Godt nok lader de vente på sig med blomsterne til sent på sommeren, men jeg venter gerne på noget som er så smukt.
Men jo - jeg indrømmer gerne at jeg også snyder. Hver forår køber jeg to nye og storblomstrende planter, for de skal stå og pryde vores fortrappe så tidligt som muligt.
På den måde vokser samlingen også, og dem som ikke overvintre i krukkerne, de bliver plantet i haven. Før vi fik vores lille Orangeri var der kun dén måde - de skulle simpelthen i jorden, ellers var der ingen liv i dem næste forår. Men første vinter hvor vi kunne sætte dem under glasset i Orangeriet, blev vi meget overraskede over den forskel det gjorde. Det er de smukkeste planter i år, og jeg glæder mig allerede ved tanken om, at de nok kommer igen på denne måde næste år også.
Jeg er ikke så vilde med dem som er alt for blå. "Købe-blå" som jeg kalder dem i mine tanker. Jeg vælger altid dem som har et lilla skær i blomsterne, for de bliver altid de skønneste. Og farverne... ja det er jo et kapitel for sig. De er så fine og sarte- og ret uforudsigelige. De ændre sig hele tiden, og bliver ofte kun flottere.
De små blomster - som tilsammen gør den store "pude" er rigtig flotte som pynt på en kage eller dessert. Og som en lille fin hilsen på servietten til dine gæster - det plejer at få smilene frem, så måske det var noget at prøve :-)
*Hvilke blomst elsker du?*



















































