Jeg indrømmer det gerne..... jeg har en ting med krukker. Ja måske ikke bare én ting - men nok nærmere temmelig mange ting.
Krukker i haven kan virkelig mange ting, og der er nok ikke mange haveejere, der ikke også har et par krukker eller flere. Nogle har dem af "pligt" - det skal man jo, og andre har dem fordi de bare ikke kan leve uden. Den sidste kategori hører jeg til - og jeg går all in på antallet også ;-)
Noget af det som jeg elsker allermest ved vores krukker er at de giver så mange muligheder. Der er uendeligt med måder at placerer dem på. Krukkernes farver sammen med blandene og blomsterne på det der er plantet i dem skaber ene forskellige brikker i dit helt eget puslespil - og jeg er altså ret ivrig når det kommer til at få pulsespillet til at blive komplet. Og passer brikken ikke helt - så er det jo tilladt at ændre lidt på "kanten" ved at plante noget andet i den.
De forskellige overflader og farver på krukkerne kan være nærmest grafiske. De ru, patinerede og originale sandstenskrukker giver mig sommerfugle i maven - ja det er en afhængighed jeg gerne indrømmer. Nye krukker kan også sagtens være smukke og eftertragtelige, men jeg falder altid over dem som ligner de gamle, de som ikke "shiner" for meget og som har potentiale til at kunne gro sin egen patina.
Og så er det da unægteligt praktisk at man kan flytte krukkerne når de er afblomstrede. Når pynten er gået af dem - eller de bare er ude af sæson. Jeg har altid en stor samling af "grønne" krukker. Krukker med små nåletræer, stedsegrønne, "up-coming" stauder og så lige alle de lavendeler jeg af en stædig grund kæmper for at få til at vokse sig flotte.
Særligt er jeg glad for at plante hostaer i krukkerne. De er på en eller anden måde så underspillede med deres grønne blade, at de for mig bliver ekstra iøjnefaldende. De er trofaste og kommer igen år efter år, og så er de fantastiske til at bløde lidt op på kanter og hjørner.
Nogle krukker falder lidt uden for min sædvanlige "kategori", men har alligevel en særlig plads. Måske det er blandingen af de forskellige krukker der gør det til vores egen. Vi er dårlige til at følge "trenden" men blander lidt vores egen. Og når en krukke først er kommet ind i samlingen, så skal der meget til før den kommer ud igen.
Opstillinger kan være både store og små. Nogle indeholder masser af krukker og andre kun ganske få. Særligt de mindre flytter jeg meget rundt på - måske tilbage til puslespillet. Det skal gå op - og der kan gå sport i det. I år er jeg udfordret.... udfordret på manglende planteshopping og manglende inspirationsture rundt i landet. Jeg mangler nogle af de faste sommerblomster i krukkerne, og variationen strækker sig til hvad der har kunne tages med hjem fra supermarkederne. Men stedmoder er også fantastiske i krukker - og de kan holde sig længe endnu inden de bliver lange og ranglede.
Krukker kan indramme haverum og afgrænse områder. Terrassens hjørner virker mere synlige med krukkerne, og så er den gamle krukke her iørvigt som skabt som selskab til Morten Gås og vores spejlbassin. På en måde får det den forholdsvis lille terrasse til at se større ud når "rummet" er tydeligt.
Krukker kan købes over alt - og der er noget for enhver pengepung. Når man har en svaghed for de gamle af sandsten, så ved man at de ikke er billige. Men omvendt så elsker jeg også de store rødlerskrukker som IKEA i mange år solgte. Dem har vi virkelig slæbt mange hjem af. Idag er det Billigblomst der er vores største "krukkeleverandør". Men faktisk er der kommet et stort udvalg i mange plantecentre. Frostsikker er ikke et plusord for mig. Jeg har oplevet såkaldte frostsikre krukker gå itu første vinter, og så er der de dér gamle ordinære krukker som bare holder og holder til alting.
Hvor mange krukker jeg har..... det har jeg endnu ikke fået årets tal på :-) Men mange kan vist ikke gøre det. Min samlermani fremgår vist tydeligt når man kigger rundt i vores have, men jeg er uforbedrelig. En lille ekstra samling står i potteskuret - et lille depot til andre tider på året, andre og nye planter og bare nye brikker i mit puslespil .
Man kan samle på mange ting, også både underlige og specielle ting. Jeg samler på krukker og jeg er glad for min samling. Den er go´ og blandet - virkelig brugbar og fyldt med masser af minder, skaber kreative ideer og så skaber den haverum.
Rigtig god pinse til jer derude. Pas på jer selv - og nyd jeres have og det gode vejr.
KNUS Susan
Man kan ALDRIG ha för många krukor och helst ska de ha lite patina...se lite väderbitna ut :)
SvarSletDu har verkligen en fin samling!!
Kram från Titti
En fin samling du kan fremvise! Jeg kan også rigtig godt lide de krukker, som har noget grafisk over sig. Men det med at vande krukkerne lige tilpas er jeg desværre ikke ret god til. Det bliver let for meget eller for lidt.
SvarSletJeg har givet nogle af mine ældste og afskaldede krukker nyt liv ved at "smøre" dem med en let cementblanding. Nu får de nogle flere år i brug og giver osse nyt liv og en anderledes farvespil i krukkerierne.
SvarSletDet krukkeskur er da osse fint.
pinsehilsner Gunvor
Hold da op, hvor har du mange lækre potter. Og man kan se, du vander alle planterne i potter. Det er det værste ved potter, synes jeg, for det ser godt ud.
SvarSletMange hilsener Lisbeth
Hej Susan.
SvarSletFor lang tid siden omtalte du jeres tur til en butik i Tyskland med salg af vintage ting til hjemmet.
Vi kunne godt tænke os at aflægge besøg her. Vil du være så sød at skrive adressen til os. På forhånd tak.
Hilsen Grethe.
Hejsa. Det må være Rathjens depot. Her er adressen Meierhof 4, 24358 Ahlefeld-Bistensee. Vi glæder os også til verden er mere normal og vi igen kan komme derned. Hilsen Susan
Slet