onsdag den 20. november 2019

At skabe minder......

I som kender os, og har fulgt lidt med på min blog de sidste år - I ved det allerede. Vi har i vores have flere belægningsten fra keramiker Helle Nørby, hvor vores hunde har sat deres poteaftryk. Vi kalder dem potesten - og vi elsker dem. De får os til at smile og glædes. Stenen med tvillingerne Sarpa og Nyima har en stor betydning for os, og særligt aftrykket af vores gamle hund Sherpa er et særligt og kærligt minde. 


Og så er det jo sådan, at nogle ting må man gøre imens man stadig kan - én af dem er at få lavet en potesten. Lukla er i fin form, og fyldt at fest og ballade. Hun er 10 år, og vil forhåbentligtlig være hos os mange år endnu. Men tiden kan jo pludselig været gået - så nu var det tid at få lavet en sten med hendes fusser også.


Så vi - min mand og jeg, og hundebørnene, drog afsted til Helles magiske sted - ja det vi også kalder hendes værkested. Her sker alt det magiske nemlig, og det er uden tvivl et virkelig sjovt og festligt sted at være hund.  Helle have "sten" af frisk og klargjort ler parat og Lukla havde fået klippet pels på fusserne hjemmefra. Vi var klar..... :-)


Lukla er jo en ældre dame med egne meninger om tingene - deriblandt også om det virkelig var den rette dag at få lavet poteaftryk eller om det derimod var den perfekte dag til fangeleg blandt keramisk brugskunst. Men da vi har fået lavet flere potesten hos Helle, har vi en vis rutine, og vi blev alle enige om at det var potesten der var det vigtigste.


Helle laver altid 2 sten. Hvis der skulle ske noget under brændingen - så har man allerede lavet en ekstra - smart :-)


Det blev nogle fine aftryk, og som prikken over i´et får stenene et par små stempler. Vi har vores eget stempel med - et tibetansk symbol nemlig en dobbeltdorje, og så Helles eget stempel.


Så med ler imellem trædepuderne (og under neglene) kunne vi lave "high five", og vi skulle så blot beslutte os for farven, og så væbne os med tålmodighed.  Belægningssten til haven tager tid - og forude ventede tørretid og brændetid.


Helle har fået flere nye os spændende ting ... og sikke nogle nye flotte farver. Der er nok at vælge imellem, men vi faldt for en farve som passer rigtig fint til den smukke lyseblå som vore andre postesten i haven har. Og farven er... .. ja det ser I lige om lidt.

 

Det var som altid virkelig hyggeligt at besøge Helle Nørby i hendes værksted og atelier - og med hundene omkring benene var det også temmeligt festligt. Vi tog hjem med masser af smil på læben, og masser af smukke sanseindtryk på vores nethinder.


I forrige uge var ventetiden så ovre og vi kunne tage afsted for at hente den dugfriske sten. Spændingen var stor, ganske som de andre par gange vi har "mødt" vore potesten, men det var ren gensynsglæde. De er helt perfekte - og poteaftrykkene ligner præcis dem vi kender fra Lukla´s fod :-)

Farven er den fineste æblegrønne.... fyldt af glæde og energi, og den er helt helt perfekt i vores havesti midt imellem alt det grønne.


Så nu har ældstehunden også fået sin egen potesten. En festlig oplevelse for hundene og en god og dejlig ting for os. Vi har skabt os et minde - ét af den slags som er meget håndfast og visuelt. Alle de andre minder som vi skaber os hver eneste ene dag gemmer vi dybt i vores hjerter og kan ikke erstattes - men at kunne lade fingrene mærke netop dét aftryk som man ellers ikke ser mere, det er for os en uvurderlig ting.

Rigtig god dag
Hilsen Susan

lørdag den 16. november 2019

November

Hvordan har I det med November? Jeg har det lidt underligt - for på én gang virker den så lang og ligegyldig, og omvendt også den måned hvor man kan planlægge og få styr på rigtig mange ting inden den mere attraktive december måned starter. 


Jeg forsøger altid at være i god tid med bare nogen af mine forberedelser til vinteren og julen. Ja haven skal ordnes og "pakkes ned" for vinteren - og så lige det der er langt mere sjovt, nemlig at shine den op til julefest. Men det er ligesom efteråret ikke rigtig slipper og det er immervæk lidt underligt at juledekorerer når der stadig er blade på træerne, og blomster i bedene.


Jeg har haft en uges ferie hvor jeg i den grad fik taget en god bid af alt det jeg havde planlagt. De første lyskæder er på plads, og den halv-årlige "krukke-omrokering" er med hjælp fra min søde mand overstået. Alle krukker er på deres vinterplads, og nu mangler jeg kun det rigtig sjove nemlig at pynte med gran og grene - mere lys og så masser af små finurlige påhit. Det glæder jeg mig altid til :-)


Men den sidste uge har jeg ikke bedrevet noget. Min dårlige ven helbredet har været på besøg, så dagene er helt og aldeles hevet ud af kalenderen. Alt er sat i bero - og de fineste grangrene med kogler som jeg sådan glæder mig til at bruge i vinterhaven har blot lagt ved fordøren og ventet.
Lige nu er jeg faktisk ret glad for at der stadig er dage tilbage i november.... at jeg stadig har tid til alt det jeg gerne vil nå. Jeg har tusind ting at fortælle - og jeg håber også at der er dage som giver tid til at skrive lidt herinde.


Novembervejret har også vist sig som en november nu føles - lidt blandet :-) Der er har været nogle virkelig smukke dage med høj sol og blå himmel, og så dage hvor vi er druknet i alt for meget regn. Lykken er når solen viser sig - når himmelen får os til at smile og fuglene til at flokkes omkring deres servering i det gamle æbletræ. Det er dét jeg hepper på - for nu er jeg snart klar til at kunne liste uden for døren igen.

Rigtig skøn weekend derude.
Hilsen Susan