I dag har været en god dag. På én gang hyggelig og afslappet - og bestemt også produktiv. Vi har haft besøg af vores gode ven keramiker Helle Nørby, og hun havde medbragt en stor del af alle hendes nye og smukke ting.
En dag i godt selskab, og med en plan som plejer at være ret sjov. Dagens program lød nemlig på "fotosession", for Helle skulle bruge billeder af de nye ting til hendes nyhedsbreve.
Imens de nye kakler blev pakket ud i spisestuen, rykkede fade og bakker ud i køkkenet. Ja - det nye langbord fungerer perfekt, og det er skøn at have fået sig sådan et "anretterbord". Utroligt som en mindre om-møbleren kan få huset til at virke større - men det kan det :-)
Og det har virkelig glædet mig i dag, at følelsen af julen er på vej. I takt med at Helle´s kasser og kurve blev pakket ud, spredte julestemningen sig. Motiverne på de nye klinker er nemlig mistelten, snefnug kristtjørn - og der var både kogler, glaskugler, bånd og forskellige fine forkobrede ting til at julestyle kobberbakkerne.
Lys i forskellige farver og former, har været tændt og klar hele dagen, og husløg, kogler og bånd er blevet flyttet rundt utallige gange, for at få de helt rigtige billeder. Duften af jul har også lige strejfet min næse - de varme lys, koglerne og den grønne mos.
Jeg synes billederne er blevet gode, og jeg glæder mig til at se de helt færdige resultater. Billederne her er fra mit lille kamera - stemningsbilleder fra en super hyggelig dag. Det er sjovt og spændende arbejde, og det er rigtig hyggeligt at flytte kogler og lys en hel dag, bare for at få det helt rigtige udtryk.
Vi har været afhængige af lyset ude fra for at få de billeder som vi så gerne ville have, og heldigvis har det været en smuk dag. Farverne på klinkerne er virkelig flotte, og særligt den dybe grønne og den midnatsblå er helt fantastiske. Helt klassisk og smukt.
Hundene syntes vist også det var hyggeligt med besøg. Det var spændende hvad kasserne gemte, og særligt silkepapiret som glaskuglerne havde været pakket ind i var et hit for pilfingeren Sarpa. Pyt med at vi var travlt optaget med at style og fotograferer - hun stod selv for underholdningen.
Men måske fordi de ikke havde snuden nede i kobberbakkerne som vi havde - så blev de hurtigt trætte af alt den leben. En morfar måtte der til for at få tiden til at gå. Og det er dejligt at se hvordan de har taget de nye sovepladser i køkkenet til sig. Èn som prinsessen på ærten, og én i "tronstolen" ved den lune radiator. Ja vi har alle brugt køkkenet - og særligt denne del af køkkenet, meget mere siden vi har lavet om.
Nu vil jeg glæde mig til endnu en god uge. En uge hvor vi skal tale om jul, ordne lidt i haven - og måske særligt ha´ lidt vinter og julestemning ind derude. Jeg skal også ha´ planlagt lidt i den "hemmelige afdeling", og så skal jeg glæde mig til vi snart skal på den mest fantastiske juletur.
Nååååe jo - jeg skal jo også glæde mig til at se de nye nyhedsbreve fra Keramiker Helle Nørby
* Pas på hinanden derude - og smil til dem du møder *
Ihh, hvor er køkkenet altså blevet skønt. Det ser godt ud med langbordet.
SvarSletElsker også Helle's skønne keramik ting, og et gavekort til hendes butik har længe stået på min ønskeseddel. Nu er jeg dobbelt så spændt på nyhedsbrevet.
Rigtig god uge.
Knus Heike
Hejsa Heike
SletJeg forstår sørme godt dit ønske. .. Helles ting er lige dig og vil passe perfekt hjemme hos jer.
Også skøn uge til dig
Knus
Kære Susan! Fornøjelsen var helt på min side:) Jeg er så heldig at jeg kender jer, for som jeg har sagt mange gange, formår I/vi i fællesskab at få taget nogle billeder som viser mine ting lige som jeg gerne vil have det. Det var en skøn dag i jeres selskab, for ikke at tale om de bløde langhårede:) som jeg slet ikke kan stå for. Og Heike jeg håber du får opfyldt dit ønske:)
SvarSletkærlig hilsen Helle
:-)
SletJa vi hygger os gør vi.
Knus Susan
Åh, kogler! Ren julestemning :D
SvarSlet- Anne
Ja kuglerne fik julestemningen til at stige. De forkobberet kogler er SÅ fine og elegante. .... De vil passe i enhver dekoration.
SletNu glæder jeg mig ekstra meget til julen flytter ind her.
Mange hilsner Susan
Jeg nyder virkelig billederne fra dit smukke hjem og dine hunde de er da bare noget af det sødeste
SvarSletHvor er du sød Hanne.
SletTusind tak
Go dag til dig
Susan
Kan godt forstå I er vilde med jeres hjem, for hvor ser det hyggeligt ud. :0) Meg glæder mig til at høre om juleturen, og følge din blog her i december, for det er noget ganske særligt. :0)
SvarSletHvor blev jeg glad da jeg læste din kommentar.
SletDejligt at høre at min lille julekalender bliver fulgt. .... så får jeg lyst til at gentage igen i år.
Mange hilsner Susan
Julestemning - jeg er begyndt... Det er rart med julelys i haven, når det er så tidlig mørkt.
SvarSletHavehilsner Maria