tirsdag den 5. juni 2012

Butikken LoPe - en sund oplevelse

Som jeg skrev om i mit tidligere indlæg - så kom vi på vores lørdag´s tur forbi den mest fantastiske butik - Butik LoPe.


Det var et hurtigt spørgsmål på Facebook, der ledte os herhen, og Helle Nørby, som også er keramiker, foreslog os at besøge Lone. Hun havde "advaret" os :-) Hun fortalte at nogen journalister skrev, at man var gæst og ikke kunde hos Lone.... og det var lige sådan vi følte os.


Dagen var utrolig smuk - blæsende, kold, men meget lys. Og lige sådan en dag var det tydeligt hvor smukt Lone bor og hvor dejligt hendes butik ligger. Der var udsigt over fjorden fra butikken og arbejdsværelset - og vi kan lige forestille os hvor inspirerende det må være.


Lone arbejder med keramik, og laver blandt andet lertavler og ikoner. Vi kunne forstå at hun arbejder meget med raku, og det var da også et raku-fad som vi forelskede os i, og måtte have med hjem.
Hun laver også kobberstager, vedhæng og lysglas. Meget smukke ting



Denne smukke lertavle sagde et bare så fint... det var lige sådan vores dag var. Ja - jeg har jo fortrudt at jeg ikke købte den, men sådan er det... Og jo også endnu en grund til at komme på besøg hos hende igen.


Gårdspladen var rigtig flot dekoreret. Det var meget specielt med hendes "træflet" blandet med det smukke håndværk, og helt igennem hendes egen stil.



 Et eksempel på én af kobberstagerne - den passer så fint til det rustne jern, og resten af stilen.


Gæstfriheden var stor, og vi måtte endelig kigge ind i hovedhuset - og vi gik op på husets første sal, hvor Lones værksted er.


Det var ligesom at komme ind i det aller helligste - dér hvor magien sker.

Fantastisk.... Både at opleve stemningen og se alle hendes værktøj, men også at man sådan er velkommen... også dér...



For mig er dén slag noget af det helligste.... Det er der hvor drømme og visioner føres ud i livet, og det er et sted hvor der er ro og plads til fordybelse.

Jeg tror det er sundt at besøge LoPe..... Vi blev helt afslappede og glade, og kunne virkelig mærke hvor god følelsen var. Vi smiler når vi tænker tilbage på besøget, og vi glæder os allerede til vi igen kommer på de kanter :-)


Du kan finde adresse og flere informationer på hjemmesiden Butikken LoPe

 

søndag den 3. juni 2012

A perfect day....

Efter 8 uger hjemme for at give vores hvalpe den bedste start på livet - så trængte vi til at opleve.

Vi trængte til vind i håret og smukke indtryk - og det fik vi igår. Vi havde planlagt en dag i det smukke vestjylland, og det var nøjagtigt lige så dejligt som vi havde håbet på.


Vi startede i Lemvig hvor vi havde glædet os til at besøge butikken "Karsten Andersen - bolig og blomster".

Butikken har en skøn blanding af gamle og nye ting, og sammen med blomsterne og den helt specielle stemning og duft - så er det en fantastisk oplevelse. Jeg elsker duften af sådan en butik - duften af de levende lys der blandes med dén fra blomsterne, og de fine gamle fund. Så ved jeg, at jeg er kommet til en butik, der er lige noget for mig :-)


Det er bestemt en butik som er et besøg værd - så kommer du til denne smukke del af landet, så gør dig selv den tjeneste at kigge forbi.


Vi havde lavet en rigtig god madkurv - og vi nød frokosten ved Remmer strand. Her kunne vi og hundene også strække benene, inden vi kørte videre til endnu et dejligt sted.


Det dejlige sted var Butikken LoPe - en helt unik perle. Karamiker Lone Pedersen, var utrolig gæstfri, og vi nød at kigge rundt blandt hendes flotte arbejde. I butikken er hendes keramik, lertavler og ikoner at finde blandt andre smukke ting som passer ind. Meget inspirerende.

Faktisk så inspirerende, at vi fik taget en masse fine billeder..... så én af dagene, kommer der et indlæg kun om vores besøg hos LoPe. For der er SÅ meget at vise.....


Lertavlen som jeg viste igår er ét af LoPe´s smukke værker.... Meget sigende om vores dejlige dag.

Vi var også forbi butikken "Fransk Livsstil". Butikken har en masse skønne og unikke ting, og også her var der masser af stemning og inspiration.

Lige præcis den hylde som vi er på jagt efter havde hun ikke - men hun tilbød at kigge efter den på hendes næste tur til Frankrig. Sikke en fin service :-)



Efter alt vores shopping og kiggen på smukke ting - så kørte vi til vesterhavet.

De stejle skrænter ved Borbjerg fyr kan få det til at gyse i alle med højdeskræk - men det var utroligt smukt.


Der var en vild blæst - og den var kold, men pyt med det... for vi var afsted på en hyggelig dag.

Vi var også nede på stranden hvor hundene kunne få styret deres lyst, og få sand under poterne. De elsker det bare.


Der er nu noget med Vesterhavet.... man bliver ligesom "renset" af at stå og kigge ud over vandet. Mon ikke det er vinden i ansigtet og følelsen af saltvand i luften - og dét at man bare ikke kan komme længerer ud (altså uden at få våde tæer). Jeg elsker det - og kan leve rigtig længe på dén dosis vi fik igår.

Så vi har stadig ikke sovet ud efter vores "hvalpe-eventyr", men vi har fået fyldt "oplevelses-batterierne" op, og dét tæller også.

Det var en perfekt dag :-)


onsdag den 30. maj 2012

Mine "stiklinger" er blevet store.....

Så er mine små dejlige unger... mine "stiklinger", blevet store.


Dechen-Lukla´s Dharma

Ja - faktisk har de nu rundet de 8 uger, og de første to er allerede rejst ud i den store verden. Vi har fundet gode og dejlige hjem til dem alle, og vi er ret sikre på at de vil få det skønt med deres nye familier.


Dechen-Lukla´s Diki

Her bliver tomt.... og meget stille. Ingen hvalpe der piver om natten, men heller ingen små hvalpesnuder som vil snuse os i håret.


Dechen-Lukla´s Dorje

Jeg havde glædet mig til havehjælp - og det fik jeg sørme også... lidt ihvertfald. De har været flittige til at hjælpe med at luge græs imellem fliserne på terassen, og de flittigt flyttet rundt på grene og kviste som de kunne finde. De har været skøn skøn underholdning ♥


Dechen-Lukla´s Dhana

Haven er meget forsømt (ligesom bloggen) men den er i live.... Et par dage og lidt flittigt arbejde, så pynter det vist. Men sådan er det... det er ikke noget jeg kan bekymre mig over. For jeg har lige haft den mest fantastiske oplevelse - vi har oplevet og opvokset et kuld underskønne hundehvalpe ♥


mandag den 14. maj 2012

Nu går det hurtigt....

Billedet her er fra d. 1. maj. Solen varmede og det var helt sommerligt.


Siden da er tulipanerne sprunget endnu mere ud, og farvefloret er helt utroligt. Æbletræet over Orangeriet er også sprunget ud nu.... smukt hvidt flor der dufter dejligt. Mon ikke også syrenerne også snart står i fuldt flor?

Billedet herunder er fra d. 11 maj....


Det øverste billede er  mit bidrag til Claus Dalby´s fotokonkurrence. Håber det kan få nogle stemmer :-)

lørdag den 12. maj 2012

Nyd dem nu...!

Magnolien er noget af det smukkeste jeg ved.



Måske fordi den blomstre så kort tid, at man må skynde sig at nyde den alt hvad man kan.... måske.

Billedet her er min mands bidrag til Claus Dalby´s fotokonkurrence - lad os håbe det kan udløse et par billeter til hans have. For det vil vi bare SÅ gerne opleve.

torsdag den 10. maj 2012

Plantemarked på Hald

I søndags var første gang hvor vi sammen skulle uden for matriklen siden 1. april.

Hold da op hvor var det hyggeligt med sådan en "kærestetur". Og hvor tager man så hen - jo da vi skulle da til Plantemarked på Hald hovedgård.


Det var som sædvanligt et tilløbsstykke, og der var masser af handlende. Ene glade mennesker.... som hyggede sig med deres fælles interesse.


Der var "hygge-have-folket"og så var der dem der var mere passionerede.... Ja - dem der kan alle de latinske navne på planterne. Meget imponerende, og nej altså - det er ikke den sidste kategori jeg hører til.


Jeg falder for hvad der er flot og som "taler" til mig... ja ja.. jeg gør en del fejlkøb på den konto.. men nogle ting kan ikke ændres. Vi havde noteret bla. Stjerneskærm på mobilen inden vi tog hjemmefra, da dét var et af de gode forslag, som I var så søde at komme med, da jeg spurgte om hjælpe til beddet ved huset.... så den var vi på "jagt" efter. Men ellers... ren impuls :-)



 Og det var en hyggelig jagt vi havde. 


Duftgeranier - dem skulle vi have nogen af. Der er ikke noget bedre end sådan en duft i soveværelset og i stuen - det er duften af sommer.


Min mor var også på Hald. Hun var kommet tidligt, og havde fået parkeret bilen tæt ved indgangen. og det var vist praktisk, for hun måtte gå flere gange med alle hendes indkøb :-)




Og her vores indkøb.... Stjerneskærm i flere forskellige farver og så de finde duftgeranier.


Og her én af de 4 grunde til at vi ikke kommer så meget ud for tiden - ihvertfald ikke sammen. Er hun ikke skøn?

Vores gode veninde Marianne var ikke svær at overtale til at "hvalpe-sitte" i de 1½ time vi var væk på marked. Tusind tak for hjælpen Søde.

*
 



torsdag den 3. maj 2012

Frokost i det grønne


Jamen her er de så.... min lille hundefamilie :-)

Må jeg præsenterer - familien Dechen-Lukla´s der får frokost i det grønne.


(Håber videoen viser sig fint... det er et lille forsøg)

Ikke fraværende....

Jeg er ikke fraværende - bare opmærksom et andet sted :-)

Men nu var det vist på tide at vise hvor flot det er i min have... hvis man altså kigger det rigtige stede hen....


For andre dele af haven er meget forsømte... men sådan er det bare lige nu. Og nej - de dele viser jeg ikke billeder af..... jeg vælger at vise de smukke og flotte steder og blomster, for det er de ting der gør mig glad.


Masser af tulipaner og stedmoder, og masser af krukker og dejlige grønne farver.


Bloggen er desværre blevet forsømt en del, men de dér ekstra 4x4 små poter, de tager alt min tid.


Og de er skønne de små..... Super dejlige og helt utroligt søde. De sidste par dage har de også været ude og nyde det dejlige vejr.


♥

onsdag den 11. april 2012

Mine små stiklinger

..ja det kalder min veninde hvalpene... Stiklinger ♥ Ja - altså efter den kønne "plante" som jeg har... også kaldet Lukla.


Det går godt med de små...og det går godt med "mormor" her.
Jeg er godt nok blevet forelsket ♥


De gør som hvalpe på den størrelse nu gør - de spiser og sover, og spiser og sover.
Nååee ja - og derude over så siger de, de skønneste små lyde. Smaker, piver og brummer - og sørme om "nattevagten" her ikke også har hørt de første små pjæf i mørket i nat.


"Moderplanten" hygger sig med de små - men ser gerne vi opholder os i nærheden. Men vores gamle hund Sherpa - den gode onkel, skal holde sig på afstand. Tror nok ham mener det var en dum ide med de hvalpe....og han ligner en der hepper på at de sidste 7 uger snart er gået.


Jeg får set en del til hvad der sker i haven - men mest om natten med en lommelygte, når vi er ude og lufte. Så jeg ved godt hvad jeg går glip af - mange ting!!! Efter et par hårde døgn efter fødslen, blev jeg beordret ud i Orangeriet af min mand - mindst 15 minutter. Der skulle vandes og nusses - og jeg skulle vist se lidt andet. Det var skønt - og klogt af min mand :-)

Men sådan er det - lige nu nyder vi de små 16 poter... alt hvad vi overhovedet kan.

lørdag den 7. april 2012

Brændeskure

Flere af jer har spurgt til vores brændeskure - de dukker jo op på billederne med jævne mellemrum.


Egentligt er det en fødselsdagsgave til min mand - fra mig. Vi manglede noget til at skærme af til vores terasse, og så manglede vi noget til vores brænde.


Jeg har tegnet dem selv. Så de kom til at passe helt nøjagtigt på den tiltænkte plads, og ikke mindst så de fik det helt rigtige udseende. Vores hus er jo af ældre dato, og jeg synts det ville være fint hvis jeg kunne få de afhvamede gavle fra huset med på brændeskurene også. Jeg syntes det gør dem "lettere". Og ja - af samme grund er der to stk istedet for én. Der virker mere "let".


Min onkel, som er tidligerer smedemester, hjalp med at lave tagene. De er lavet at pladejern, og svejsningerne forsvandt hurtigt, da det begyndte at ruste. Jeg syntes taget er SÅ flot med den farve.
Hjørnestolperne er 4x4, og taget er blevet skruet fast derpå.
Siderne i husene er rionet - den tykke og solide slags. Det er skåret til så det passer på, og er monteret til allersidst, med kramper. 


Og ja - så er der lagt marksten i bunden og ud på stykket foran husene, og derudover plantet en klatrehortensia som om sommeren laver den fineste grønne væg.

Jeg er ret glad for dem, og syntes egentligt de er blevet ret gode. Og nej - min søde mand havde vist ikke lige regnet med at det var dét han ville få i fødselsdagsgave.

Billederne er taget for nogle dage siden - 9 dage tror jeg. Så hvis I undre jer over at der ikke er mere gang alt det grønne... så er det for at billederene er "gammelt nyt". Det ser HELT anderledes ud allerede nu, men som hvalpesitter, er der ikke så god tid til havevandringer.

Håber at have stillet jeres nysgerrighed - måske I selv skal igang :-)