LoPe åbnede igen dørene til sin smukke juleudstilling - en begivenhed som traditionen tro trækker masser af besøgende til. Og dét forstår jeg jo godt.
Lone er én af de mest hjertevarme mennesker jeg kender.... Men føler sig altid velkommen og vi bliver suget ind i hendes smukke og spændende univers når vi kommer dér.
Og så er hun virkelig dygtig. Hendes keramik er smukt og enkelt - og helt unikt. Jeg elsker hvordan hver enkelt ting er sin egen, og hvordan man kan kende "Lone" i den.
Men en anden og helt helt fantastisk ting som Lone også laver, er de "forkobberede" blomster, grene og frøstande. De er SÅ smukke, og mit haveelskende hjerte krøller hver eneste gang jeg ser én af dem.
Tænk at kunne tage naturen med sig ind i stuerne..... som en smuk og holdbar dekoration. Jeg er helt helt forgabt i dem.
Overalt summede der af glade besøgende..... Stemningen var hyggelig og afslappet, og trods at alle stod i vejen for alle - så gjorde det slet ingen ting. Jeg tror, at de andre besøgende havde det ligesom jeg... man kan bare ikke blive i dårligt humør hos LoPe.
I gården var der også fyldt med fristelser..... mange fristelser.
Jeg var fristet af SÅ mange af tingene - ja nærmest alt. Dekorationerne og præsentationen er noget helt særligt og det eventyr som det nærmest var at gå rundt og se det hele... det er lige noget for mig. Blandingen af nyt og gammelt, grønt og rustik er typisk LoPe.
De flotte beton ting var perfekte. Ærligt så kunne jeg sagtens bruge mindst én af hver slags. Jeg valgte dog at begrænse mig stærkt, og købte kun én....... !!!! Men en dag, så må jeg tilbage og få fingrene i mange flere af dem.
De søde piger ved kasserne havde travlt med at pakke gaver ind. Helt sikkert mange julegaver, men også skønne ting som "bare" skulle med hjem og gøre lykke i de små hjem. I køkkenet og stuen blev der serveret hjemmebag og gløgg..... ej hvor var der bare julehygge over alt :-)
Og hvad kom der så med hjem i vores pose? Selvfølgelig en smuk forkobberet hortensia blomst, en kvist med blomsterne fra en tjørn - og en hyacint hvor blomsten titter frem. Ihhhh hvor glæder jeg mig til det skal pryde mine jule-stilleben. Jeg kan se det for mig - og det bliver SÅ flot.
LoPe´s juleudstilling er også åben i denne weekend. Så hvis du syntes mine billeder ser spændende ud, så må du ikke snyde dig selv for selv at opleve det hele selv. Det er noget ganske særligt og helt sikkert en juleudflugt værd :-)
.....og kommer du forbi derude - så hils lige Lone fra mig :-)
Næste gang.... så tager jeg jer med til endnu en skøn butik i Lemvig.



















































