Haven på en fridag

I dag har vi haft fridag - sammen altså. Forårets helligdage lander godt nok ofte på mine almindelig fridage, men når det betyder at Jesper også kan holde fri så betyder det ingen ting. Derimod er jeg lidt skuffet over at vejret ikke kunne vise sig lidt bedre end det vi har fået os.... men jeg håber på det hele snart vender og sommeren kommer. 

Men haven står virkelig flot. Frisk og frodig - og alt det grønne er virkelig intens. Farverne flyder sammen i et mønstret tæppe, og et lille frodigt "have-patchwork" viser sig bag hegnet.

Geranierne som for ikke længe siden blev studset til fordel for over 60 nye planter, ser stadig lige vilde og frodige ud - og snart er det igen ikke muligt at gå tørskoede rundt på havestierne. Ja frodigheden råder - og selv om regnen de sidste dage også har taget lidt af pynten af nogle af de mange blomster, så ved jeg at mange flere er på vej.

Den store og gamle rododendron som blev opstammet dér for 3 år siden, står stadig flot. Ja nu hvor den er er i blomst står den ekstra flot, og jeg kom til at tænke på at der jo sidste år slet ikke blev nogen blomster. De visnede simpelthen inden de nåede til blomstringen, for den kunne slet ikke li´ tørken der startede tidligt. 

Alt står virkelig frodigt under den. Lidt for meget vil nogen nok mene, men jeg kan godt li´ det. Der er ingen ting at luge, og hvis noget bliver for meget af alle de såede frøplanter, så kan vi jo bare hive dem op igen.

I den store rodendendron gemmer sig en redekasse med blåmejser, og lige uden for vores stuevindue ligger fru solsort på sin rede. Et ret smart sted til en rede syntes jeg. Foderhuset i jern er det perfekte sted at søge ly og de store roser som slænger sig over den, gør reden helt usynlig. Ja usynlig ude fra altså - for fra stuevinduet har vi frit udsyn. Smart placering når man gerne vil se på fugle der spiser sin frokost - men særligt måske når det er en rugende fuglemor der er udsyn til.

Apropros unger..... Så har vi i denne uge besøg af Nyima som jo er Sarpa´s søster. Det er altid hyggeligt at se dem sammen, og Nyima er en virkelig glad og fantastisk hund.

Hun er altid med på sjov og ballade, og så er hun helt med på at stikke snuden i alt dét som også Lukla og Sarpa syntes er interessant.

Efter vi har fået os den længe ønskede gårdhane, og jeg derfor ikke har stort behov for at have et ekstra vanddepot i haven, så er det store zinkkar ved gavlen af drihuset flyttet. Ekstra plads kan man altid bruge - og jeg syntes også lige jeg manglede lidt "miljø" netop dér. Endnu en opstilling og samling af planter og små ting - ja lige præsist :-)

På havebordet står små potter med akelejer som i foråret blev fjernet fra nogle af de store hortensiakrukker. Ja de var selvsåede og alt den slags har jeg normalt bare fjernet og smidt væk. I år har jeg nænsomt plantet det hele i egne potter, og alt har vist sig at være fine små planter som har bragt mange smil med sig. Tænkt hvis de også i år var blevet fjernet - så havde jeg ikke haft så fine akelejer at nyde nu. Jeg er klart fan at dét der "farisæer-omplantning".

Jeg er faktisk fan af utroligt meget når det kommer til planter.

Der har jo ikke været "skal-vi-sætte-os-ud-i-haven-vejr-i-dag", men derfor kan man jo godt tage på havevandring og på tur med kameraet ik´? Både vi og hundene skal jo følge med i hvad der er sket siden sidst - ja jeg har blandt andet tjekket om de ærteblomster jeg har sat skulle bindes lidt op, og om de plantede geranier var begyndt at kigge op over jorden.

Hvad hundene har ordet i ved jeg ikke helt.... men det var helt sikkert at de hellere ville kigge op end på mig da familiefotoet skulle tages.

Min søde mand fandt også macro-objektivet frem til mig og hva´ den fotosession endte med dét kan I se i næste indlæg :-)

Rigtig god og dejlig snarlig weekend til jer.