søndag den 26. marts 2017

En dejlig dag

Lørdag tog vi i det smukkeste forårsvej til Heides Planteskole i Thisted til reception for "Cottagehave - Tante Grøns haveunivers". 


Jytte - vores allesammens Tante Grøn og John, også kendt som Syrenprinsen, havde arrangeret den fineste dag i det smukke drivhus og det var en stor fornøjelse at være en del af det hele.


Det smukke glashus skabte den fineste ramme. De flotte malerier af den russiske kunstner Anatoly Speka, gav sammen med de utallige potter med de lækreste syrener på spring og Jyttes eventyrlige forårsbuketter en særlig og skøn stemning. Det var en magisk ramme om en dejlig begivenhed.


De fine rammer blev fyldt op af herlige mennesker, og snakken gik lystigt. Mange havefolk var på gæstelisten, og der var da også en dejlig summen af snak om haver og havebøger. 


Og det var hyggeligt - virkelig hyggeligt. Der var bobler i glassene og noget godt til ganen - og masser af god stemning og glæde. Men en havebog er også en ting som kan få folk til at smile og glædes - og det er jo fantastisk. 


Det var rigtig dejligt at hilse på og få snakket med flere af jer, som jeg jo ellers kun møder på jeres blogge. Dejligt at mødes i "den virkelig verden" - selv om jeg nu syntes det også altid er hyggeligt at følge med i jeres gøren og laden på jeres sider. En snak og et knus er nu altid godt....  :-)


Det er med en god fornemmelse i maven at vi nu har sendt bogen ud i "den store verden". Mange af jer søde havebloggere har givet den fine - endog meget fine ord med på vejen, og det gør sådan et par fotograf-hjerter her rigtig glade og stolte. 


Hvis du er nysgerrig efter at læse mere om bogen
"Cottagehaven - Tante Grøns haveunivers" så kan du følge linket HER


* DET VAR EN SKØN DAG *

20 kommentarer:

  1. Det ser bare rigtig hyggeligt ud. En herlig anledning af fejre og så i så smukke rammer og vejret er med jer alle. Hvad kan man ønske sig mere. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Fru Friis
      Ja en god anledning og en SMUK dag. Og så var det en dag vi havde glædet os til... sådan rigtig meget <3
      Knus Susan

      Slet
    2. Du skulle da have meldt dig til, Fru Friis. Det havde været hyggeligt også at se dig. Det ville virkelig have glædet os. Knus

      Slet
  2. Jeg fornemmer en skøn stemning med skønne mennesker og ikke mindst værtsparret, sikken fantastisk start på bogen,s udgivelse. Kunne desværre ikke deltage. Så tak for dejlige billeder.
    Kh.grethe fra bloggen HAVELIV

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe
      Tak for din hilsen - og de søde ord. Det var en dejlig dag.
      KNUS

      Slet
  3. Dejligt at se billeder fra den store dag og glædeligt med fint fremmøde. Rammerne ser perfekte ud, det kunne ikke have været bedre.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære du.
      Ja smukke omgivelser... og dejligt selskab. Det var en dejlig dag.
      Knus Susan

      Slet
    2. Der manglede virkelig en anemone i det drivhus, Ulla:o)
      Knus

      Slet
  4. Det er dejligt i havde en skøn dag, jeg var rigtig ked af jeg ikke kunne deltage. Jeg kan se Ege og Bernd var forbi, fra Eges have. Jeg holder åben have sammen med dem til sommer, så hvis i kommer til Aalborg den Åben Have weekend så kik endelig forbi. Jeg glæder mig til at læse bogen 💚

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære du.
      Ihhh ja... vi har talt om at tage på åben have turne.... og jeg håber kalenderen levner plads til det.
      Ja Ege og Bernd var hyggeligt at møde - og vi har aldrig oplevet deres have selv.
      Dejligt at du glæder dig <3
      KNUS

      Slet
  5. Rigtig meget tillykke til Jer alle og sikke nogle billeder fra en fin dag. Man fornemmer virkelig stemningen og en havesummen overalt og vejret havde I i den grad fortjent. Dér gad jeg godt have været. Knus også til Tante grøn herfra Sydfyn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Også mange hilsner til dig i det sydfynske <3
      Tusind tak for de søde ord.... det var en særlig og rigtig fin dag.
      KNUS

      Slet
    2. Tænk, hvis du havde været der, Helle. Det ville bare have været skønt. Knus retur til Fyn er fin

      Slet
  6. hyggeligt :) :) - tillykke med bogen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Tim :-)
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  7. Stort tillykke med bogudgivelsen..jeg glæder mig til at læse den - og drømme væk i jeres skønne billeder ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød... Det er så dejligt at høre at I glæder jer - SÅ bliver man altså glad.
      Mange hilsner og skøn dag
      Susan

      Slet
  8. Tillykke med den fine bog. Takket været dit skriv på bloggen fik jeg bestilt bogen hos boghandleren. Meget skønne billeder med fine tekster. Den bliver frem til alle gæster her på matriklen!
    Med venlig hilsen
    Kirsten i Tønder

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      SIKKE en dejlig hilsen - tusind tak for de søde ord og din begejstring.
      Skøn dag til dig.
      KNUS

      Slet
  9. Kære Susan og Jesper.

    tusind tak for alle de pæne ord. Vi synes også, at det var en utroligt dejlig dag. Den vil vi aldrig glemme.

    Det er jo en drøm, at pynte op i sådan et kæmpestort glashus. Det var så dejligt at gense (have)venner fra nær og fjern, familie og ikke mindst den kære redaktør, som indtil i lørdags kun var en telefonstemme, men nu et sødt menneske i kød og blod.

    Kan se, at der er blevet taget en hel del kompromitternde billeder af ufotogene mig i lørdags. Margit Bruun har et billede, der er taget et sekund før, jeg hældte et glas champagne ud over Fru Pedersens flotte kjole.

    Og I har taget et, hvor jeg ser ud som om, at jeg er ved at kravle over på skødet af den stakkels Ege. Ja, det gik lidt vildt for sig:o)Der er meget, der skal nås, og mange man rigtig gerne vil nå at tale med på de to timer.

    Tusind tak fordi I ville tage billeder til bogen. De blev akkurat ligeså drømmende og poetiske i deres udtryk, som jeg havde ønsket.

    Nu er bogen sendt ud i den store verden og må klare sigselv. Vi krydser fingrer for, at den vil komme i kærlige hænder.

    Knus og de kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.