Vær velkommen december

Så blev det december og første søndag i advent. Jeg har glædet mig - ja også selv om jeg nogen gange alligevel bliver skuffet. Ja - jeg er blevet grandvoksen og alt det der... men mit barnlige julehjerte håber altid på både sne, romantik og hyggelige stunder, og så elsker jeg bare at kunne se julefilm i rå mængder. 

Ja det er længe siden jeg har skrevet herinde sidst, men vores juleglæde må jeg bare dele. I som følger lidt med på Instagram ved lidt om hvad der trykker, og til jer der ikke gør - så er det igen helbredet som bliver ved at bide mig i haserne. Jeg venter på at skulle besøge reumatologerne midt i december - og håber de kan hjælpe mig tilbage til at kunne gøre alt det jeg sætter allermest pris på i livet.

Og julepynt.. det er noget jeg sætter pris på. Min søde mand hentede kasserne ned fra loftet den anden aften, og en god lang fridag blev brugt på at stadse hele huset op. For første gang i mange mange år har vi fået os et kalenderlys. Adventefadet som plejer at stå på vores sofabord er nemlig flyttet, og så manglede der ligesom noget dér hvor vi opholder os de fleste aftener i stuerne.

Her ligger også min nye smukke "kyssesten" fra Helle Nørby. Ja... det kalder jeg den, for den er så smuk, glat og blank - som et smykke eller en kærlig hilsen, og så har den en mistelten som motiv. Ja jeg syntes det må være den fineste lille kærlighedsgave man kan give. Den ligger så godt i hånden og har sådan en dejlig "ting" over sig. Jeg var solgt da vi så dem i Helle´s værksted, og heldigvis ligger der nu én i vores stue. Ja jeg mangler jo absolut ikke kærlighed i mit liv - men derfor kan man jo sagtens sætte pris på smukt kunsthåndværk med en dejlig betydning og udstråling.

Kalenderlyset står i en gammel fin lille "pokal". En lille fin ting som betyder meget for mig - og som blev fundet og købt hos Rathjens Depot i Tyskland. Den lille synlige kant af ler er blevet gemt bag nelliker og anis, og det fungerer nu nærmest som en lille duftende perlekrans.

Adventefadet er i år flyttet ind på spisebordet. Det store sulefad er blevet fyldt med den fineste lav som min søde kollega har haft med hjem til mig fra Agger, et flot gevir, glaskugler og de to hvide fugle.

De fugle har fulgt mig hvert år til jul siden min barndom. De sad på juletræet fra de tidligste år jeg kan huske, og de sidste år har de siddet på vores eget træ. I år er de så landet på adventsfadet, og jeg tror allerede de befinder sig godt der.

Stuen er hos os fyldt af masser af natur, lys og gammelt glaspynt. Farvet glas, friske hyacinter og masser af historie og fortællinger. Måske det er derfor julepynten betyder så meget for mig. Jeg elsker de små historier som hver enkelt ting fortæller mig, og jeg drømmer mig ofte hen i alle minderne.  Jo jo.. jeg er både sentimental og én der hænger sig i detaljerne og minderne.... ikke altid en fordel, men til jul nyder jeg det faktisk særligt meget.

Glasklokken her minder mig f.eks om den mest eventyrlige juletur nogensinde..... En tur til Harzen som var fyldt med julemarkeder, pynt og stemning, sne og fantastiske oplevelser med krondyr i den snedækkede skov. Det var en ganske særlig tur, og de små dyr kom med hjem fra "juleland". Nu står der er lille landskab i vores stue - og det får smilene frem gang på gang.

Jeg ved, at nogen ikke mener at jul kan være andet end rød og "intens". Ja jeg syntes faktisk selv det har noget særligt over sig, men herhjemme foretrækker jeg at det er let og lyst, og med masser af glitter. De store lærkegrene er en vigtig del af julestuerne, og jeg syntes de er perfekte til de gamle sirlige glaskugler. Og dem... dem har vi en del af.

Grankransen over sofaen er i år skiftet ud med en stor dadelgren med sløjfe - og jeg er allerede ret glad for den. Man kan nemlig godt forny sig selv om man "hænger fast" i alt det gamle..... om man så bare forny´r sig med en dadelgren ikke? ;-)

Oliventræet i drivhuset har doneret et par grene til de gamle glas rundt omkring i stuerne, og et ekstra lille kunstigt træ fra vinterlandskabet i klokken, er nu (hurtigt) på vej på taget af en gammel racerbil. Jeps - min mands skønne påfund, som jeg SLET ikke syntes er for brugt eller tosset. Jeg syntes det er en virkelig sej lille racerbil på vej til julefest. 

Og hvis I undre jer, så er hunden på maleriet ikke én af tibbe-pigerne. Det er en af vores tidligere hunde - en dejlig dreng der hed Isito <3 

Min store gamle glasglobe er noget af det fineste jeg ejer. Den har bare en særlig ting over sig, og så er den virkelig fin i mine opstillinger. Det er en gave fra min søde mand - en julegave vist, og ja - han kan bestemt noget med gaver <3

I julestuen er den fyldt med de fineste af de gamle glaskugler, lyserøde pebberkorn og en gammel madonna. Og flankeret af glas og blomster - og den smukke bronze engel som jeg har fået af min mor.

Her er så køkkenet - badet i det lave morgenlys. En meget enkel krans med lav og en lyskæde og bånd, og små skåle fyldt med julens krydderier. Lukker man øjnene kan man dufte julen, og hvis vi ikke lige står med næserne i julesmåkagerne, så skal vi bare gå forbi her for at få en dosis af juleduft. 

Jeg ved godt at det kan virke usandsynligt at det kan tage en hel dag at pynte til jul - når man nu som jeg bruger SÅ lidt pynt. Men sagen er jo at det skal præsenteres helt rigtigt - og at det faktisk betyder noget for mig om det vender på den ene eller den anden måde. I vinduet her er der kun et par grene med et par gamle glassvaner og så en stor glasstjerne. Men jeg er også en der vender og drejer ting - og som tænker (lidt for meget) over tingene. Men jeg hygger mig med det - og nyder at kunne få lov og tid til at nørde lidt med det jeg elsker. 

Ja hos os er julen fyldt med lidt - men fyldt med grene og gammelt. Den er fyldt med stemning og minder, og så er den fyldt med masser af tanker. Hver enkelt lille ting får lov at shine med den gamle julepynt omkring sig - og det er nok det jeg elsker så meget. At det som også til daglig fylder vores stuer, stadig står fremme..... det er bare ligesom om den gamle glaspynt får det hele til at få lidt mere opmærksomhed og spotlight. 

I dag skal der åbnes adventsgaver (.... og jeg glæder mig helt vildt for der er også nogen til mig....) og så skal en af mine prinsesser vaskes. "Prinsesse-plejen" er langt fra nem for tiden på grund af mine led, men jeg tager tilløb, og ved at følelsen af succes og god samvittighed slår ALT, og så ved jeg at Sarpa vil føle sig som født på ny bagefter. 

Så indtil vi ses igen.... og jeg håber ikke der går så lang tid igen, så ha´ en rigtig dejlig og skøn søndag - 1. søndag i advent. 

*Glædelig jul*