Vores have er som forvandlet efter vi har fået det nye hegn - ja det føles nærmest som om vi har fået en ny. Vi har ihvertfald fået boostet vores haveglæde i en sådan grad at vi tænker tilbage på følelsen vi også havde da vi fik vores orangeri. Det var fantastisk.
Ja haven føles som "vores" nu... og det lyder måske lidt underligt når vi nu har haft den i 18 år. Men endelig er vi selv herre over hvordan vi kan bruge den, og vi har fået "vægge" så vi føler os langt mere hjemme og afslappede her. Det er virkelig en stor forandring - og en stor stor glæde.
Det nye bed er nu endelig igang - formet, gravet og til dels plantet til. Den store gamle rododendron er i sin nye og opstammede udgave blevet en del af beddet, og vi håber det vil gøre sig godt her.
Før stod den alene i sit eget lille bed, men nu har den fået plads i "staude-fælleskabet". For stauder er her mange af, og flere vil bestemt komme til. Roser, buske og utallige løgplanter har også fundet vej, og lur mig om ikke de også vil vokse i antal også.
Spøjst ser det ud - at der i den "gamle" del af beddet står planter skuet ned imellem hinanden, når planterne i den "nye" del nærmest råber til hinanden. Men der er nu ikke så få af dem, og med planerne som vi har, så skal det nok ende med at blive en helhed med tiden.
Vores nye terrasse er også allerede et stort stort hit. Hvorfor lagde vi dog ikke fliser her for længe siden? Vores havemøbler har nu fået fast grund under fødderne - og vi slipper for jord imellem tæerne :-)
Det virker heldigvis ret fint med de forskellige belægninger sammen. Vi havde tænkt om det ville være lige en tand for meget i vores lille have, og måske derfor har vi ikke kunne få taget os sammen til at komme i gang. Men det virker ikke rodet - og det giver noget ekstra og virkelig fint til haven med den lille plads til krukker og bålfad foran havedøren.
Jeg er VILD med syrenerne lige dér. Duften er berusende og at have den lige dér hvor vi sidder er fantastisk. I nat, hvor Lukla mente hun skulle ud og ordne noget i haven, kunne jeg heller ikke dy mig - den lune nat og duften af syrener lokkede mig udenfor i nattøj, og da vi gik i seng igen var det med duften af syrener i næsen.
Natteture i haven er normalt ikke et hit - men syrenerne og en efterfølgende fridag pynter på det. Og fridagen.... den har været skøn og sommerlig :-)
* HAPPY GARDEN *
Hej Susan ! Hvor ser jeres "nye" have fantastisk ud. Det er hegn er så utroligt smukt og hvor må det være en skøn følelse, den privathed det giver. Det ser rigtig spændende ud de nye tiltag I har lavet i haven og opstamningen af den store rhodondendron, har i den grad givet mig lyst til at gøre det samme i vores have. Vi har også en, som det kunne være sjov at eksperimentere med.
SvarSletJeg har været så heldig at besøge jeres have begge gange, I har holdt åben have, så det håber jeg, I får lyst til igen, når I har overskuddet til det!
Happy gardening og skøn fridag i morgen fra Lone i Silkeborg
Hvor ser det fint ud, Susan! Jeg kan godt forstå I er glade. Det betyder meget at man føler sig privat i sin have. Vi har faktisk lige fjernet noget hæk fordi nogle store maskiner skulle ind at rive en terrasse ned, og det kan ikke gå hurtigt nok at plante en ny. God sommer i haven!
SvarSletKnus fra Nana
Fantastisk flott ble det. Skjønner godt at dere er fornøyde. Bare å nyte. Deilig med duft av syriner.
SvarSletRiktig god helg.
Jannicke
Hvor ser det hyggeligt ud. Kan godt forstå at I er glade for det.
SvarSletHvor ser haven bare godt ud Susan :-). Det er så flot det I har fået lavet og jeg kan forestille mig, at hundene giver den gas på de nye fliser :-). Duften af syrener, den er fantastisk :-). Mange hilsner Mette
SvarSletRigtig flot så nydes haven bare endnu mere.
SvarSletGod weekend
Charlotte
øj Susan, hvor ser det bare godt ud. Er det en almindelig Syren du har i potten, eller er det en dværgart ? Jeg har aldeles for lidt Syrenduft i haven - kun en enkelt - og naboens Syren som jeg plejer at duft-nasse på ser underlig ud i år, måske har den fået frost som så meget andet her nede i hullet
SvarSletStort, stort til lykke med jeres 'nye' have! Der ser virkeligt dejligt ud, og du er jo også så god til at tage billeder. Desuden fik jeg lige lidt inspiration: Tænk at jeg ikke selv er kommet på at opstamme en rnhododendron! Jeg havde netop bestemt, at når en af mine lidt ranglede af slagsen har blomstret af, var det meningen at beskære den. Nu synes jeg imidlertid, at den da bare skal opstammes.
SvarSletTak for det.
Jytte
www.danishknitdesign.com
Hvor ser det hele bare godt ud. Og den opstammede rhodo er da helt fantastisk.
SvarSletJeg har længe drømt om at skifte vores bøgehæk ud med stakit. Hader simpelthen at fjerne sækkevis af tørre blade flere gange i foråret, så måske jeg skal vise hr Hall hvor flot det er blevet hos jer.
Mmmmmm syrenduft i næsen, inden drømmeland. Dejligt.
Rigtig god lørdag aften
Lone
Hvor har du det hyggeligt, som altid :O)
SvarSlet- fede kurvestole med patina
God weekend
Annette
Hej Susan.... hvor ser det fint og hyggeligt ud det hele i din nye have :-) Undskyld jeg ikke har været særlig besøgende på bloggen, men for første gang i vores haveliv holder vi jo åben have i morgen Kr.Himmelfartsdag, så der er jo lige lidt ekstra der skal nusses om og gøres. Måske du har set mit opslag på Instagram eller Facebook. Glæder os meget og håber der er nogen der lægger vejen forbi. kh Helle
SvarSletIh altså, hvor sætter det nye hegn bare prikken over i'et i jeres smukke have. Ved jo at det har været længe ventet, men havde ikke i min vildeste fantasi kunne forstille mig, hvilken skønhed og lethed et hegn kunne bringe med sig. Kan godt forstå at haven føles ekstra lækker nu.
SvarSletOg syrenduft...ja, den kan forføre på alle tider af døgnet.
Knus og kram Heike
Det er min erfaring at man godt kan mixe flere belægninger....også i små haver. Vi har fire slags belægninger i haven....dog er tre af dem beton og den ene granit.
SvarSletDet ser fint ud med jeres "nye" have.