En søndag eftermiddag i januar besøgte vi en ganske særlig familie på Mors. Søde og hjertevarme mennesker, med grønne fingre, en utrolig energi og masser af gode ting på hjerte.
Mange af jer kender dem allerede, og endnu flere har med garanti nydt
den smukke bog om husets have. Utallige af os nyder også at få en personlig kommentar fra fruen i huset, på vores blogindlæg - og nogle vil også kunne kende dem fra regional tv.
Det er selvfølgelig Jytte og John - også kendt som Tante Grøn og Syrenprinsen, deres datter Emma og deres hund Molly.
Vi har besøgt familien flere gange, og ret hurtigt blev vi suget ind i deres ideer og tanker om havelivet. De har lært os utrolig meget, og givet os en enorm inspiration - ja i deres have, har vi lagt utallige planer for vores egen have. På forunderligvis forsvinder der et stykke af vores græsplæne hver gang vi har besøgt dem... bid efter bid.
Ret hurtigt efter vi mødte familien første gang, forstod vi at de havde en drøm. En ægte drøm om et glashus. Og det var en drøm som vi, fra første gang vi hørte om den, undte dem så utrolig meget. De ville det bare SÅ gerne - og vi vidste at det ville gøre stor stor lykke.
Og så skete det at drømmen gik i opfyldelse - deres drøm om et glashus. Smilene var store, og vi har været så heldige at følge processen. Den "udkårende" er fra Pavillon Danmark, og er speciellavet netop til huset. Det er virkelig noget ganske særligt, og det passer perfekt til huset.
Indvendig er huset også perfekt. Der er så utrolig mange fine detaljer, og materialerne er nøje udvalgt. Jeg elsker den slags.
Man er ikke i tvivl om, at det er hjertet og en god mavefornemmelse der har indrettet stedet - og man er slet ikke i tvivl om hvem der bor her. Der er masser af ro, smukke detaljer og en veludviklet god sans for æstetik.
Her bor helt sikkert en "tingfinder", en "handyman", blomsternydere og bestemt flere kreative hænder. Det afspejler sig - og alle de personlige løsninger og "touch" er helt unikke og skønne.
Jeg kunne flytte ind med det samme..... smide mig i puderne og bare kigge op i himmelen. Eller sætte mig godt til rette i stolen og så nyde haven - ja haven som er den smukkeste som jeg kender.
Få ting er ny indkøbte.....men nøje udvalgte hos nogle skønne butikker. Meget andet er lavet af genbrugsmaterialer - som giver rummet et skønt og tilbagelænet udtryk. Afslappet og uhøjtideligt - og vildt flot.
Den kække Molly hviskede mig i øret at det er hendes hus... hendes hundehus. Og dem der kender hunde, ved at de er glimrende som et barometer på om et sted har en god sjæl. Hunde vil aldrig selv vælge at være et sted, som ikke har en god sjæl -sådan er det bare. Og Molly har ret.... det er masser af god sjæl i glashuset.
Foråret var også flyttet ind.... Og tænk hvor sådan nogle blomstrende grene kan holde i evigheder i det kølige glashus. Nu venter vi spændt på at se og høre hvordan Tante Grøn ellers skal muntre sig med forårs-syslerne derude. Lad mig lige tilføje at vindueskarmene passer perfekt til spirekasser og tusindvis af små spirende planter.
Varmekilden i glashuset er - ud over sollyset og masser af levende lys, en fin brændeovn. Endnu en fin ting. Det er utroligt praktisk - og noget som jeg godt selv kunne tænke mig i vore lille Orangeri, men også utrolig hyggeligt.
Og så giver det rummet sådan en god kontrast... Her er både bløde skind og puder, og de lyse farver - og så det hårde metal fra ovnen, stolene og bordpladen på det skøøøøøne bord, og det mørke skind og træ.
Billedet her under er mit ynglingsbillede... og jeg elsker at det er fra min hånd at det er kommet. For jeg syntes det viser glashuset og déts sjæl så godt. Man kigger ind igennem glasset og eventyret og drømmen virker så nært. Og så kan man kigge igennem glasset og ud i vinterhaven..... Og dér fortsætter drømmen jo - når foråret kommer.
Jytte og John havde spurgt os om vi ville fotograferer deres nye glashus for dem, da Jytte var blevet "hyret" som gæsteblogger på den skønne blog
"Havefolket". Selvfølgelig ville vi det. Jeg tror vi er mange som kender Jytte som én som kan noget ganske særligt med ord, og som har fået en favorit i bogen
"Tante Grøns have". Ærligt så syntes jeg, det er en ære at få lov at lægge billeder til hendes fine og hjertelige tekster, som er så vedkommende for mange. Vi nød "jobbet" :-)
Indlægget blev bragt på Havefolket søndag d. 9. februar, og du kan se eller gense det
HER.
Jeg tillader mig at tolke de utrolig mange kommentarer på indlægget som om, at der er utrolig mange bloggere som har haft stor lyst til at give Tante Grøn en lille tanke og en "hilsen tilbage", og så er det bare altid skønt at læse hvad hun har på hjerte.
Mange har nok også den samme drøm - en drøm om et glashus, og jeg ved hvor meget jeg selv elsker at se hvordan andre skaber, bruger og indretter sit drømmested.
Besøget i Jytte og Johns glashus har gjort stort indtryk på mig, for jeg syntes det er så dejligt når ægte drømme går i opfyldelse. Deres drøm er det smukkeste jeg længe har set.
**
*Pssstt.... Vidste du at Jytte og John har planlagt at åbne
deres unikke have for gæster igen i dette forår?*
