lørdag den 16. september 2017

Lysaften - besøg i Fru Pedersens have

Lysaften.... det lød bare så hyggeligt og tillokkende at vi da måtte opleve det selv. Så i går aftes tog vi afsted - imod Fru Pedersens have og alle de utrolig mange levende lys


Fru Pedersens have er jo en landhave med masser af oplevelser og elementer - her er mange forskellige "rum" og masser af stemninger. Opstillingerne skifter efter årstiden og der er så mange indtryk og gode ideer at hente.


Ved lysaftenerne er haven fyldt med levende lys - ja hele 400 af slagsen. Det varme skær og stemningen er smuk, og det er en ganske særlig måde at opleve en have på.


Vi er selv meget glade for lys i haven - både levende og elektrisk, men hos Fru Pedersen er det skruet et ekstra hak op for lyset.


På både terrasser, og i drivhuse - og langs havens stier var der lys. Lanterne og stager stod i fin forening med Anettes dekorative opstillinger..... og det var dejligt at få et lille boost inspiration med sig hjem.


De fine bed and breakfast hytter var også meget fint dekoreret til efteråret - og nogle af aftenens gæster have booket dem til overnatning. Hvor må det være hyggeligt.....


Den gode plads som sådan en landhave har, giver jo masser af muligheder for at dyrke sine egne græskar. Og dét gør Anette i stor stil. De pryder hele haven og giver dén dér særlige stemning af sensommer og efterår. Jeg er særligt vild med de grå-hvide af slagsen, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde nogen af dem til salg. Hos Anette fik jeg da ikke mindre "behov" for at få nogen til vores egen have..... så jeg leder ihærdigt videre.


Mange glade gæster have taget turen til det Vestjyske, og haven summede af glade stemmer. Jeg tror mange oplevede hvordan man kan skrue op for haveglæden selv om mørket tager til - og hvilket liv og stemning et par lys kan give til både store og små steder. Lysene i haven kan også nydes fra den varme stue - og følelsen af "det er så mørkt og koldt derude" vil med garanti blive mindre.


Vi hyggede os...  og nød at være afsted. Hyggesnak med havefolk gør altid godt, og så betyder det ikke noget at man må køre lidt efter det. Tak til min søde mand for at have taget kamera og stativ med - uden ham ingen billeder i mørket :-)


Hvis du har lyst til at besøg Anette og hendes have Fru Pedersens have, så kan du glæde dig til at haven åbner op for "julehaven" når vi nærmer os højtiden.


Du kan besøg Fru Pedersen HER

*********


10 kommentarer:

  1. Hej Susan
    Super flotte billeder jesper har taget i dette eventyrlige paradis, man bliver helt fortabt.
    Jeg forstår godt at I nød turen, ville jeg også have gjort, men det er bare forlangt når vækkeuret ringer 4.45 og med 12 timers arbejdsdage for manden og ydermere arbejdsweekend, men så er det godt at vi kan stornyde jeres meget flotte billededer derfra.
    Rigtig god søndag til jer begge. Tak for kikket.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Ja det var da også et usædvanligt morgenfrisk vækkeur !!!!!
      Men måske I en enden gang kommer forbi i det vestjyske... Der er jo mulighed for at overnatte ;-) ;-)
      Vi hyggede os virkelig og nød de mange lys... et boost af energi og glæde. Skønt
      Knus til jer i det midtfynske

      Slet
  2. Hei. Fantastiske bilder. Vow. Anette er flink til å lage stilleben, og supplere det med masse lys må jo bare bli flott. Er også på jakt etter de grå-hvite gresskar. Den som leter, den finner. Fin søndag til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne-Lise
      Tusind tak.. ja vi hyggede os, og jeg er glad for at min mand havde kamera og stativ med :-) Anette er rigtig god til opstillinger... det kan vi andre så få glæde af i form af masser af inspiration :-)
      Ja jeg må søge.... måske jeg finder nogen en dag.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  3. Sikke en dejlig lysaften I havde hos fru Pedersen 😊 Og mange tak for jeres (Jespers) flotte billeder I vil dele med os, der ikke lige kunne tage den lange køretur, men inspiration er der bestemt. Så flot 👍👏. Vi må vist have fat i ham halloween græskar avleren på Samsø, at han gerne må dyrke de grå grønne græskar også 😀 ( mener han er derovre fra, men ikke skråsikker 😉). Skøn haveuge til jer 😀 VH Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja for søren da... I må ha de græskar til Samsø - mindre kan ikke gøre det.
      Jeg fandt selv nogle små i Føtex i dag, det kan stille min "trang" nogle dage inden jeg finder nogle i stor størrelse.
      Selvfølgelig vil vi dele billederne... vi kan slet ikke lade være. Vi ELSKER at fotografere og se motiver.. at se historierne og fortælle dem videre.
      Mange hilsner og skøn aften
      Susan

      Slet

  4. Det var rigtig hyggelig at snakke med jer til Lys aften i Fru Pedersens have
    Det er smukke fortællende billeder I fik med hjem.
    Jeg har lige været lidt rundt på din/jeres blog og jeg er virkelig imponeret.
    Det ser bare så skøn ud det hele. Jeg glæder mig til at følge din blog fremover.
    Hygge til jer fra Gert og mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Leila.
      Det var virkelig også hyggeligt at møde jer. Det var en go lille snak :-)
      Ja vi er glade for billederne - for de viser så godt vores oplevelser. Og de gode ideer vi har lagret... de får lige et boost efter et kig på billederne :-) Tusind tak for de søde ord om bloggen - ja her hygger jeg mig med at fortælle om stort og småt - og med at vise hvad vi oplever i vores hus og have. Jeg glæder mig til at have dig med på sidelinjen, og jeg glæder mig også til at følge med på din blog.
      KNUS til dig og Gert
      Susan

      Slet
  5. Skønne og stemningsfulde billeder - hvor er det smukt.
    Det lader til at have været en dejlig oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var en dejlig aften. Råhygge og masser af stemning.
      Hvis du kommer på de kanter må du benytte dig af muligheden for at opleve haven.
      Mange hilser Susan

      Slet