Men det er faktisk rigtig.... næsten da.
Jeg faldt pladask for denne fine altankasse... jeg kunne ikke lade være. Øjensynlig fransk, og med et langt liv bag sig. Selve kummen er lavet af eternit og det fine stativ er lavet af smedejern. Rusten - dét er den, men helt intakt, og med mange år igen.
Prisen var mere end rimelig og jeg havde forventet det dobbelte. Så vi har hurtige - mig i beslutningen, og min mand i handlen, da jeg jo ikke havde stemme til det mindste pip.
Til kummen fandt jeg to fine Petunia - en slags som jeg ikke har set før. De passede lige syntes jeg.
Disse to franske gamle parfume lamper faldt jeg også over - men ikke til mig selv, men til min gode veninde som samler på dem. Et par sms´er frem og tilbage, og vi bød på dem for hende - og fik dem. Hvor herligt. Ja - de strøg jo hurtigt videre hjem til hende, så billedet her har hun selv taget. De er super fine og dekorative - og passer perfekt i hendes dejlige og hyggelige hjem.
Men derud over - og en flaske ingefærdrik som er genialt til min dårlige hals, så købte vi ikke noget. Vi fik en masse skøn inspiration og gode ideer - men især en helt fantastisk dag sammen. Og det er sørme heller ikke så ringe :-)
Men hvad oplevede vi ellers på turen? Ja - jeg vil da rigtig gerne fortælle lidt om dét her fine sted - Casa & Co. Måske I der er fra Sjælland allerede kender stedet så ganske godt.... Butikken ligger ved Ringsted - og du kan se mere om butikken på deres hjemme side HER.
Butikken har flere afdelinger. Den ene med forskellige skønne ting til hjemmet. Mest nye ting, men rigtig gode ting. Jeg kunne bestemt godt blive fristet... men havde have jo tanken om en vis Livsstilsmesse i tankerne. Også afdelingen med tøj og tilbehør var skøn - meget smukt indrettet og meget fristende varer.
Og så havde de.. bliver jeg nød til at sige... den mest fantastiske cafe. Virkelig smukt indrettet inden for, men bedste af alt, noget utrolig lækkert mad.
Vi sad ude i det dejlige vejr, og fik en sandwich med pestokylling, og det var bestemt et måltid at tage SÅ langt efter. Virkelig lækkert. Så kommer du forbi på de kanter, så kan jeg ihvertfald godt anbefale dig at få lidt godt til ganen dér.
Bagefter gik turen videre til vores B&B i Lejre..... og vi kunne slappe af efter en lang tur.
Og det var også et helt specielt sted... se bare udsigten fra vores værelse.
Og det var også et helt specielt sted... se bare udsigten fra vores værelse.
*Næste indlæg - mere shopping - denne gang hos Honning og Flora*






















































