torsdag den 15. marts 2012

Se hvad posten havde med.....

I dag havde posten ikke kun breve om efterløn og reklamer med.... nej han havde noget meget meget mere spændende med på cyklen.


Det var en længe ventet pakke fra Ramsign - med vore nye navneskilt og husnummer. Den fine præmie som jeg var så utrolig heldig at vinde på den smukke blog Franciskas vakre verden.


Vi glæder os til at give vores husfacade et lift med lidt nyt "emalje".... forhåbentligt allerede i weekenden :-)


Nogle af jer deltager også i min egen Give Away. Tak for det :-) Her er det jo også er muligt at vinde et husnumerskilt fra Ramsign. Jeg håber jo stadig på at der er nogen flere af jer der har lyst til at være med.... 

onsdag den 14. marts 2012

Hør den lille stær....

Hør den lille stær, den er, åh, så fornøjet.
Morgenklokken ringer, og marken står i damp.
Nylig er den vågnet, men altid i tøjet,
aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp.


I aftenens vejrudstigt stillede de spørgsmålet "Hvornår er det forår for dig?"

Jeg er ikke i tvivl. For mig er det forår når stæren´s fløjten, bliver en del af vores oplevelser på vores gåture om morgenen..... Og så selvfølgelig når vi har fået den første "morfar" i Orangeriet :-)

Hvornår er det forår for dig? 

søndag den 11. marts 2012

Velfortjent

I dag har vi været i haven - der stod rengøring af Orangeriet og en rivning af plænen på programmet.


Ruderne er blevet pudset og profilerne rengjorte, alle borde og stole er blevet vasket af, ligesom alle mine skønne glas, flasker og lanterner.

Nu mangler kun alle tæpperne at blive vasket - men det må vente til den dag, hvor de kan tørre uden for. Og egenligt så var de heller ikke den bedste dag at vaske tæpper..... de var nemlig alle i brug. Lukla havde lavet sig en lille rede oven i stakken - som en prinsesse på ærten.


Alle krukkerne er klar. Gamle blade er fjernet fra de overvintrende hortensiaer, og der er kommet ny jord omkring dem som trængte. Desværre fik jeg slet ikke taget billeder af krukkerne med alle løgplanterne - de er ellers fine og meget "vågne". Dem må jeg vise én af dagene.



Min søde mand var flittig i haven. Så flittig at det var nødvendigt at tage en tur på genbrugspladsen med haveaffald. Og da vi nu var ude og køre, lagde vi vejen omkring Jem&Fix efter billige plantesække - og nåe ja... en velfortjent kage til kaffen fra bageren. Årets første jordbærkage.

torsdag den 8. marts 2012

Smukke gamle flasker

Jeg har været heldig at falde over nogle meget gamle "Codd-flasker". Måske I har set dem på mine seneste billeder?


"Codd-flasker" blev opfundet i 1872 af engelske Hiram Codd - og det der gør dem så specielle, ud over det smukke glas, er at de ikke har nogen prop. Istedet har de en lille marmorkugle liggende i flaskehalsen, som sammen med en lille pakning, lukkede flasken til, når kursyren i flaskerne trykkeden den op mod toppen. De er SÅ fine, og meget usædvanlige.


De er meget smukke i farverne og glasset, og de bliver ekstra fine når lyset rammer dem. Jeg glæder mig til Orangeriet skal gøres klar til sommeren - ja måske allerede i denne weekend. For så skal jeg helt bestemt have nogen af dem med mig derud. Det bliver så fint.


Ja - selv ikke jeg kan bruge alle de flasker... så jeg har tre til overs. Dén ene mangler marmorkuglen (gad vide hvordan den er kommet ud?), men den er stadig super fin. De kan jo også  bruges som en vase til en enkelt blomst, eller til at vande de små potter med.

Er du interesseret... så se flere billeder i "Loppemarked".

♥Ej hvor jeg glæder mig til weekenden♥

tirsdag den 6. marts 2012

Lys

Jeg elsker lys - så simpelt er det.



Jeg elsker når det giver ekstra liv til glas og fattigmandssølv, og når blomsterne nærmest glimter i solstrålerne.


Så bliver jeg glad - helt inden i.

♥♥♥

mandag den 5. marts 2012

Ny blog om pavilloner, drivhuse & orangerier.

For noget tid siden skrev jeg om et spændende projekt som vi var igang med, sammen med Pavillon Danmark. Og nu er projektet "kommet på banen" - en ny blog for alle med pavilloner, drivhuse og orangerier. 



Bloggen er tænkt som et sted hvor man kan få en masse inspiration og gode tips. Der vil være en masse flotte billeder, indlæg og artikler med aktuelle og interessante emner. Ja - lige alle de ting som jeg selv ledte efter dengang jeg susede rundt på nettet og samlede inspiration til vores Orangeri, og nu - hvor jeg opdager hvor meget jeg slet ikke ved noget om :-)

Pavillon Danmark stiller bloggen til rådighed for os "brugere". Siden er stadig "ung", men jo mere vi bruger den - jo mere spændende bliver den.
Foreløbig er det os der er ambassadører der kan skrive indlæg, men skulle du sidde inde med gode ideer eller emner som du tænker vil være spændende for andre at læse, så skriv til Pavillon Danmark.

Vi har hjulpet med opstarten, men er nu "kun" almindelig skribenter. Jeg syntes det er en rigtig god og spændende ide, og derfor håber jeg selvfølgelig at I syntes om bloggen.


lørdag den 3. marts 2012

Velkommen forår

Så er gran og grene fjernet fra vores veranda - med andre ord vinteren er ovre, og foråret kan bare komme an.


Fåret er komme ud af sit vinterhi i Orangeriet, og lidt nye skønne forårs blomster byder velkomen ved døren.


Ja vist kommer der frost og lidt sne i næste uge - men hvad gør det? Vi har nydt vores første dag i orangeriet, og den skønne følelse af, at være ude har allerede indtaget os igen. Så selv om vi skal rykke ind igen for en tid - så har vi nu i frisk erindring hvad vi venter på. 

*Den der venter - venter på noget godt*

Der er liv.....!

De små frø som jeg såede i sidste weekend er begyndt at kigge op.....

Billederne er fra igår - så egentligt er det gammelt nyt, når man tænker på den fart de skyder :-)


Herover er der en af "Dalby´s" ærteblomster. De kommer rigtig godt - og allesammen.


Og herover er det så én af de billigerer frøposter fra "Budget". De er godt nok noget langsomme, og foreløbig er det kun kommet to op. Alle har fået samme kærlige behandling, men deres villighed er meget forskellig.

Ja - det er jo nok for tidligt at sige noget om hvad "Budget" posen bliver til, men jeg har da tænkt at det er meget tydeligt at der er stor forskel på kvaliteten.


Herover er der sået frø fra Stedmoder - Endnu en af dem fra"Dalby".

 
Og her... her nogen som vi glæder os rigtig meget til.

Jeg var så heldig at få nogle fine Hostafrø fra Gitte med bloggen "Fra frø til blomst". Tilsendt med posten, og helt uden at jeg skulle give noget for hverken frø eller porto. Meget gavmildt syntes jeg. Nu håber jeg at der kommer fine små Hosta-babyer op af jorden, for hvor kunne det da være skønt. Endnu lader de vente på sig.....

Fortsat god lørdag.

mandag den 27. februar 2012

Påskeklokker

Ja - man kan godt forstå at nogen er helt forgabte i denne smukke plante.
Det er jeg vist også ved at blive.... :-)






Fortsat god dag


søndag den 26. februar 2012

Første dag i Orangeriet

Sikke et dejligt vejr vi har haft idag - og så på en søndag, så vi har mulighed for rigtigt at nyde det. Hvor heldig kan man være.....


Ærligt - så havde jeg ikke overskud til noget idag, men solen der varmede - og min søde mand, lokkede mig alligevel ud i Orangeriet.


For vi skulle jo så - og dét har vi glædet os til at komme igang med. 5 rootrainers er nu fyldt med de frø der forhåbentligt bliver til de smukkeste ærteblomster.


Var også et smut i Bilka. De smukke påskeklokker som Claus Dalby har "sørget for" skulle lige tjekkes ud, og jeg blev ikke skuffet. Det var meget meget fine planter.


Også nogle små stedmoderplanter kom med i vognen..... og de er nu plantet i den smukke gamle altankasse.



Krukkerne der har stået i Orangeriet hele vinteren er begyndt at vise liv.....


Det er altså spændende.... For hvad var det nu jeg plantede hvor? Og komme alle løgene nu som de skal?
Og.... hvad er det liiiiige der er hernede imellem de her grønne nogen??


Lukla har været en flittig hjælper - både med krukkerne og en lur i den gamle jernseng.

*Skøn dag *

lørdag den 25. februar 2012

Nye muligheder

Jeg har fået et nyt lille kamera, og med dét følger der masser af muligheder og inspiration.


Hundene har lagt model til nogle af de første "skud".......


..... men imorgen skal det vist med en tur ud i orangeriet. Jeg glæder mig allerede.....

torsdag den 23. februar 2012

Tillykke

♥Stort tillykke til alle jer i Sverige, med jeres lille nye Prinsesse ♥

fredag den 17. februar 2012

Fødselsdags Give Away

Ja kære venner.....
Nu er det snart et år siden jeg lavede mit første indlæg her på bloggen - d.6. april helt nøjagtigt.

Dén fødselsdag vil jeg rigtig gerne fejre med jer søde mennesker som følger min blog,
og det gør jeg ved at begive mig ud i min første give away. Jeg håber I har lyst til at deltage.

1. præmien


1. præmien er ét at de smukke husnummerskilte fra det danske firma Ramsign.
Det er frit valg blandt de 5 designs og størrelser som findes på deres hjemmeside,
og skiltet kan have hele 5 cifre.


Jeg syntes det er meget smukke og klassiske emaljeskilte, og en lille luksus som alle burde eje.
Jeg glæder mig, for min egen bestilling er allerede sendt afsted til produktion.

2. præmien


2. præmien er to sæt af mine egne vintage-fotokort.
Du kan se alle motiverne på kortene her. Der er frit valg imellem de to sæt.


Reglerne er enkle :-)

Hvis I vil deltage, skal I blot lægge en kommentar, hvor I fortæller hvilke billede
og eller indlæg som I har fundet mest interressant på min blog i det sidste år.

Alle deltager med ét lod. 

Vinderen trækkes på den runde dag - d. 6. april.

*Give away* 

torsdag den 16. februar 2012

Frø

I et tidligere indlæg spurgte jeg, hvor I købte jeres frø.....

Nåe ja - ikke dén slags frø, men alle de små og spændende poser som potentielt indeholder smukke og velduftende overraskelser. Fine blomster og lækre ting til køkkenhaven.


Og sikke mange gode ideer, navne og links til butikker I har givet mig. Tusind tak for det :-)

Jeg har rigtig været rundt og kigge på det hele, og jeg har set SÅ mange fristende ting.
Men jeg har fundet ud af, hvor "visuel" jeg er. Jeg bliver slet ikke fanget af navne og en masse latin - men derimod af flotte billeder og malende beskrivelser.

Og ærligt... så var det lidt svært af tage en beslutning på de sider. Jeg har fået masser af gode ideer og skrevet flere sorter ned..... men tænker, at jeg nok bare ikke ER god til at handle den slags på nettet?

Og hvad så? Ja - nu er planen at drage mod Claus Dalby´s haveafdeling i weekenden (læs: Bilka) og kigge på en masse flotte emballager, flotte billeder, fine plantevejledninger og ikke mindst - at ha´ det i hånden.

Dér håber jeg, med min nye inspiration fra nettet - at kunne finde lige hvad jeg drømmer om.  


tirsdag den 14. februar 2012

Vinterlogi tilbydes

Søde fugle med behov for lidt varme om fødderne og næbbet i kolde nætter og dage, er velkommen til at benytte vores vinterlogi.

Vi kan tilbyde et solidt hus bygget i træ, foret med den fineste hundeuld.
Huset hænger skjult i klematis, for større sikkerhed og hygge.
Dagligt patruljerende hunde i haven sikre også at farlige katte ikke er i nærheden.

Huset passer perfekt i størrelsen til en smuk Rødhals, men da indgangshullet er stort og bredt, er der derfor også mulighed for at lidt større fulge kan komme ind i varmen.


Den tilstødende resteaurant tilbyder dagligt, alt lige fra jordnødder, skønne fuglefrø, bløde fedtkugler til frisk frugt som æbler og vindruer. Dertil desuden frisk vand ved meget lave frostgrader.

Reservation ikke nødvendigt, men ved lave tempereturer må der påregnes trængsel ved indgangen.

Vel mødt


mandag den 13. februar 2012

Velkommen i min fryser

Temperaturene er ikke så lave mere... men efter tågen som lå tæt over midtjylland i aftes og i nat, så ligner haven nu en stor fryser.


Der er noget meget fint over det tynde lag af is der dækker alle grene og kviste. Alle iskrystallerne reflekterer det sparsomme lys, og alt får nærmest en lilla eller lyserødt skær over sig. Det er så flot.


De små vintergækker er også kommet frem - og det får det til at trække i mit smilebånd :-) Jeg drømmer om en have fyldt af dem - det kunne være så smukt. 


De lover mere sne og slud i løbet af dagen. Så skal hundene rigtig ud og nyde det hvide der kommer ned. Jeg holder mig inde i varmen, og vil nøjes med at kigge ud. Jeg har desværre en uge foran mig, hvor jeg ved jeg stort set intet kan pga. sygdom - så alt hvad der kan få humøret op er velkommen. Men sådan er det, og jeg er snart på banen igen :-)


Rigtig god vinterferie til dem der kan nyde dén slags herligheder :-)

lørdag den 11. februar 2012

Korrektur.....

De søde mennesker hos Ramsign, har sendt et korrektur-print af min præmie - navenskiltet som jeg vandt i den fine give away fra "Franciskas vakre Verden".

Vi syntes det er helt perfekt......  Vi kan lige se det for os - hvor fint det bliver ved vores fordør.

Vores nummerskilt er i blå emalje - det var vist det der var muligt at få dengang vi overtog vores hus, og jeg har været meget glad for det siden. Men med et nyt smukt navneskilt - så vidste jeg at det ville skure i mit øje med det blå.

Men sørme om ikke Ramsign også syntes jeg måtte få et matchende nummerskilt med også......  Dét er hvad jeg kalder en fin service.

Glæder mig til at vise jer billeder af herlighederne når de ankommer.

Fortsat god weekend

torsdag den 9. februar 2012

Weekend

Så er min weekend startet...... og der er meget jeg skal nå. Masser er planer og begrænset tid, men sådan er det vel ofte for os alle.

Mine ører er nu så gode at jeg praler af at kunne tænke igen - så nu mangler jeg bare min hørelse :-)


Haven er bundfrossen og det er rigtig blevet vinter.... skønt.

Ja - jeg har stor forståelse for dem der tænker på alle deres sarte planter, og som derfor er temmeligt trætte alt det frost. Men da jeg nok ikke ved nok om planterne, til at vide hvilke jeg skal bekymre mig om, og også er født med en stor trang til at føle årstidernes skiften, så er vinteren meget velkommen her.
Jeg må græde over ødelagte planter og krukker senere..... sådan må det blive for en nybegynder som mig :-)

fredag den 3. februar 2012

Jeg føler mig så heldig.....

Selv om jeg stadig har den grimmeste ørepine så steg mit humør alligevel gevaldigt igår.


Jeg blev nemlig udtrukket som én af de meget heldige vindere på den skønne blog Franciska´s Vakre Verden´. Nemlig den lodtrækningen som hun havde i forbindelsen med, at hun gerne ville have kommentarer til hendes nye bog "Sanselig jul". Og sørme om ikke jeg har vundet et super fint navneskilt fra Ramsign.

Hvad kan jeg sige.... jeg er vildt glad og føler mig meget meget heldig.

Det er jo herligt, for lige sådan et skilt har jeg i mange år drømt om. Og da vores postkasse nu ikke længere må hænge ved vores hoveddør - så er der nu en stor bar plet som trænger til lidt kærlig opmærksomhed.

Det bliver bare SÅ fint :-)

Rigtig god weekend

torsdag den 2. februar 2012

I mandags havde jeg fødselsdag, og jeg fik de smukkeste blomster.


Denne meget smukke og eksotiske buket fik jeg af min far og hans kone.




Og denne smukke hvide buket er fra min chef.


Ja - er det ikke en skøn ordning. Mine kollegaer og jeg får en flot buket blomster på vores fødselsdage, og det er noget vi ser frem til. Og jow-vist bliver vi spurgt hvilke farve vi foretrækker....  Og det er så skønt at se hvor forskellige og farverige vi er os "Svaner".


Og så har jeg såmend lagt på langs med mellemørebetændelse og en grum forkølelse siden jeg fik dem.
Ikke nogen munter omgang, men når det nu skal være, så er det jo skønt med fine blomster omkring sig. Men det ved I jo - blomster er godt for humøret og helbredet. Desværre kan jeg ikke nyde duften - dén må jeg tænke mig til.