen - og derfor stod der endnu en foderhus model "Foderlade" på vores ønskeseddel til jul. 


Og heldige os -  flere syntes at en foderlade var et godt gaveønske og vi var så heldige at få hele to nye af slagsen. Nogen vil nok mene at det var lige i overkanten med to - men ikke os. Vi så nemlig straks muligheden for at få et foderhus om i haven, noget vi længe har ønsket os. 


Vi nyder det rige fugleliv vi har, men flere kan selvfølgelig altid bruges. Sikke meget glæde, smil og oplevelser de giver os  - og sikke sjovt det er når vi begynder at kunne kende fuglene som "vores egne". F.eks er det de samme blåmejser som kommer hos os hver dag - og den ene kender vi fra den var helt utrænet som "pilot". Ja den er virkelig egen avl :-)


Og her er den så..... den nye foderlade som er placeret i "slangebedet". Det står lige uden for stuevinduet, og vi har allerede nu brugt mere tid hængende ind over sofaryggen for at kigge fugle, end nogensinde. Ja -  selv Lukla er helt forgabt i sit nye "fugle-tv". Det er virkelig sjovt.


Jeg forestiller mig at det også kan være spændende at kunne fotograferer dem på nært hold...  og ja jeg kan godt se at  mine vinduer trænger til en meget  flittig pudseklud inden dét projekt bliver nogen succes :-) Jeg er bare så begejstret for endelig at få det op, at jeg ikke kunne vente med at vise jer det...  og fuglene derude selvfølgelig også.


Det er placeret lige ved siden af kastaniehegnet. Tanken er, at det skal se ud som om det er en del af hegnet. Lige nu er der jo ret brunt og trist derude, men kan du ikke lige se for dig hvor fint det bliver med ærteblomster og roser klatrende omkring sig? Det kan jeg - og jeg kan slet ikke vente.
Det er placeret forholdsvis lavt, men vi tror det er ok. Selv om Lukla er en sød hund der godt kan  li´ katte - så har kvarterets katte ikke opdaget det, og de holder sig væk. Og placeret på denne måde så tror jeg også det vil "smelte" perfekt  sammen med bedet.


Den anden foderlade er ikke på plads endnu, men det kommer den snart. Den skal sidde lige dér hvor den pensionerede foderlade var.... det var nemlig et rigtig godt sted blandt syrener og brombær.

Så vi er klar... helt klar med fuglerestauranterne til de næste 15 år. Her serveres STORE mængder fuglefrø, fedtkugler og jordnødder. Paparazzi og lange blikke fra stuen kan forekomme, men risikoen for forstyrrelser af katte er minimal.

*Velbekomme*

10 kommentarer:

  1. Sikke nogen hyggelige foderlader, og når man nu gerne vil fodre fuglene, så er det da win win når foderbrædtet også er fint at se på (også uden fugle)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er virkelig hyggelige de lader. Men også virkelig praktiske, da der kan være en ret stor mængde frø i på én gang - og så tilmed med plads til nødder og andet godt. Det er jo perfekt.
      Og så syntes vi jo gerne det på være pænt.... både pænt og praktisk :-)
      Skøn søndag
      Mange forårshilsner Susan

      Slet
  2. Hvor er det nogle fine foderlader du har dig! Vi elsker også at fodre fuglene, og at sidde og kigge på aktiviteten, det gør haven langt skønnere, og os utrolig glade:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fugle og dyreliv gør glad... sådan er det bare :-) Det er skønt og livsbekræftende.
      Og sikke et leben der kan være derude - liv og glade dage, og også tid til at de blot skal have sig en lille lur på taget.
      Hvis du engang skal ha dig et nyt foderhus.. så prøv at kigge på det firma som laver foderladen. Det hedder Wildlife garden, og de laver ret mange skønne ting.
      Mange havehilsner Susan

      Slet
    2. Mange tak Susan, og skøn side hvor der også er en del andet at falde for, for sikke en postkasse, der oven i købet matcher;-)

      Slet
    3. Ja de postkasser er SÅ skønne... virkelig god stil :-)

      Slet
  3. Hold da op, vidste slet ikke at den røde foderlade havde så mange år på bagen - den har virkelig gjort det godt.
    Fugle i haven er noget helt fantastisk, og her fodre vi også lystigt. Størst glæde har vi dog af en firkantet metalbakke, som ved et tilfælde blev fuglens ynglings pool. Den står på jorden foran køkkenvinduet, og bringer rigtigt stor glæde for alle både med og uden vinger.
    Rigtig dejlig søndag.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Ven.
      Katten løb med tiden... det er dog ikke 15 år gammelt... vist "kun" omkring de 9-10 år. Jeg husker tydeligt da vi købte det -for glæden var stor, men tiden skulle altså knap så langt tilbage.
      Men det gjorde det godt, og holdt til både de vilde storme, og de ret ihærdige fugle. Spætten forsøgte en overgang at komme ind til nødderne via siden på laden, men det lykkedes aldrig :-)
      Kan godt huske du har vist din fuglepool :-) Herligt at følge dem på så tæt hold.
      Knus Susan

      Slet
  4. Hvor er det en fin lade:-)
    Her har vi en klassisk hytte udenfor køkkenvinduet, men det fungerer også fint;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.
      Tak for din hilsen :-)
      En hytte.. det lyder hyggeligt..... er det også fra samme firma? Jeg ved de laver nogle små huse også.
      Ellers vil jeg da rigtig gerne se det :-)
      Mange hilsner Susan

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.