onsdag den 28. februar 2018

Og så kom vinteren for alvor....

Så kom vinteren for alvor...... Foråret er sat på standby og vinteren bider hårdt. I disse dage kravler temperaturen ned på minus 10 grader om natten - og med den stormende vejr så føles det som næste minus 20 grader.


Der er hundehamrende koldt - og også for koldt til hundenes vanlige gåture. Vi har pjekket fra hundetræning, og de faste gåture er blevet udskiftet med korte besøg i haven. Det ser ikke ud til at de har noget i mod den plan - for det er tydeligt at de fryser trods deres store pels.


I dag har jeg aftenvagten på apoteket - og derfor har jeg formiddagen hjemme. YES - dagslys er en fantastisk ting, og det ekstra lys som sneen giver er vidunderligt. Et lysboost af den fineste slags.


Jeg håber I alle kan holde varmen, og at I nyder solen der kigger frem.


GOD VINTERDAG TIL JER ALLE

søndag den 25. februar 2018

Fornemmelse for forår......

Selv om temperaturene har bevæget sig under frysepunktet og foråret ikke er lige på trapperne, så ved vi havemennesker det godt. Der er en fornemmelse for forår i luften, solens stråler er begyndt at varme vores forventningsfulde smil, og fuglene synger glade strofer om foråret der venter os. Vi ved nemlig hvad der venter af glæder og smil derude - og det er derfor den utålmodige følelse kan ramme os.


Men i vores stuer er foråret allerede igang. Magnolia grene fra haven står i fuldt blomst, og ligesom det får mig til at glædes endnu mere til foråret, så nyder jeg også blomsterne ekstra meget i vaserne.


De store gamle glas og apotekerglas er alle fuldt. På denne tid af året er det nemt at se hvor vores magnolie trænger til beskæring, og jeg har med god samvittighed klippet grenene. Om det er den bedste tid på året ved jeg faktisk ikke.... for egentligt vil de jo helst ikke beskæres. Men når grene sidder så de gør skade på hinanden - så må det vel være okay.


Desværre er vi ikke så heldige at have et mirabelle hegn eller kirsebærtræer til fri "afklipning". Jeg er ikke så frisk at jeg tør vove mig ud og klippe i de mange læhegn - for er det egentligt lovligt? Istedet er jeg en af dem der holder liv i den forretning der er med at sælge små buketter for en mindre formue... men hvad gør man ikke for lidt forår i stuen. 


De fine små blomster er lige så fine og attraktive som de store magnolie, og jeg elsker deres fine duft.


I vinduet står der perlehyacinter side om side med madonnaer og gammelt glas. Perlehyacinter som jeg jo køber med god samvittighed da de efter endt blomstring bliver plantet ud i haven, hvor de så vil leve videre og sprede glæde hvert forår.


Franske anemoner er én af mine absolutte ynglings. Èn af de fineste buketter jeg engang blev foræret var fyldt med hvide franske anemoner - og den var helt fantastisk. Disse blå franske anemoner var et scoop på grønttorvet...... Ja de er som regel temmelig dyre, og de er som regel aldrig helt friske allesammen. Disse havde også én dårlig i hvert bundt, men prisen var også derefter og nedsat til 10 kr for et bundt. Det tilbud kunne jeg jo ikke lade gå forbi vel? :-)


Nogle af jer vil vide at jeg har en svaghed for gamle apotekerglas, og ud over jeg elsker deres på én gang fine og lidt anonyme udseende, så er der jo også det med historien. Kan jeg finde glas fra apoteker i Viborg og omegn, eller nogle med fine etiketter og gamle "ordinationer" så er det helt perfekt. Det store gamle brune glas her er fra mit eget apotek - Svane Apoteket i Viborg. Det er fra starten af 1900-tallet, og fandt vej til mig da en kollega var ved at rydde op i gemmerne.


 De store glas er perfekte til buketter, og de små er virkelig gode til enkelte blomster.


Nu lakker en virkelig god og lang weekend mod enden. Jeg har nydt at mærke varmen i vores lille orangeri mens jeg fik mig frokost og kaffe, og jeg har både hygget mig, sovet længe og været sammen med familien. Jeg håber også I har nydt solen lidt. Javist er det pivhamrende koldt derude, men foråret fornægter sig ikke. Og hvis sneen lægger sig - så er det jo bare for at passe godt på alt det der er på vej op af jorden ikke ? :-)


*SMIL*

torsdag den 22. februar 2018

En heldig dag - med Glas og Glimt

Søndag startede dagen med en skøn besked på messenger....
Jeg havde vundet en fotokonkurrence som "Glas og Glimt" havde lavet på deres facebook side - og derved var jeg én af de heldige der havde vundet én af de smukke glasfugle.


Billedet af vores spætmejse som hænger i espalieret ved orangeriet var det jeg havde postet i konkurrencen - og det kunne folk godt li´ :-) Ja vi har jo tre fugle hængende dér..... måske du så opslaget om dem sidste sommer? (Ellers kan du se eller gense det HER)


Søndagen bød ikke på andre planer - og en "fuglekigge-tur" til Rold skov hvor "Glas og Glimt" holder til, blev hurtigt planlagt. Ja jeg vidste nok godt at det var en rødkælk jeg ønskede mig - og heldigvis var der lige én tilbage af dem.


Vi var heldige at få lov at kigge ind i værkestedet hvor de smukke fugle fremtrylles. Glasmageren Gitte Klarup viste os rundt og fortalte om processen og ideerne - og vi fik lov at opleve stemningen der er så særlig i sådan et værksted.


En større mængde Lunder lå klar i ovnen til at blive brændt, og jeg ved hvor fine de bliver. Ja glaskunst er jo efterhånden "alle mands eje" - og ærligt måske heller ikke lige noget for mig. Men den ægte vare er for mig noget særligt, og fuglene her er jeg altså ret vild med.


De færdige fugle stod klar klar, og med deres fine farver og blanke overflader, ledte de næsten mine tanker afsted til en slikbutik..... Jeg ku´ da godt lige snolle sådan et par Hr og Fru Dompap.


Dompappen er et symbol på familie og loyalitet..... og det er sådan et fint kærligheds symbol. 


Faktisk har hver af fuglene jo hver deres symbolik. En lidt sjov og fin ting som jeg ret godt kan li´.


Jeg har tænkt mig at den lille rødkælk skal finde sin plads i haven i weekenden. Et sted hvor vi kan se den rigtig godt, og hvor den vil sprede masser af glæde. Nok ikke i espalieret hvor de andre hænger... men nu må vi se hvor den flyver hen.
Når den lander og slår sig ned - så skal jeg nok vise jer hvor :-)

SKØN WEEKEND 

søndag den 11. februar 2018

Stolt og glad - helt ned i maven :-)

Så blev det søndagaften og jeg er efter en go´eftermiddagslur igen vågnet lidt op. Ja det var jo en lang og begivenhedsrig dag i går - en virkelig god dag. 

Udstillingen i Fredericia gik over alt forventning, og Lukla havde sin debut i Veteranklassen. Ja sådan går det når man som hund runder de 8 år, og da Lukla - og ja også mig selv, har haft lang pause fra udstillingsringen, så tænkte jeg at det var passende "light-bedrift" af give os selv. 

Men selv om jeg bare havde tænkt mig en hyggelig og "light-udstillings-dag" så endt Lukla med at gøre sig virkelig godt på de bonede gulve. Hun fik "Excellent" og blev 1. vinder i hendes klasse med CK. Hun blev 2 bedste tæve på dagen - og den bedste danske tæve. Hun fik "Reserve Certifikat", og fik også "Veteran Certifikatet" - og til sidst så blev hun "Bedste Veteran". 


En masse fine ord, titler og forkortelser som også betyder at dommeren faktisk rigtig godt kunne li´ hende. Dommeren syntes hun have godt kvalitet og at blive placeret så fint i et felt af smukke tæver gør mig virkelig stolt. De der Veteran Certifikater er noget nyt som netop er blevet indført - men det kan da godt være vi skal forsøge os lidt mere med dem ;-)

Men bedst af alt så er der bare så dejligt at mærke glæden i maven. Glæden over at arbejdet med at gøre Lukla klar og fået hende i form, har båret frugt er virkelig stor. Og hvor er det fedt at ha´ noget godt og positivt at gå op i - at bruge sin tankevirksomhed på. Det kan lyde underligt men når man som jeg og mine depressions-spøgelser prøver at styrer og kontrollere alle følelser der kommer - så er det fedt bare at kunne lade paraderne falde og bare være glad over vores uventede succes.

Vi havde en dejlig dag med de dejligste mennesker. Kendte hundevenner og nye bekendtskaber.
Kira Leth med bloggen Frøken Leth kiggede forbi ved ringsiden lige da placeringerne skulle gives, og det var hyggeligt at spotte et "nyt" kendt ansigt i mængeden af tilskuere. Kira er selv opdrætter og da én af hendes hvalpe også skulle bedømmes, var hun også kommet til Fredericia. Det var super hyggeligt at hilse på dig Kira :-)

Nu vil jeg nyde at min weekend strækker sig helt hen over mandag også - og nyde at have endnu en dag til at kunne rende rundt med armene over hovedet.

Håber også I har haft en dejlig weekend

fredag den 9. februar 2018

Foråret kigger frem ......

Jeg hepper stadig på vinteren får lov at vise lidt af sine flotte hvide tænder.... men når det er sagt, så er det nu virkelig dejligt at se hvordan foråret er begyndt at kigge frem til os.


Vintergækker og dorthealiljer har banet sig vej op igennem jorden, og forsigtigt skubber de vinterens blade væk for rigtigt at kunne strækker sig.


Lige nu er jorden frossen derude, men det ser alligevel ud til at de vokser sig større dag for dag.


Forår efter forår tænker vi alle, at det er vildt som de første blade og blomster som vi ser i haven, gør ekstra stor indtryk på os. Der er jo ikke så meget andet at konkurrere med derude, men jeg tror nu egentligt også at de små spæde blade og de kridt hvide blomster ville gøre sig godt på en sommerdag hvor alt andet også står i fuldt flor. Jeg skulle nok få øje på dem i hvert fald.


Tidligere års blomsterfrås i vindueskarmen, får nyt live i haven år efter år. Tazetter og perlehyacinter er mine favoritter.... men alle små forårsbebudere er velkommen.


Weekenden er startet og måske sneen kommer til os på søndag. Imorgen står den på udstilling i Fredericia, og både Lukla og jeg er klar. Ja den gamle pige er blevet varmet op, og vi skal prøve at stille i seniorklasse for første gang. Måske det også er et godt valg for mig.....  ;-) Et roligt og "ustresset" valg - og med målet om bare at have en hyggelig dag sammen med min veninde, og alle de andre hundefolk, så kan det kun blive en succes.


Jeg ønsker jer alle en dejlig og hyggelig weekend. Nyd solen når den kommer, og nyd også sneen hvis du er én af de heldige. Foråret er på vej, og lidt af det hvide inden da, vil kun være forfriskendene.

KNUS