At skabe minder......

I som kender os, og har fulgt lidt med på min blog de sidste år - I ved det allerede. Vi har i vores have flere belægningsten fra keramiker Helle Nørby, hvor vores hunde har sat deres poteaftryk. Vi kalder dem potesten - og vi elsker dem. De får os til at smile og glædes. Stenen med tvillingerne Sarpa og Nyima har en stor betydning for os, og særligt aftrykket af vores gamle hund Sherpa er et særligt og kærligt minde. 

Og så er det jo sådan, at nogle ting må man gøre imens man stadig kan - én af dem er at få lavet en potesten. Lukla er i fin form, og fyldt at fest og ballade. Hun er 10 år, og vil forhåbentligtlig være hos os mange år endnu. Men tiden kan jo pludselig været gået - så nu var det tid at få lavet en sten med hendes fusser også.

Så vi - min mand og jeg, og hundebørnene, drog afsted til Helles magiske sted - ja det vi også kalder hendes værkested. Her sker alt det magiske nemlig, og det er uden tvivl et virkelig sjovt og festligt sted at være hund.  Helle have "sten" af frisk og klargjort ler parat og Lukla havde fået klippet pels på fusserne hjemmefra. Vi var klar..... :-)

Lukla er jo en ældre dame med egne meninger om tingene - deriblandt også om det virkelig var den rette dag at få lavet poteaftryk eller om det derimod var den perfekte dag til fangeleg blandt keramisk brugskunst. Men da vi har fået lavet flere potesten hos Helle, har vi en vis rutine, og vi blev alle enige om at det var potesten der var det vigtigste.

Helle laver altid 2 sten. Hvis der skulle ske noget under brændingen - så har man allerede lavet en ekstra - smart :-)

Det blev nogle fine aftryk, og som prikken over i´et får stenene et par små stempler. Vi har vores eget stempel med - et tibetansk symbol nemlig en dobbeltdorje, og så Helles eget stempel.

Så med ler imellem trædepuderne (og under neglene) kunne vi lave "high five", og vi skulle så blot beslutte os for farven, og så væbne os med tålmodighed.  Belægningssten til haven tager tid - og forude ventede tørretid og brændetid.

Helle har fået flere nye os spændende ting ... og sikke nogle nye flotte farver. Der er nok at vælge imellem, men vi faldt for en farve som passer rigtig fint til den smukke lyseblå som vore andre postesten i haven har. Og farven er... .. ja det ser I lige om lidt.

 

Det var som altid virkelig hyggeligt at besøge Helle Nørby i hendes værksted og atelier - og med hundene omkring benene var det også temmeligt festligt. Vi tog hjem med masser af smil på læben, og masser af smukke sanseindtryk på vores nethinder.

I forrige uge var ventetiden så ovre og vi kunne tage afsted for at hente den dugfriske sten. Spændingen var stor, ganske som de andre par gange vi har "mødt" vore potesten, men det var ren gensynsglæde. De er helt perfekte - og poteaftrykkene ligner præcis dem vi kender fra Lukla´s fod :-)

Farven er den fineste æblegrønne.... fyldt af glæde og energi, og den er helt helt perfekt i vores havesti midt imellem alt det grønne.

Så nu har ældstehunden også fået sin egen potesten. En festlig oplevelse for hundene og en god og dejlig ting for os. Vi har skabt os et minde - ét af den slags som er meget håndfast og visuelt. Alle de andre minder som vi skaber os hver eneste ene dag gemmer vi dybt i vores hjerter og kan ikke erstattes - men at kunne lade fingrene mærke netop dét aftryk som man ellers ikke ser mere, det er for os en uvurderlig ting.

Rigtig god dag
Hilsen Susan

November

Hvordan har I det med November? Jeg har det lidt underligt - for på én gang virker den så lang og ligegyldig, og omvendt også den måned hvor man kan planlægge og få styr på rigtig mange ting inden den mere attraktive december måned starter. 

Jeg forsøger altid at være i god tid med bare nogen af mine forberedelser til vinteren og julen. Ja haven skal ordnes og "pakkes ned" for vinteren - og så lige det der er langt mere sjovt, nemlig at shine den op til julefest. Men det er ligesom efteråret ikke rigtig slipper og det er immervæk lidt underligt at juledekorerer når der stadig er blade på træerne, og blomster i bedene.

Jeg har haft en uges ferie hvor jeg i den grad fik taget en god bid af alt det jeg havde planlagt. De første lyskæder er på plads, og den halv-årlige "krukke-omrokering" er med hjælp fra min søde mand overstået. Alle krukker er på deres vinterplads, og nu mangler jeg kun det rigtig sjove nemlig at pynte med gran og grene - mere lys og så masser af små finurlige påhit. Det glæder jeg mig altid til :-)

Men den sidste uge har jeg ikke bedrevet noget. Min dårlige ven helbredet har været på besøg, så dagene er helt og aldeles hevet ud af kalenderen. Alt er sat i bero - og de fineste grangrene med kogler som jeg sådan glæder mig til at bruge i vinterhaven har blot lagt ved fordøren og ventet.
Lige nu er jeg faktisk ret glad for at der stadig er dage tilbage i november.... at jeg stadig har tid til alt det jeg gerne vil nå. Jeg har tusind ting at fortælle - og jeg håber også at der er dage som giver tid til at skrive lidt herinde.

Novembervejret har også vist sig som en november nu føles - lidt blandet :-) Der er har været nogle virkelig smukke dage med høj sol og blå himmel, og så dage hvor vi er druknet i alt for meget regn. Lykken er når solen viser sig - når himmelen får os til at smile og fuglene til at flokkes omkring deres servering i det gamle æbletræ. Det er dét jeg hepper på - for nu er jeg snart klar til at kunne liste uden for døren igen.

Rigtig skøn weekend derude.
Hilsen Susan

Pelargoniernes vinterhi

Der er mange der igennem tiden har spurgt hvor vi har vores pelargonier om vinteren. Om sommeren er de næsten indbegrebet af vores drivhus, og det er stort set den eneste slags plante som er derude. Jeg er ret vild med dem og det på én gang vilde og romantiske look. Men hos os får de også lov at vokse sig lange og ranglede og kan blive flere meter høje. Sådan syntes vi de er aller skønnest. 

Men de fylder immervæk en del med de lange stængler og store krukker. Ja der er alt fra meget store krukker til ret små krukker - og så alt det der imellem. De står pakket inde i drivhuset, og vinterhiet er ingen undtagelse.  I år har jeg gjort noget vildt - eller anderledes ihvertfald. Jeg har kippet dem temmelig meget tilbage, og det er slet ikke hvad jeg plejer at gøre. Men flere af dem trænger til en foryngelse og til foråret har jeg lovet mig selv at de alle skal plantes om.

Vinterhiet - det er lige her. På vores lukkede altan som vender mod nord. Her er lyst og frostfrit - og her er plads til hele samlingen.

Det er godt nok et puslespil at få dem arrangeret, men når først jeg har fået placeret zinkbakkerne rigtigt så plejer det at løse sig at få plads til dem alle.

Når de er på plads får de en tår vand. Ja de bliver ikke vandet i de sidste dage op til "flytte-dagen" for så er de for tunge og våde at bære igennem huset. Men når de står dér... så får de hvad der nærmest kan kaldes en "go´-nat-tår". Jeg vander dem derefter kun når jeg lige husker det - og da min hukommelse ikke er den bedste med dén slags, så kan der godt gå en måned imellem. De får så også kun lidt vand, og altså ikke en helt gennemvandet krukke.

Når vi nærmer os at de skal ud igen SÅ skal jeg nok huske dem - og det passer meget godt for så er det også tid til at vække dem igen. Når mine tanker og fingre begynder at glæde sig til at en ny havesæson er det også tid til at komme igang med vandingen. Lyset er vendt tilbage og temperaturene stiger - så skyder de triste og sovende planter igen, og snart står de med fine nye grønne blade.

Den smukke grønne farver får de først når de er tilbage i drivhuset. De er altid grålige når de kommer ud, og jeg kalder dem for "vinter spøgelserne". Men spøgelserne forsvinder hurtigt ... og så starter en ny sommer med pelargonier i drivhuset.

Hundene er også ret glade for vores lukkede altan. Der er frit udsyn til vejen og alt der sker derude, og så er en lur i stolene også et hit.

RIGTIG GOD DAG

Susan 

Dér kom efteråret.....

Jeg er lidt håbløs når det kommer til at drømme og ønske - og tror på det nok skal ske. Men NU er jeg altså holdt op med at tro på mere sommer ;-) Sommeren og ikke mindst sensommeren sidste år var helt fantastisk, og det er nok det der har gjort jeg har klamret mig til håbet om bare lidt mere af varmen.  Men nu nærmer vi os november og efteråret fornægter sig ikke. 

For bare få dage siden var haven fyldt med gyldne farver og solen som kiggede ned fra den blå efteråreshimmel fik den der særlige duft af efterårsblade til at blande sig med de sidste ærteblomster.

Vi har haft et par gode og effektive dage derude, og meget er blevet klippet og endnu mere er blevet flyttet. Vi er langt fra færige - og det bliver vi nok egnetligt heller ikke, men det vi har nået skal da ikke gøres om igen ;-) Næste år.. om alting vil.... så er der nye planer for det hele. Planer der skal gøre det nemmere at holde for os. Mine led driller fortsat og selv om vi stadig håber der kommer en bedring og en løsning, så må vi vist hellere indrette os efter at de nok ikke bliver helt super igen. 

Nogle små omrokeringer af krukker er det dog blevet til, og de krukker som stadig shiner er fundet lidt frem i lyset. Et par nye krukke planer er kommet til - som den fine "vindheks" her, men den skal også have en fin plads i vores vinterhave om vi skal nyde fra stuevinduerne igennem de mørkeste måneder. 

Men i de sidste 10 dage der er gået er bladene dalet. På jorden ligger nu de fine farver og de nøgne grene viser sig nu. Frem kommer sommerens fuglereder - og frem kommer muligheden for at se den lave sol igennem grenene.  

De krukker som ellers har holdt stand har fået et dyk de sidste dage - og særligt nattens voldsomme regn har gjort sit. De samme udsigter i haven er langt fra de samme mere.

 

Billederne herover er samme sted- med de 10 dage til forskel. 

Vores lille orangeri er også ved at bliver klargjort til vinteren. Havens lænestole er på deres plads derinde og pelargonierne er flyttet i vinterhi. Gardinerne er blevet trukket fra og alt lys skal have lov at komme ind til de planter der skal overvintre derude.
Vinter opbevaringen af planterne... det har jeg i tankerne at vise jer i næste opslag. 

Rigtig god og skøn weekend til jer derude. 

KNUS Susan 

Nogen der mangler....

... en flot blå overgangsjakke? Ja for så har jeg nemlig sådan én til salg ;-)

Jakken er en raincoat fra det super mærke Ilse Jacobsen, også kaldet en softshell. Den har en flot mørk blå farve, og så lige detaljen med det lyseblå foer.

Størrelsen er 40 - og det lige det der er mit problem :-(
Jeg er vild med jakken, men den er desværre købt i en for lille størrelse. Den er virkelig fin og i perfekt stand, da jeg max fik den brugt 10 gange.

 

Sælges for 600 kr (ny pris 1300 kr) og jeg sender den selvfølgelig gerne til dig. 

Og hvis du vil - så kan der følge et af mine valmuefrøpakker med i lommerne ;-)

Er det noget for dig? Så send mig en hilsen her på bloggen eller på mailen mail (a) sherpa . dk

*Rigtig god lørdag til jer alle derude*

Et had-kærligheds-forhold

Sensommeren er over os - eller efteråret hvis du tager kalenderen bogstaveligt. Og derfor kommer det ret naturligt at efterårstemaerne sniger sig ind - både i farver, stemning og vejret. Vi kryber inden døre og er begyndt at tænde lidt op i brændeovnen igen. Ja vi hygger gør vi, og hulebygger-følelsen er ved at indfinde sig. 

Derfor havde jeg faktisk glædet mig til få de tørrede valmuefrøstande ind i stuen. Og jeg vidste lige hvordan de skulle bruges. De har fået en fin display-plads i en af de gamle glasglober og det er ligenøjagtigt så fint som jeg havde tænkt det ville blive. De er utroligt dekorative og jeg ville ønske at min samling var meget større.

Ja faktisk så har vores have være oversvømmet med alverdens frøsåede ting i denne sommer - og valmuerne har stjålet en ret stor plads. Jeg startede med en lille portion frø det første år som ikke rigtig kom, men SÅ tog det fat. Jeg troede jeg kunne luge de overskydende op og så have en "normal" stor mængde - ja jeg tog fejl.

Vi har haft mange - og også for mange af dem. Jeg er vild med blomsterne, og har derfor "tålt" bladene som i mine øjene ikke er noget særligt. Min søde mand derimod har nok nærmest fået rigeligt af valmuer for de næste mange år, og jeg har lovet at de ikke vil få lov at indtage haven sådan igen.
Ja - hvis de overhovedet skal have lov at komme ind igen.

Derfor blev alle frøstande sirligt klippet af inden stilken blev hevet op af jorden. Der var ingen grund til at få frøene spredt mere ud i bedene end naturen allerede selv havde klaret - nej det var straks sjovere at kunne få frøene samlet til glade havefolk som vil sætte pris på dem.  Mange af frøstandene blev efterfølgende smidt ud - lige indtil jeg fik ideen om at gemme dem. Pokkers den ikke kom til mig noget før ;-)

Og glade havefolk har allerede fået en masse af det "sorte guld" med hjem til deres haver. Der er dog stadig en del tilbage, og jeg tænker der skal pakkes lidt gaveposer :-)

Jeg syntes super godt om tanken om at de kan sprede masser af glæde rundt omkring. For selv om jeg måske har fået lige rigeligt af dem i år, så er de stadig virkelig smukke. På én måde er vi ret trætte af dem - men samtidig er jeg bare stadig vild med dem. Et had - kærligheds forhold vel nærmest :-)

Haven er fyldt med nedfaldsfrugt, visne stauder og ukrudt, men nogle effektive timer i dag kunne alligevel godt gøre en forskel. Men sådan er det når ting som tager tid må "spises" i små bidder. Men når vi gør det sammen - så gør vi det nu alligevel ret godt.

Jeg ønsker jer en rigtig skøn ny uge

Sensommeren summer

Efter nogle måneders stilhed herinde er det vist på tide at gi´ et lille livstegn. Og med en have som summer af insekter omkring mig, så er det vist det oplagte at starte ud med at vise hvordan haven ser ud i dag - en august dag som er lige på springet til at blive september.

Jeg har været så heldig at kunne starte min weekend allerede onsdag aften og med en ret fin vejrudsigt så har jeg glædet mig til at have god tid til at være i haven. 

Ja det er ikke kun bloggen som har virket lidt forladt - det har haven også på nogle punkter. Men fordelen ved flere dage til "egen-bestemmelse" er at man kan tillade sig at drømme og planlægge lidt større end en almindelig fridag.

 Og jeg... jeg drømte altså om at få ordnet området foran vores drivhus. De store buksbom som står på hver side af trappen trængte gevaldigt til en klipning. Det er ikke et stort projekt - men ikke noget jeg har så nemt ved mere. Men når dagen er go - og klipperen er ladet op, så ku´ det alligevel godt lade sig gøre.

Med rene liner på de nyklippede boksbom - så ser man tydeligt hvordan det roder omkring dem. Så det gjorde godt at få ordnet bedene og stierne - og så lige få flyttet lidt rundt på havens krukker.

Den store krysantemum kom med hjem fra planteskolen, og selv om den virker meget ordinær så er den rigtig god til at lyse op med sine fine farver og overdådighed af blomster. Insekterne er godt nok ikke spor interesseret i den - men måske det kommer når den har stået lidt tid.

Noget insekterne til gengæld gerne gider - det er vores "mini-hjortenstrøst". En skøn lille og praktisk plante - særligt når man som vi ikke har så stor en have. Den passer perfekt i bedet foran drivhuset, og det er ét af sommerfuglenes ynglingssteder. 

Forskellige bier og fluer er også glade og flittige gæster, og jeg - jeg er også så begejstret for dem, at jeg planlægger at få flere af dem ind i haven.

Jeg kan ikke byde ind med klagesang over manglende insekter i vores have - vi har haft virkelig mange igennem hele sæsonen. Måske folk skal plante mere vildt og droppe ønsket om at kunne se bar jord? Jeg ved det ikke, men hos os har det summet og svirret lystigt. 

Vores kæmpe Verbena er særligt skønne i år. Jeg plejer jo at tage en del ind i buketter, men i år nænner jeg det næsten ikke. Der sidder altid enten sommerfugle eller bier i dem.... og hvem ønsker at forstyre nogen midt i deres spisetid?

Vores have bugner også af nedfaldsæbler - lidt i overkanten faktisk når man ikke så gerne vil have hvepsene til at indtage det hele. Nej - hvepse er ikke populære her, og det er ét af de få insekter som står på dén liste. Men det er simpelthen for farligt med hvepse der kravler på græsset når hundene færdes her - for et stik kan, hvis man er uheldig, taget livet af en hund. 

Men æblerne er også populære - for både hvepse, fluer og sommerfugle altså. Og jeg kan love at de bestemt også får rig mulighed for at mæske sig imellem de daglige indsamlinger. 

Måske det er ved at være på det sidste med sommertemperaturene, men jeg har besluttet mig at nyde det max, og så bare se hvor længe det holder.  Jeg kan næsten ikke få nok af sommerfølelsen, og da sommervarmen ikke var deltager i vores sommerferie, så er sådanne weekender her et herligt indput.

Og indtil vi ses igen.... nyd varmen, sommeren og måske en kølig drink på jeres yndlingsted. 

SKØN WEEKEND