Bededags-sysler

Jo - jeg er her skam endnu. Bededagsferien er godt brugt, og selv om jeg har meget om ørene for tiden så, håber jeg snart at der også kommer plus på energikontoen. Men med alt det vi i weekenden nåede, oplevede og nød i dagene så kan man da kun blive glad i maven....  jeg er SÅ klar til forår. 

Fredag morgen ringede uret tidligt for vi ville bare have alt det ud af dagen som vi overhovedet kunne. Masser af hygge og besøg hos søde mennesker fra morgenstunden, og så hjem til vores eget slaraffenland.
Ja - vores have er langt fra så fin som jeg drømmer om den skal være. Vi er igang med "projekt-pæn-græsplæne" og derfor må græsslå maskinen vente med at komme i gang efter vinteren.

Men havens stier kunne jeg da kaste mig over, og efter sådan en omgang var der da én af gøremålene som var i hus. Jeg er jo som bekendt en stor fan af patina og mos, men en gang imellem er det alligevel godt at komme i bund. Alle fuger blev skrabet og fejet - og vupti så så haven utrolig meget finere ud.

Efter en god frokost med efterfølgende godt kaffe og chokoladeæg, var der endnu et lille projekt der kaldte på mig. Den fine "potesten" som keramiker Helle Nørby havde lavet - med poteaftrykkene af vores tvillinge-hvalpe Nyima og Sarpa har siden jul lagt og ventet på det rette sted at blive lagt ned - og den rette dag. Fredag var dagen... og det var en god dag :-)

Du kan se eller gense indlægget om potestenene HER

Jeg havde udset mig et sted den kunne ligge - og da min mand også syntes det var et godt sted, så var det bare at få den lagt ned. Et lille og nemt projekt ..... som blot kræver en boremaskine, en skrue og nogle gode armkræfter. Når den gamle sten trækkes op, så passer den fine nye belægningssten perfekt ned i hullet, og der skal blot lidt nyt sand og jord ned omkring.

Og dét gjorde mig glad..... den fine sten på sin plads. 

Haven bugner af forår - og så alligevel ikke. Alt det grønne er godt nok på vej, men temperaturen er jo som bekendt ikke noget at prale af. Jeg savner en god afslappet og lun stund i solen... og jeg savner at mærke foråret helt ind i maven. Og....så mangler jeg en god og lækker havestol at sidde i ;-)

Når solen er fremme og rammer Orangeriet bliver det virkelig et smørhul - der er SÅ dejligt derinde. Men når vejret pludselig slår om til regn og slud så bliver selv et smørhul koldt. Så var der kun ét at gøre - rykke inden for i varmen til den tændte brændeovn.

Lyset begynder at få de varme toner - og temperaturene må vel snart bevæge sig op af. Magnolien og syrenen står på spring med alle deres blomster, og jeg står på spring til at nyde det hele.

*Hvis du smiler til dem du møder - så smiler de tilbage til dig*