En særlig julegave til nogle ganske særligt gode venner.

Nu hvor julehemmelighederne er blevet afsløret, må jeg altså lige vise jer hvad vi havde fundet på til vores gode venner. En ganske særlig gave til nogle ganske særligt gode venner. 

Måske I husker at vi igennem flere uger havde en lille feriegæst, nemlig Nyima som er Sarpa´s tvilling. Nogle yderst underholdende uger, med masser af ballade og fest i hvalpehøjde. Det var dér vi var på hemmelig "mission". Mission "Rolling-Stones" :-)

De to søskende er for os noget særligt, og det er også noget ganske særligt at vi deler dem med vores gode venner. Et venskab som startede for 15 år siden da vi hver især fik vores første "Tibbe-søskende", og som i dag er meget meget mere end det. Vores gamle tibbe-drenge er desværre ikke hos os mere, men de to rollinger giver os masser af glæde og det er dejligt endnu engang at have et søskende team.

Et team vi er så glade for at vi fik ideen om at få lavet en belægningssten med deres poteaftryk på. Her kan de løbe sammen herfra og til evigheden, og her vil deres aftryk symboliserer utroligt meget for os. Vi har tidligere lavet sådan en postesten sammen med keramiker Helle Nørby, og aftrykket som vores gamle hund Sherpa lavede, er et meget kært minde for os.

Da vi nu havde prøvet øvelsen før, vidste vi jo hvordan vi skulle gøre. Helle havde lavet stenene klar til os, så de var bløde og nemme at lave aftrykkene ned i, og så var det blot at få styr på de to festlige hundehvalpe.

De to rollinger kom på bordet én af gangen, og satte hver i sær deres aftryk på stenene. Nyima som er den ældste skulle jo selvfølgelig være forrest på stenene, og Sarpa har sine aftryk bagerst. Ret hurtigt fangede de hvad de skulle og ganske samarbejdsvillige satte de det ene aftryk efter det andet.

Største udfordring var nok at holde øje med hvad den anden hvalp lavede imens man havde én på bordet.... ja sådan et keramiker værksted er utroligt spændende skal jeg hilse at sige. Det er ikke blot mig der syntes det - Sarpa og Nyima var også helt vilde med dét tema.

Da alle poter var på rette plads, satte Helle sit stempel på stenene. Nu skulle stenene blot tørre, glaseres og siden brændes. En spændende proces - og bestemt ventetiden værd. Vi vidste at stenene ville blive smukke, men vi var utroligt spændte på at se dem færdige.

Det blev til et par muntre timer i Helle Nørby´s værksted dén fredag aften i oktober. En skøn oplevelse at have rollingerne med på tur, og en særlig følelse af gode forventninger. Vi var ret sikre på at det ville blive rigtig fint - og noget ganske særligt.

Og fine .... dét blev de virkelig. Den smukke lyseblå er utrolig fin, jeg beklager at billedet slet slet ikke viser farven korrekt. Jeg lover at I nok skal få mere at se til stenen, for dén sten som vi selv skal beholde skal jo have sig en plads i vores have.

Nu har vores søskende-team fået en postesten - eller hvad der her i huset har fået navnet en "Rolling-Stone". Det er ganske særligt for os.

♥ Gaven vakte stor og ægte glæde hos vores venner, og var uden tvivl en overraskelse ♥ 

Nyima var iøvrigt så god til at lave poteaftryk at Helle Nørby gerne ville bruge hendes aftryk som "skabelon" til poteaftryk. Et aftryk hun kan bruge på fx foderskåle og andre sten. Lidt sjovt :-)

* Jeg håber I har haft nogle dejlige juledage, og at I ikke er regnet alt for meget væk. Jeg hepper på frosten, og sneen.... og hepper på at vi kommer godt frem til nytåret uden alt for meget fyrværkeri. *

24. december

*Rigtig glædelig jul*

Så blev det dagen ... dagen hvor vi skal fejre højtiden, nyde julemiddagen og det gode selskab. Dagen hvor vi endelig kan få lov at give gaverne som længe har lagt gemt for nysgerrige blikke, og dagen hvor vi kan falde ned i sofaen og bare hygge os. 

Jeg håber I alle får nogle dejlige og hyggelige timer med søde mennesker som betyder noget for jer. Jeg ved at højtiden gør ondt på mange. Mange må undvære deres kære. Men jeg håber alligevel at juleglæden vil gøre godt, og at smilene vil få lov at blive en del af aftenen. 

Husk også at man ikke nødvendigvis skal mødes med alle i de få juledage der nu engang er. Hvorfor skal relationer plejes i netop disse dage, når der er uendeligt mange andre dage på et år at mødes. Jeg mener ikke man bliver et dårligere menneske af at bruge sin sparsomme tid, på den måde som man selv gerne vil - men tænker jo blot at man bedre kan være noget for andre, hvis man har startet med at være der for sig selv.  

Smil til dig selv - smil til verden - og verden smiler tilbage til dig.

Juletræet stråler med sin pynt og alle de fine gamle ting er fundet frem fra gemmerne. Gamle papirsklip, kugler og fugle minder mig om dengang jeg var en lille pige, og træet egne kogler minder mig om at vi gør tingene på vores egen måde. Vores træ er jo ikke noget som falder i alles smag - men jeg elsker det høje slanke træ og koglerne, og så er det utroligt praktisk når man har en lille stue som vi. 

Til de nysgerrige kan jeg fortælle at træet er et Picea omorica :-)

 

 Vores julebord blev dækket allerede i går. Ja det giver mig bedre tid, og så er det også hyggeligt at gå og nyde bordet, og forventningen om den gode mad vi skal spise her.

Lige som sidste år har jeg brugt kobberfaddet og de fine grønne kakler fra keramiker Helle Nørby, og jeg har dekoreret det med lys i forskellige størrelser og kristtjørn. Det ser fint ud, og samler bordet rigtig godt. Jeg er jo ikke så sart med at blande alverdens materialer, men hvis man får arrangeret med en "rød tråd" så syntes jeg det er rigtig fint. 

Huset dufter af andestegen... og snart skal vi nyde den ved bordet. 

Julegæsterne er ankommet, og der hygges og snakkes i stuen. Kaffen og julekagen er på bordet - ligesom alt den obligatoriske julesnoller. 

Lukla er ikke helt på toppen. Maven driller hende... og det er øv. Heldigvis er hun meget bedre i dag end hun var i går. Vi håber hun er frisk til et pakke et par julegaver op, men der er vist lagt op til en stille juleaften for hende. Tænk engang - i år har hun for første gang ikke smagt på anden inden den blev sat i ovnen. Men mon ikke hun kommer stærkt igen... snart. 

Til sidst - mange glade julehilsner til jer alle. 

KNUS

23. december

Så for søren da - dér smuttede lige et par dage i min julekalender. Håber det går an, når jeg nu tager jer med en tur rund i vores julepyntede have. 

I weekenden fik vi nemlig skik på lidt flere af mine mange ideer, tanker og planer for vores julehave.

Ekstra lys i krukkerne og det gamle æbletræ, er ikke blot til ære for julefesten. Med et par friske hunde som selvfølgelig skal ud i haven, er det altså rart og hyggeligt at der er lys derude. Man fryser ligesom ikke så meget, og det er lige knap så kedeligt at rende rund derude i mørket.

Fuglene har fået lidt ekstra æbler lagt ud - og deres buffet er foret af mos, lidt gran, jernkogler og selvfølgelig lys. 

I orangeriet er sommerens blomsterkummer pyntet op til julen. Hyacinter og lys, gran og grene og et gevir. Lysene som vi bruger derude, kan sagtens passe sig selv, og når vi tænder dem alle om aftenen så bliver det helt helt fantastisk fint og smukt. Synet fra stuerne - og ikke mindst fra vejen er rigtig fint og indbydende, og når jeg kommer hjem til dét syn føler jeg mig ret heldig. 

Heldig selvfølgelig over at vi har sådan et dejligt orangeri, men også over at vi har valgt at det skal være smukt hele åre. Vi bruger det ikke til vinteropbevaring og ekstra plads i den mørke tid. Nej her skal der altid være fint, og klar til at vi kan sætte os ud og får en kop varm cacao.

Et koldt glashus bliver nemlig hurtigt lunt og hyggeligt, med varme lammeskind, levende lys og glæden ved at nyde haven også på denne tid af året.

På terrassen er der også lavet fuglebuffet. En lyskæde gør at vi kan se bordet inde fra køkkenet i de mørke aftentimer, og på den måde virker et mørkt vindue pludselig ikke så dystert.  Fuglene har fået serveret æbler i gamle lerpotter i en gammel fransk flaskeholder. Bagerst på bordet står endnu et smukt pileflet kræmmerhus lavet af min søde veninde. Jeg kan godt li´ hvordan det får bordet og dekorationen til at virke større. Og så ser jeg dén istedet for det lidt kedelige og trætte vindue.

Vi bruger ingen korn og frø for tiden. Desværre for de små fugle. Men vi har haft uønsket besøg af "4-benet-kryb-af-mindre-størrelse", og derfor holder vi lidt igen den næste tid. Jeg er ellers utrolig glad for at fodre vores fugle, og jeg må indrømme at det er temmelig tomt uden alt deres liv derude. Heldigvis er der også rift om æblerne - det er hvad de får i denne jul.

Men ud over de æblespisende fugle har vi jo også denne fine "dame" stående. Den flotte due lavet i smedejern som jeg fik fra Wildlife Garden. Den er stor og tung, og der er ingen grund til at bekymre sig når blæsten raser over haven. Den har en god størrelse - ja faktisk er den jo helt korrekt størrelse for en due, og den ses tydeligt inde fra stuerne. Og det kan jeg godt li´. Hvorfor ikke forsøge at lave dekorationer som også er spændende at se på, derfra hvor man ved man vil betragte dem? Sådan at "overgøre" dekorationerne lidt - så de også er flotte på afstand, og også toner frem selv om der er lidt halvmørkt derude.

Bænken her fik jeg bare behov få at få mig i denne vinter. Jeg måtte have lys og glæde lige ved havedøren, og da jeg så den store flotte Ilex med de røde bær, vidste jeg at dén var prikken over i´et.
Lanterne er nye - og i disse dage er der tændt lys i dem hver eneste aften. Duen - ja den var jeg heller ikke i tvivl om, at den ville passe perfekt her.

Juleferien er startet og i dag skal jeg have styr på lidt småtteri. Søde mennesker som betyder noget for mig kommer forbi, og hvis jeg er rigtig overskudsagtig så har jeg også fået bagt lidt småkager inden.

Julebordet bliver dækket, og juletræet skal blot nydes. Ja det er ikke inden for i varmen, og jeg tænker da også lige jeg skal have taget lidt billeder så I kan se pynten.

*Rigtig glædelig lillejuleaften*

20. december & 4. søndag i advent

♥ Velkommen til vores julehjem ♥

Sådan siger vi velkommen til vores julegæster - og sådan bliver vi selv budt velkommen når vi kommer hjem. Masser af stedsegrønt, mos, vinterens blomster, lys og selvfølgelig alt det "andet". 

Vores fine cedertræ har i år fået en ny og utrolig smuk krukke. En gammel sandstenskrukke med masser af patina, som passede perfekt til vores træ. Egentligt har jeg "kendt" krukken længe, da den har tjent som askebæger uden for biludstillingen hvor min søde mand arbejder, men et askebæger kan erstattes af et andet, og derfor fik den lov at indgå i en lille byttehandel :-)

Krukken er pyntet med mos, lærkegrene, og æbler. Æbler som bliver spist af hver dag, og som aldrig ligger på den samme måde når jeg kommer forbi. Måske det er den lille gærdesmutte som også er en del af opstillingen :-) - eller er det mon solsorterne?

Ja den lille gærdesmutte har en særlig plads ved fordøren. Det er én af de smukke smedejerns fugle som jeg fik sendt fra Wildlife Garden, og den er perfekt til havens opstillinger. Den blæser ingen steder, og passer på deres lidt "massive måde" ind i vinteres opstilling.  Opstillingen ved fordøren ser vi dagligt og tættere på end dem i haven - derfor var den lille gærdesmutte perfekt netop her.

De smukke hvide påskeklokker er særligt fine nu. Tænkt at de står og gemmer sig i deres krukker hele sommeren, og nu på denne tid viser de deres smukke blomster.

I den anden anden af vores veranda har jeg også samlet nogle andre af de fine haveting som jeg ikke vil undvære synet af. De farvede flasker og kugler - og den gamle jernkurv. Heldigt at jeg i år har flere påskeklokker, og at en af mine søde kollegaer havde en troldegren for meget.

Ja - en troldegren kan man jo ikke andet end at elske vel? 

På den lille bænk ligger ét af de fine kræmmer huse lavet i pileflet, som jeg har fået af min gode veninde. Hun er rigtig go´ til den slags, og har selvfølgelig lavet dem selv - jeg er uendeligt glad for dem og syntes den passer perfekt lige der på bænken.

Kræmmerhuset er fuldt med forskelligt gran og grene - og pyntet med en stor kogle. Enkelt og fint.

Det første man ser når man går op til lågen er det gamle blomsterbord og krukken med hyacinter. Krukken er ikke gammel, men da den er lavet af beton har den i de sidste år fået en god patina. Hyacinterne står på spring, og hvis de varme vintertemperaturer fortsætter, kan det da være de også springer ud.

Ja vinteren er jo ikke at se nogen steder - det er ikke særligt opmuntrende for et sne elskende hjerte som mit. Lille Sarpa har også sin første sne til gode, og dén oplevelse glæder jeg mig også til. Mon ikke det er vintervejret hun kigger efter tror I?

I dag har haven også fået lidt opmærksomhed, og særligt er jeg glad for at have fået de sidste lys sat op derude. Det både hygger og lyser op - og skaber den helt skønne julestemning.

Jeg har selvfølgelig flere billeder fra vores vinterhave...  jeg viser dem de næste dage.

*Rigtig dejlig og glædelig 4. søndag i advent*