lørdag den 9. marts 2013

Forår i Orangeriet - vinter i haven

Torsdag var fridag og jeg havde endnu en skøn forårsdag i Orangeriet... 


Ja ingen tvivl om at det var piv-koldt så snart man stak snuden uden for, men inde i glashuset var det lunt og dejligt. Ja det var jo nærmest for varmt, når man som jeg, havde gang i en masse projekter. 


De sidste af krukkerne som i efteråret tjekkede ind i Orangeriets vinterhotel, er nu blevet pillet, beskåret og shinet op. Klar på række - og helt klar til at rykke udenfor når foråret er kommet lidt mere igang. 


Jeg fik sået nogle af mine frø. Spændende... især da jeg stadig er noget vaklende med om jeg gør det rigtigt. NU er flere af dem i jorden... Det kan da kun betyde én ting. Forår :-)


Flere frø som jeg købte sidste år, kom aldrig i jorden. Der kom ligesom 4 andre små "stiklinger" i vejen - nemlig vores skønne hvalpe. Tiden forsvandt... og meget af det som jeg havde planlagt i haven blev ikke til noget. Men nu er de sorteret - og jeg forsøger mig da bare igen med en masse planer :-)


Jeg syntes også det var en god dag at begynde forårs rengøringen..... så småt altså. 
Med udsigten til besøg af min dårlige ven helbredet om et par uger, ville det være rart med en "rede" at kunne lægge sig i uden. Så selv om alt det grove arbejde med jorden og krukkerne ikke er ovre endnu, så fik jeg ordnet den side af Orangeriet hvor sengen står.


Tænk engang... Så lidt glas og lister blev rengjorte - og alligevel brugte jeg så mange klude. Men hvor blev det fint. Ingen tvivl om hvor jeg nåede til, for forskellen var stor. 


En god og effektiv fridag, blev kun endnu bedre af at min søde mand også kom hjem fra arbejde. Frisk kaffe og chokolade, og eftermiddags hygge. Og så var det ellers fyraften :-)



Men altså... man bliver også lidt træt af alt den friske luft og havearbejdet. Træt på den gode og behagelige måde. 


* Dejlig dag derude *

16 kommentarer:

  1. Det ser skønt ud i dit drivhus. Sidste weekend havde vi 30 grader i drivhuset, så solen har da fået lidt forårsmagt og det er jo dejligt!
    Du har da lige så meget arbejde med din dejlige hunds pels, eller hvad?!! Hvilken race er det egentlig?
    Min mor har en Lhasa Apso og den ligner da lidt!
    Go' weekend, Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke.
      Ja for søren - der var også 30 grader hos os i torsdags. Det var virkelig skønt - og længe ventet.
      Og jow der er en del pelspleje på hundene. Omkring 1/2-2 timer hver uge for dem begge. Men det gør slet ingen ting, for jeg hygger med med det. De er "Tibetanere" - altså Tibetanske Terriere, som overhovedet ikke er en terrier, men en hyrdehund. Deres kloge hovedet og sjove indslag fornægter sig ikke... De er ski godt selskab. De minder om Lhasaerne ja... men noget større og mere "robust".
      Også rigtig god weekend til dig.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  2. Jeg bliver mere og mere overbevist om at jeg må have et orangeri! Det er dejlige billeder du viser, Susan. Der er så meget god stemning i dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virklig dejligt med dine hilsner Nana.... Og det er skønt at du kan mærke hvor skøn en stemning vi har derude.
      Selvfølgelig må du have dig et orangeri... mindre kan da ikke gøre det :-)
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  3. Hej Susan.Ja! det kunne ligeså godt være billeder fra mit nye indlæg........med alle de krukker med tulipaner og er der hortensia?
    Og hvor er det dejligt at få gjort lidt foeårsrengøring.I min udestue hersker der stadig kaos.Der er havemøbler-masser af forårsblomster der venter på at komme i jorden-og såbakker.
    Dejligt billed af din mand der kikker så kærligt ned på hunden.
    Håber meget at kulden snart forsvinder så jeg også kan få ordnet min udestue.
    Rigtig god weekend til dig Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Fnis.. ja det er herligt ikke - der er rigtig mange bloggere der viser deres forårs krukker frem. Man kan jo mærke hvordan alle bare glæder sig til at komme ud og igang.
      Ja det er hortensia jeg har stående - for jeg opdagede sidste år hvor fantastisk de blomstrede efter en vinter under glas. Derfor fyldte jeg op med dem i denne vinter.. og jeg glææææder mig til at se dem blomstre.
      Tak for din hilsen.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  4. Det ser så dejligt og hyggeligt ud i jeres orangeri. Ja det er utroligt hvor dejligt det er at få gjort rent her tidligt på foråret :-) Jeg er også i fuld gang.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret... tidlig rengøring så man er helt klar når foråret melder sin ankomst - sådan rigtigt altså.
      Lige nu er det hundekoldt derude.... Smukt men koldt.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  5. Sikke en herlig "rede" du har. Det kribler i fingrene når jeg ser dine potter, glæder mig til mit drivhus kommer op at stå :)
    God weekend
    Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Øj hvor er det spændende.... at vente på sit drivhus.
      Jeg ved lige hvordan du har det - for sikke mange sommerfugle som jeg havde i maven dengang vi ventede. Det var så spændende.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  6. Åh hvor skønt med sådanne solvitaminer fra dit skønne orangeri Susan. Der venter dig og forhåbentlig også os et fantastisk tulipanflor om nogle uger kan jeg se.....det bliver da bare så godt.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du kan lige tro jeg glæder mig til tulipanerne... jeg håber det bliver lige så flot som jeg drømmer om. For SÅ er det flot.
      Jeg kigger til krukkerne hver dag - og syntes næsten jeg mangler sådan en lille målepind nede ved de fine skud. For vokser det ikke fra dag til dag...? Det tror jeg sørme.
      Havehilsner fra Susan

      Slet
  7. Skøøønt forårsindlæg fra din hånd kære - men hvor pokker blev det fine vejr af..?

    Elsker dine billeder. De er så fyldt med liv, inspiration og kærlighed til det du omgiver dig med.
    Og dit indlæg med middagsluren. Er så glad på dine vegne over du nåede det...

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lise.
      Ja jeg nåede det - og det føles godt i maven.
      Foråret kommer vel.. igen :-) For jeg trænger til flere stunder derude.... mere lys og mere varme.
      Mange hilsner og tanker Susan

      Slet
  8. Hvor ser det dejligt ud, æv at vi skal ha' mere vinter - med snestorm på mandag.... godt vi har billederne til at trøste :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi... Ja billederne trøster. Lige nu har vi 15-20 cm sne i haven... og jeg som var klar til foråret.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.