torsdag den 22. februar 2018

En heldig dag - med Glas og Glimt

Søndag startede dagen med en skøn besked på messenger....
Jeg havde vundet en fotokonkurrence som "Glas og Glimt" havde lavet på deres facebook side - og derved var jeg én af de heldige der havde vundet én af de smukke glasfugle.


Billedet af vores spætmejse som hænger i espalieret ved orangeriet var det jeg havde postet i konkurrencen - og det kunne folk godt li´ :-) Ja vi har jo tre fugle hængende dér..... måske du så opslaget om dem sidste sommer? (Ellers kan du se eller gense det HER)


Søndagen bød ikke på andre planer - og en "fuglekigge-tur" til Rold skov hvor "Glas og Glimt" holder til, blev hurtigt planlagt. Ja jeg vidste nok godt at det var en rødkælk jeg ønskede mig - og heldigvis var der lige én tilbage af dem.


Vi var heldige at få lov at kigge ind i værkestedet hvor de smukke fugle fremtrylles. Glasmageren Gitte Klarup viste os rundt og fortalte om processen og ideerne - og vi fik lov at opleve stemningen der er så særlig i sådan et værksted.


En større mængde Lunder lå klar i ovnen til at blive brændt, og jeg ved hvor fine de bliver. Ja glaskunst er jo efterhånden "alle mands eje" - og ærligt måske heller ikke lige noget for mig. Men den ægte vare er for mig noget særligt, og fuglene her er jeg altså ret vild med.


De færdige fugle stod klar klar, og med deres fine farver og blanke overflader, ledte de næsten mine tanker afsted til en slikbutik..... Jeg ku´ da godt lige snolle sådan et par Hr og Fru Dompap.


Dompappen er et symbol på familie og loyalitet..... og det er sådan et fint kærligheds symbol. 


Faktisk har hver af fuglene jo hver deres symbolik. En lidt sjov og fin ting som jeg ret godt kan li´.


Jeg har tænkt mig at den lille rødkælk skal finde sin plads i haven i weekenden. Et sted hvor vi kan se den rigtig godt, og hvor den vil sprede masser af glæde. Nok ikke i espalieret hvor de andre hænger... men nu må vi se hvor den flyver hen.
Når den lander og slår sig ned - så skal jeg nok vise jer hvor :-)

SKØN WEEKEND 

2 kommentarer:

  1. Sikke fine fugle....og tillykke med at du vandt fotokonkurrencen :)
    Nu håber jeg ikke de kommer til at fryse om vingerne, nu hvor vinteren angiveligt skulle komme......

    SvarSlet
  2. Tillykke. Hvor er det nogle fristende smukke fugle. Jeg kan godt forstå, at du er glad for dem.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.