På "familiebesøg" hos "Onkel Claus".

Ja - sådan føltes det da vi i juni besøgte Claus Dalby og hans smukke smukke have. 

For da vi og de andre besøgende mødtes uden for den velkendte havelåge, fik jeg dén dér familiefølelse. Følelsen af at mødes med mennesker som man har så meget til fælles med, og som man måske ikke ser så ofte. Der var mange kendte ansigter og mange bloggere. Sikke et træf - et træf i "blogger-familien".

Der var gensyns glæde og højt humør, og snakken gik lystigt allerede inden besøget startede sådan rigtigt.

Her stod vi så og ventede på vores "onkel" - "Onkel Claus". Vi glædede os alle til at få lov at komme ind i den hemmelige have, dén som vi alle har et forhold til. Nogle af os havde været her før, og andre var her for første gang. Men uanset hvad så vidste vi at det var et eventyr og en stor oplevelse som ventede.

Det var som altid en fornøjelse at besøge Claus. Gæstfri, hjertevarm og passioneret for sit skaberværk. Vi følte virkelig, at vi var på besøg hjemme hos "onkel", og vi nød det.

Haven bugnede af blomster - men der var ikke kun en summen af bier, men også af alle de glade gæster.

Jeg mødte flere søde mennesker, som kender mig her fra bloggen, men som jeg endnu aldrig havde fået hilst på. Det var en stor oplevelse. Det var skønt at hilse på jer, og jeg blev oprigtigt glad over at høre jeres oplevelse af at være med herinde. Jeres kommentarer gjorde mig SÅ glad at jeg kunne svæve derfra - det skal I bare vide.

Vi sugede til os af alle indtrykkene i haven. Farverne, duftene, følelsen og stemningen i haverummene - der er virkelig mange ideer at hente. Uanset hvilke have man har, hvor stor eller lille, så er der elementer som kan give inspiration.

Særligt alle krukkerne havde min store opmærksomhed. Jeg har slugt alle sider i den nye bog "I potter & krukker", og jeg er helt klar til at udfolde mig mere på dén front. At se alle de imponerende og overvældende opstillinger med krukker "live" var spændende - og jeg fik mange gode ideer.

Men... der er et ganske særligt sted i haven som jeg elsker mere end alle de andre. Det smukke orangeri midt i have. Det var jo dér hvor hele min haveglæde startede......

Det var dét orangeri Claus viste i sine tv-programmer på DR, og det var dér lynet slog ned i mig. Jeg blev forelsket i lyset, det smukke gulv, sprosserne i vinduer og særligt de fantastiske vinduespartier over dørene. Jeg mindes klokkerankerne også var med, men følelsen af livet med et orangeri, fik jeg helt ind under huden.

Skønt at være der selv, og mærke at følelsen under huden bliver frisket op igen. Her bliver jeg ekstra glad, for det orangeri er noget ganske særligt for mig - for her startede hele mit nye liv.

Haven bugnede af roser....  og indtrykkene af farverne, duftene og stemningen. Elegant, smukt og overvældende..... og helt fantastisk. 

Haven er hvad jeg vil kalde overvældende på den elegante måde. Masser af planter som giver det lidt vilde og frodige indtryk - tøjlet pænt af rene linjer i hækkene og i huset og drivhusene.
Det er lige noget for mig.

Jeg er super glad for at jeg selv er ved at lære kunsten at "skrue" planterne ned - og det er nu den smukkeste måde, syntes jeg.

Dekorationer og opstillinger var over alt hvor der var plads til det. Ikke for meget og ikke for lidt - blot helt perfekt. Hvem der bare havde et lille "palæ" som dette her at muntre sig i.... Jeg gad godt :-)

Det var ihhhh så elegant - og lige til at forelske sig i.

Her lidt stemningsbilleder....... selv om mange har vist noget der ligner på deres blogge, så er det alligevel tit forskellige ting vi har spottet.

 

Tiden fløj afsted - som den gør i godt selskab. Vi kunne sikkert ha´ snakket, hygget og nydt det hele i flere dage hvis det skulle være. Det var en nydelse at møde så mange herlige mennesker - og endda i så ganske særlige omgivelser. Det var en skøn dag. 

Min ynglings tante - nemlig Tante Grøn, og jeg :-)

Tak for invitationen og tak for endnu en skøn oplevelse til vores kære "Onkel Claus". Jeg vover at sige tak for "festen" på "familiens" vegne ;-) 

Som det sidste jeg skulle på vejen ud i den "virkelig verden" igen.. så måtte jeg lige dufte til rosen her. Den duftede fantastisk. 

*Stop and smell the roses*