lørdag den 6. august 2016

Morgenstund har guld i mund

Hvordan starter man sin længe ventede sommerferie bedre end at stå møgtidligt op og så tage til marked? Ja - jeg kunne ikke finde på noget bedre, og heldigvis var min søde mand med på dén ide.


Vi har slet slet ikke være på marked i denne sommer....  helt forkert og noget jeg har glædet mig utrolig meget til. Det er nu noget over at slentre ned igennem rækkerne af boder og bare lade øjnene vandre over alle de ting som Hr og Fru Danmark har med for at sælge. Der er guld imellem... med garanti.


I dag havde havde jeg glædet mig ekstra meget, for jeg vidste at der ihvertfald ville være én bod som ville få mit hjerte til at banke. En dame, Jane, som jeg har lært at kende via Facebook ville være der med en bod af de ting som de sælger fra deres hus i Frankrig. Meget smukke ting, som alle er originale og med en ganske særlig historie. Der er noget for en hver - og helt sikkert noget for mig.


Flere ting havde jeg forelsket mig i på forhånd og Jane havde dem med til mig, men hvordan kan man undgå at lade sig friste af endnu mere når man ser tingene foran sig. Ser farvere og mærker overfladerne. Ja - sådan er det bare for mig. Jeg bliver forelsket i de smukke ting, og særligt når jeg kan få lov at "mærke dem" så bliver jeg overtalt.

Besøget hos Jane var virkelig den tidlige morgenvækning værd..... det er altid dejligt at møde et særligt og positivt menneske, og flere helt fantasiske ting fra hendes bod kom med hjem.


Patina og historie giver tingene sjæl. Javist er det ikke alle kan mærke den slags - men så er der heldigvis flere af de unikke og fantastiske ting til de tossede som jeg.


Vores hjem er er fuldt af en blanding af forskellige stilarter - for vi har lavet vores egen. De gamle franske ting er fantastiske - og særligt blandet med den nordiske lidt rå stil, så kommer det i  mine øjne særligt til sin ret. Denne smukke smukke rosa sifonflaske - original fransk og helt fantastisk. Nej - den kom ikke med hjem, men det gjorde "søsteren" til den. Dén var helt uimodståelig og endnu mere fantastisk. Billeder følger af den i morgen :-)


Gamle flasker - sådan rigtigt gamle altså, har jeg en svaghed for. Se bare lyset i samlingen på bordet her. Jeg er vild med det og det sådan lidt uhøjtidelige de har over sig. Èn blå flaske mangler på billedet..... den havde vi nemmelig købt os :-)


Metal og træ er altid et hit - og sammen med glasset virker det også bare rigtig godt.


Apoteker glas ... selvfølgelig. Jeg må bare lige hen og se og mærke dem. Er der nogle imellem som jeg ikke kan undvære eller er det okay blot at glædes over nostalgien ved at se dem på markedet? Jeg er bestemt "miljøskadet" og tiltrækkes af de gamle glas... allerhelst ville jeg gerne eje gamle glas fra mit eget apotek. Måske en dag jeg er heldig at finde nogle af dem.


Gamle emblemer fra biler fra "dengang" bliver også altid tjekket ud - måske man var heldig at finde dét helt rigtige :-) De lyseblå gamle minkbure er blevet meget populære i den franske og nordiske indretnings-stil. Jeg syntes de er fine, men lod mig alligevel ikke friste. Jeg vil ikke have én blot for at have én ligesom de andre - så hellere få en anden ide, som er måske endda er endnu flottere og original.

Siffonflasker - ja der var andre der også havde dem. Ikke fantasiske, totalt uimodstålige og elegante som dem Jane havde med, men til en pris så man kunne bruge dem i sine opstillinger i haven. Hvem der bare havde det helt rette sted til dén slags :-)

 

Inden klokken var 10 var vi hjemme igen. Varme rundstykker ventede ligesom en god kop kaffe og følelsen af ferie var total. Hvad kan jeg sige - en god dag starter om morgen. Særligt en morgen som i dag.


*VI SES*

3 kommentarer:

  1. Fantastiske flasker Susan! Jeg kan godt forstå du faldt pladask for en rosa -jeg har aldrig set dem i rosa før -virkelig smuk!, jeg elsker det tykke "kantede" glas, jeg glæder mig til at se den du købte:)
    Rigtig god ferie og kærlig hilsen Helle

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det dejligt - sådan kunne jeg også finde på at starte min ferie, det er nok mere tvivlsomt om jeg fik lokket manden med..! Rigtig god ferie :-)

    SvarSlet
  3. nøøøøøjjjj....sikke nogen fine ting

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.