Tidlig lørdag morgen var vi på markedspladsen hvor året første bagagerumsmarked i Viborg skulle løbe af staben. Kl. 7.30 nærmere bestemt - og det er altså tidligt for mig sådan en fridag.
Men der er nu noget specielt over den tidlige morgenstemning blandt boderne - og så er der jo også mindre risiko for, at andre der kigger efter de samme ting som vi, allerede har været der.
Og hvad kigger vi så efter? Ja - skønne gamle havemøbler er altid et hit, og dem var dem mange af denne gang. Måske for at det var årets første marked var der meget af alting - og der var masser af ting der fristede.
Den handlende som havde disse flotte klapstole, havde også nogle fine klaptaburetter - dém måtte vi bare eje. Perfekte som ekstra siddepladser i vores Orangeri, da de også ligner de stole som vi har derinde - og så er de praktiske da de kan klappes sammen.
Og ellers var der masser af zink. Det syntes jeg altid er spændende. Bajler, kander, junger og spande..... Lige den slags om jeg syntes pynter i en hver have. Jeg elsker farven, og så syntes jeg generelt at hvad der er nyttigt også lige så godt kan være pænt samtidig... og dér er zink jo genialt.
Mange ting er af den "muntre" slags, med logoer og labels - måske et sjovt indslag i havebilledet?
Gamle redskaber - af den mere "landbrugs-agtige" slags var der også. Det er ikke så ofte at vi ser gamle haveredskaber - men måske det er fordi de ofte bare bliver kasseret. Ærgerligt egentligt.... Jeg tror sagtens de kunne sælges.
Der er også mange småmøbler at finde på sådan et marked. Også de gamle og smukke af slagsen. Jeg er altid på udkig efter gamle hattehylder, da der er en helt bestemt variant som vi mangler et eksemplar af. Der var ikke gevinst på dette marked.... men det er jo det der er det sjove og spændende. Lige pludselig så er den dér... og så er lykken gjort :-)
Da vi forlod pladsen lidt over kl. 10, var pladsen totalt fyldt. Hvor der ikke var boder, holdt der parkedede biler. Jow - det sådan et marked er bestemt et besøg værd.
Så her har I dagens "fund". 2 zinkfade til 15 kr, glasflaske til 15 kr, for 35 kr gamle lerpotter, og så de 2 skønne taburetter som vi fik for 200 kr. Ikke så ringe hvis du spørger mig :-)
Efter sådan en tidlig "morgen-jagt" var det dejligt at kunne nyde hjemmebagte boller og varm the ude i Orangeriet. Kiggede vi på uret var formiddagen stadig ung, men vi havde allerede oplevet en masse....
Så nu havde vi god tid til at hygge os, inden dagen stod på familiebesøg og indkøb (af den mere almindelige slags). God tid til at kramme sin gamle hund, og god tid til at bare nyde solen og varmen i Orangeriet. Det var en dejlig dag.
* I næste indlæg tager jeg jer med til plantemarked på Hald Hovedgård *
Det var rigtig nok nogen dejlige lopper i fik med hjem..:-)
SvarSletJeg elsker også loppemarkeder. Der kommer snart en hel del her oppe hos også, men det er nok meget fornuftigt at komme tidligt.
Har dog været meget heldig når de lukker, da kan man også få en godfangst med hjem så de ikke skal pakke det hele ned...;-)
I fjor var vi slet ikke af sted for vi har så meget ude i vores lade. Også et par dødsboer fra familien.
Man kan jo godt nøjes med at ose hvis man kan det...hihi..:-)
Fortsat god søndag fra Lisbeth
Hej Lisbeth.
SletJeg syntes det er rigtig svært kun at ose.... :-) Hvis jeg ikke skal købe noget, så skal jeg ikke tage afsted. For tænk nu hvis der var liiiige dét du manglede.... hva så? *fnis*
Og ja du har ret med dét med at handle ved lukketid... Gode fund kan også gøres dér... pga prisen der måske også er lidt lavere.
Mange hilsner og go dag.
Susan
For søren nogle fine ting I fik med hjem... Og rigtig dejlige fotos... :0)
SvarSletTak Heidi.
SletJa - jeg er også godt tilfreds :-)
Hilsen Susan
sikke en dejlig dag, og hvor er de fine de klap-taburetter - glæder mig til at komme med dig på Hald :)
SvarSletJamen jeg glæder mig sørme også til at ta jer med... til Hald :-)
SletPå tirsdag :-)
Havehilsner fra Susan
Godaften Susan Elsker også loppemarkder.Dejlige ting du fik med hjem.Men har snart ikke selv plads til mere.Har lige brugt et par dage til at ordne og rydde op i vores udestue.Mangler også vores haveskur......og der er rigtig mange ting der skal ud-i følge min mand.
SvarSletHar selv været på plantemarked i Lyngby i dag,og mødte en masse dejlige bloggere-se mit indlæg.Fik også købt en masse skønne planter.
God aften knus Jette
Uha... oprydning :-) Ja, jeg kender det godt.
SletHeldigvis er jeg ret god til det efterhånden. Jeg har flyttet utrolig mange gange i mit liv, så fra barnsben har jeg lært at smide ud hvad jeg ikke lige kan se et formål med at gemme.
Senere kan jeg godt ærger mig rigtig meget... men så er det jo for sent.
Kunne du ikke sætte alle dine "oprydnings-ting" til salg? På nettet eller på bloggen?
Mange knus Susan
ps. SKØNT med blogtræf iøvrigt :-)
SletSer helt skønt ud - sværger til de smålandske auktioner, som jeg lige nu savner, så det gør ondt i maven. For mig er det indbegrebet af sommer og skønne sager, men de fotos du viser ser nu yderst tillokkende ud:0)
SvarSletDejlig aften fra
Katinka
Jeg kan godt forestille mig hvordan du har det... det er øv at længes efter noget som er langt væk. Måske en dag du skal igen??
SletOg ja det er vel meget forskelligt hvordan man holder markeder rundt omkring.... hvert slags har sin egen sjæl.
God dag fra Susan
Så skønne ting du fik med hjem. Og sikke et marked. Jeg vil så gerne afsted til flere loppemarkeder, men synes ikke jeg kan få tiden og weekendernes andre gøremål til at passe sammen - jeg gider heller ikke komme langt op af dagen, hvor de gode fund er væk...
SvarSletEn dag må det lykkes... Lige pludselig :o)
Ja Lise - lige pludselig :-)
SletSå kommer du afsted.... Men du har ret. Det er masser af ting at ordne i weekenderne, for det er jo der man har tid.
Men HUSK også at komme ud... Men det ved jeg du gør. Med din flotte bike :-)
KNUS Susan
Uf da... hvor ser det hyggeligt ud! Og sikke nogle skønne ting du viser. Du har ret i at man sjældent ser haveredskaber på genbrug, ret underligt! For nylig så jeg et engelsk loppemarkedprogram, og i baggrunden var en stand med lutter gamle haveredskaber, - der tænkte jeg netop det samme...
SvarSletHer på matriklen tog vi til bagagerumsmarked i Silkeborg i lørdags... så var det godt nok rigtig ærgeligt at finde ud af, at det først var om søndagen!!! Nå pyt, vi havde en god dag alligevel og mon ikke der kommer et nyt marked!?
Fniis fra Friis
Det ser rigtig godt ud,mange dejlige ting man kan bruge, nok meget godt jeg var så langt væk :-)
SvarSlet