søndag den 3. marts 2013

Årest første havedag - med masser af lykke.

I dag har været den skønneste dag længe. Det har nemlig været årets første havedag, og sørme om ikke jeg fik solen at se. Det var befriende dejligt at mærke varmen, og det nød vi alle.


Lukla var jublende lykkelig for at vi skulle i Orangeriet - og hun hyggede sig gevaldigt, imens jeg nullede rundt og ordnede krukker. Årets første middagslur i en solstråle... og med masser af tulipaner der kigger frem i krukkerne lige neden under. Dét motiv kunne jeg ikke stå for.


"Vinter-look"

Jeg blev ikke færdig med mine gøremål, men nåede alligevel langt. Huskede også at hygge mig og at mærke duften og følelsen. Duften af forår og følelsen af glæde og lykke i maven.
Alle krukkerne skal ordnes. De skal "pilles" og visne grene skal klippes. Måske lidt nyt jord for oven, og så lige en kost på krukken. Gødning følger senere.


"Forårs-look"

Roserne herover ser ud til at have klaret vinteren fint. Jeg var spændt på hvordan de ville klare skærene, men da jeg jo var så heldig at vinde "Havefolkets" fotokonkurrence, nemlig en net-konsultation med Annette Lund Andersen fra "Eventyrhaver", var jeg blevet beroliget. Annette mente at det kunne de sagtens klare... så det kunne de selvfølgelig.


Jeg kom halvvejs igennem mine hortensia. Og da de gamle blade kom væk, var det tydeligt at se de fine grønne skud på grenene. Øj hvor jeg glæder mig til at nyde de smukke blomster på dem til sommer.


Min nyindkøbte "lykke" blev tilplantet - og jow sørme om ikke man kun blev endnu mere lykkelig af dén øvelse :-) De fine krukker blev plantet til med stedmoderplanterne og julerosen.



Ja det fylder godt på plantebordet... og sådan skulle dét være. For vores cafebord skulle naturligvis være frit til årets første kop "vi er i haven-kaffe". Og lige dér til kaffetid - så kiggede mine søde svingerforældre forbi - med lidt lækkert til kaffen. Hyggeligt.


Dagen gik på held, og nu sidder jeg i den varme stue. Brændeovnen er tændt, fusserne er smidt op og pc´ en er på sin plads - på mit skød. Jeg hygger mig, og troede egneligt ikke jeg kunne blive mere glad i maven. Men jo det kunne jeg sørme....

Jeg har netop fået en hilsen at jeg er "Ugens VI" hos VINTAGE INTERIOR BLOGS VI.
Det er jeg virkelig glad og meget meget stolt over.... tænkt engang.... min blog :-)

*Håber også I har haft en skøøøøn weekend*

10 kommentarer:

  1. Så gøy å oppdagen din fine hageblogg! Ser fram til å følge deg videre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt du kiggede forbi herinde.... Jeg var lige et smut forbi din blog også - og jeg har fluks lagt mig som følger. Jeg glæder mig også til at kigge med hos dig.
      mange hilsner fra Susan

      Slet
  2. Så hyggelig blogg du har - jeg har hatt en veldig fin stund mens jeg har kikket rundt. Gleder meg til å følge deg videre.
    Ha en riktig fin ny uke.
    Titti-klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tante Titti.
      Hyggeligt med nye besøgende herinde - og dejligt at du har lyst til at følge med herinde.
      Jeg har også lagt mig som følger på din blog - og glæder mig.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  3. Hej
    Man kan se at du har haft en hyggelig dag i dine havestue, dejeligt når solen skinner og det nærmere sig foråret !
    Ha en rigtig god mandag.
    Kram Diana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Diana. Tak for din søde hilsen...
      Ja det var virkelig en god søndag i haven - og mit humørbarometer har være helt i top i dag.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  4. Sjovt som de dyr finde sol pladsen når man åbner døren til drivhuset, her er det så godt nok katte, men lige søde er de jo. Ja det blev til nogle skønne timer i haven i går, så i dag er man godt brugt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      Ja hold da op hvor man kan mærke sin krop idag... Utroligt som man glemmer hvordan en brugt "have-krop" føles - ja sådan over vinteren. Men vi kommer vel snart "i form" igen :-)
      Mange forårs hilsner fra Susan

      Slet
  5. Hvor er det et skønt billede - det skal da i glas og ramme.
    Sjovt som dyr altid finder de bedste pladser i solen. I dag har katten sovet rævesøvn på taget over værkstedet hele dagen, mens hønsene har solbadet midt i en bunke visne blade :o)

    Godt du fik udnyttet solen og søndagshyggen. Så har man kræfter til at kæmpe lidt mere - pas på dig selv kære. Man får hurtigt brugt den energi man har sparet sammen på sådan en skøn dag. Godt der kommer flere af de dejlige dage... Altså efter vi åbenbart lige skal ha en gang vinter mere..?! Hvad er nu det for noget rod..

    Masser af solskinshilsner fra Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Fnis - ja mere vinter er da noget rod. NU var selv jeg klar til foråret.
      Men marts er jo lidt lusket - og vi må suge til at af det forår der kommer til os.
      Tænk engang - når det er sommer og alle dage er gode.... tænker vi så over hvor dejlige de er?? Nej ikke som vi burde vel?
      Mange hilsner fra Susan

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.