mandag den 3. august 2015

Har du set din sommerhave ved solopgang?

Har du oplevet din sommerhave i det allerførste morgenlys? Altså lige dér hvor solen står op, og lader de allerførste stråler og den allerførste varme strømme igennem den morgenkolde luft.


Det er smukt - uendeligt smukt.


Sådan nogle oplevelser har vi flere af i denne tid, da lille Sarpa vågner ved solopgang. Og en vågen lille hvalp må en lille tur i haven, inden vi (forhåbentlig) igen kan hoppe tilbage under den varme dyne. Men når man bliver mødt af solopgang og er i godt selskab - så er det nu helt ok med det tidlige tidspunkt.


Oplevelsen er unik og helt uden sammenligning. Følelsen af den kolde og "sprøde" luft i ansigtet og varmen af solens første stråler, er noget særligt som vækker mange sanser og minder. Min mand og jeg har gode minder fra de tidlige morgener i Nepals bjerge - følelsen fra bjergene er lige sådan.


Det er svært at beskrive lyset, men alting bliver ligesom mere intens - på den dusede måde. Mange billeder taget i morgenlys, bliver nok ofte "beskyldt" for at have været igennem en vel rigelig omgang photoshop, men har du et godt kamera og det eventyrlige lys, så forsyner naturen os selv med de mest fantasiske og farvemættede billeder.


At opleve sin have på mange tidspunkter af døgnet, syntes jeg giver en ekstra dimension på havelivet. Lydene, duftene og hvad man oplever med øjnene er helt forskelligt om du suger til dig en tidlig morgen, midt på dagen, eller en sen aften. Eller om natten..... der har haven sit helt eget liv.


Billederne her er taget inden for ca 1/2 time mellem kl. 5 og 6, og man kan tydeligt se hvor hurtigt lyset får mere og mere magt. Det var en fantastisk, smuk og dejlig dag - og sådan én starter jo som bekendt om morgenen.


*MANGE HAVEHILSNER*

lørdag den 1. august 2015

Jeg har savnet jer

Ihhhh hvor har jeg savnet jer. Aldrig har det gået så lang tid imellem mine indlæg, og aldrig har jeg været så langt væk fra blogland i mine tanker. Det har været en hektisk og spændende tid, og der har været tusindvis af tanker og gøremål som har fyldt mit hoved og brugt min sparsomme energi. 


Jeg har været forbi og kigge på jeres blogs, så jeg ikke faldt helt af vognen. Fornuftig brug af mine frokostpauser tænker jeg. Men desværre har jeg ikke haft tiden og muligheden til at kommenterer, da mobilen ikke er særlig snedig til den slags. Vores have er blevet cirka lige så forsømt som blogland, og jeg ved knap hvad det er der gror så vildt og kaosagtigt derude.


Men nu tænker jeg, at jeg er ved at være på banen igen. Hvalpene har passeret de 8 uger, så den ene prinsesse, Nyima er flyttet hjemmefra. Den lille Sarpa bliver boende hos os, og bliver en del af vores familie. Gudske lov siger jeg bare. De hvalpe er virkelig krøbet ind under huden på mig, og hvis jeg skulle sende dem begge ud i den store verden, så ville min helt sikkert aldrig blive den samme igen. Nyima bor nu hos nogle af vores meget gode venner - dem der også har Lukla´s mor.

Sarpa er kæk og finurlig, ligesom hun er smuk og har en stor udstråling. Et livs stykke og en stor personlighed, som jeg uendeligt gerne vil give den allerbedste start på livet. Jeg er forelsket - intet mindre ♥


Og at ønske at give hende den allerbedste start, det kræver tid -  masser af tid. Ugerne netop nu er utroligt vigtige når det kommer til indlæring, oplevelser og hvad der skal til for at lave en "komplet" hund, så der er ingen tid at spilde. Ud over at hun gerne skulle møde og tage stilling til alt det hun skal møde resten af hendes liv, så skal der trænes i at være alene, være på børste bordet og være hyggelig familiehund. Ja  - særligt det sidste er jo vigtigt, for hun skal fungerer godt herhjemme i vores hus og have - og hun skal allerhelst også lære at sove længe og hygge i sofaen ;-)

Alt det er svært at nå når der også er et arbejde der kalder - ihvertfald så min samvittighed og mine idealer bliver tilfredse. Men nu... nu har vi startet vores sommerferie, og jeg har glædet mig som et lille barn.


Min ferie startede allerede torsdag aften, så fredag kunne jeg med stor glæde og kriller i maven gå i haven. Jeg ved det godt - i nogle kredse er det tegn på at fornuften er forsvundet - men jeg har bare sådan glædet mig til at komme derude, og hver en lille ting jeg fik ordnet gjorde mig helt utrolig glad. Det er jo vældig - og sjovt. Grinede kun en lille smule af mig selv :-)


Jeg grinede også af Sarpa - min nye havehjælper. Alt blev undersøgt og det imponerede udtryk i hendes ansigt når jeg gik i gang med endnu en ny ting var herligt. Hun forelskede sig hovedkuls i vores koste - hvilket forsinkede det forholdsvis lille projekt som jeg var gået i gang med, op til flere timer. Nej - man er bare ikke så effektiv når der er en hundehvalpe om fødderne af en - men får grinet og smilet utroligt meget, og jeg ved at hun ligesom jeg havde en fest med at være i haven.


Men lidt havearbejde blev det dog til.....
Der er nok at gå i gang med, og selv om fasen hvor man næsten ikke kan se man har været igang er hård, så er det godt at vide at noget ER udrettet. Bedene er vokset alt for store og høje - og alt for frodige og vilde. Ja troede ikke jeg skulle sige det - men måske forde at de ikke er blevet nurset som, så er det bare for meget på én gang. Men planen er lagt, og vi ved hvad der skal flyttes og hvad der må væk..... så det er jo bare at komme igang :-)


Der er elementer som vi syntes er helt perfekte, og så er der dem som bare slet ikke er gode. Så er der dem som jeg godt kan li - men som min søde mand ikke bryder sig om. Alle de forandringer i haven som vi har gået og vendt den seneste tid, er nu ved at være klar til at bliver ført ud i praksis. Det bliver spændende igen at få gang i grensaksen og skovlen - og få grønne fingre. 


Græsset er så langt at vi med garanti ville friste en større flok får hvis de kom forbi. Kun én gang om ugen er plæneklipperen blevet luftet, og det er ikke smart når man tidligt morgen skal ned med en tissetrængende hundehvalp. Man får nemlig temmelig våde fusser.


Mange af blomsterne står utroligt smukt - men hvis man får kigget nærmere på dem, så ser man at lusene er flyttet ind. Jeg hader lus. De næste dage må byde på en udryddelse af de små klistrede bæster.


Sådan helt set fra oven... så savner jeg min fine have og mit ryddelige hjem. Jeg savner at der er styr på tingene og at jeg ved hvor langt jeg er i planer og projekter. Men sådan er det bare ikke lige nu - og det er ganske ok. Jeg nyder at være med når Sarpa oplever verden for første gang, og jeg ved at den tid og oplevelse ikke kommer tilbage. Det er hårdt arbejde og et værre rod - men jeg ved at indsatsen er givet godt ud. Den fine have skal nok komme igen - ligesom vi også en gang vil kunne se vores gulv igen for tæpper, hundesenge og legetøj. Og lige nu så er det altså sådan her at haveglæde ser ud hos os.....


Og hvem ved om ikke det faktisk var en rigtig god og genial ide at grave et ekstra hul lige dér......?? Ja - jeg holder vist på det ikke er, men vi tager det ikke så tungt, og lægger blot en sten i hullet for at undgå at friste næste gang hun går forbi. Måske vi ender med en "sten-have"..... det er også ret moderne for tiden har jeg læst.


Jeg håber I alle har det godt derude, og at I hænger på herinde. Jeg lover at aktiviteten vil stige støt herfra og jeg har tusind ting som jeg gerne vil vise jer og dele med jer.


*Vi ses snart igen *

torsdag den 9. juli 2015

Når et lille udsnit af verden gør den større

Hvis man har for travlt og for meget om ørene til at huske at stoppe op og nyde... så prøv at tage dit kamera frem og se igennem det. Nogen gange oplever man mere hvis man kun ser et lille udsnit af gangen - og nogen gange er det nemmere at samle tankerne. Nogle dage eller perioder kan et lille udsnit af verden faktisk få den til at virke større..... sådan en periode har jeg nu. 


Sådan har jeg tænkt, de par gange jeg selv har trisset rundt med kameraet i de sidste 7 uger..... rundt i haven for huske at nyde. Jeg må og skal nemlig huske at opleve hvor frodig vores have er. Den er smukkere end  nogensinde og der er uendeligt meget at se på. 


I denne uge har jeg ekstra meget om ørene og enerigen kan jeg kigge langt efter. Ud over de umådeligt friske, tidsrøvende og HELT fantasiske små hvalpe, så har jeg også besøg af min dårlige ven helbredet. Ja ja - det sædvanlige, som bare skal overståes, og som gang på gang frustrerer mig ud over alle grænser. Og det er både godt og ondt at have et par rollinger at holde øje med når man næsten ikke kan magte sig selv. Men det går vist lige op.....  Smilene som de giver, og de uendeligt mange hundenys og deres varme når det putter sig ind til én - de går vist lige op med frustrationerne som kommer når de står og skriger på mad og opmærksomhed.

Heldigvis har min gode veninde som også skal have den ene af hvalpene været her et par dage for at hjælpe med dem. Gudskelov for det ♥


I går gik min søde mand turen rundt med kameraet. Han tog de smukkeste billeder til mig, og mente at jeg skulle prøve at finde krudtet til at lægge dem på bloggen. Han tænker lige som jeg, at der er alt for stille herinde på bloggen - og måske han også trængte til at komme "ud" ;-)


Alt i haven var vådt efter regnen, og alt var dækket af de små blanke vanddråber. Det lignede næsten små perler, og de reflekterede lyset så fint. Virkelig smukt og meget sanseligt.


Nogen gange skal vi måske huske at gå derud og nyde selv om vejret ikke er det mest tillokkende. Koldt og vådt.... men meget meget smukt. 



Jeg blev ihvertfald glad for at få lov at nyde synet af vores smukke have. Jeg var aldrig selv komme så langt væk fra sofaen og hvalpene til at kunne nyde motiverne her.....  Det vidste min søde mand vist godt :-)



Men snar bliver alting vel også bedre...? Ja helbredet ved jeg at det gør - men vejret!! Jeg er ikke kræsen men syntes nu alligevel at godt kunne tænke mig en kende mere sommer inden efteråret træder til. 


Og her er de så... vores små rollinger. De vokser sig store og smukke - og udvikler sig unægteligt meget med deres personlighed og temperament. Sjovt at se hvordan de hygger sig sammen, og hvor sultne de er på livet og den store verden. De er utroligt nysgerrige og holder sig ikke tilbage. 


Beslutningen er stadig ikke taget..... vi ved endnu ikke hvem der skal blive boende her hos os. Det er en svær én - og den bliver ikke bedre af at de udvikler sig så meget for hver dag der går. Så vi tænker og tænker..... og kigger og kigger. 


De er på mange måder meget forskellige - og på andre måder meget ens. Sjovt... men det kan de faktisk godt være. Men hvad der også er vigtigt - og rigtig dejligt, det er de også er et godt team. Selv om de tager deres "ture" og kan være ret vilde.... så er det tydeligt hvordan de nyder hinandens selskab.


Mor-Lukla nyder dem også. Ja måske lidt atypisk når de nu snart er 7 uger, men det er måske fordi de kun er to. Var der 6 hvalpe der hang i hende, så var hun måske knap så venlig stemt.
Men den lille familie forstår emnet "råhygge". Det er rigtig dejligt at se.


* Fortsat skønne sommerdage til jer alle *



torsdag den 2. juli 2015

Når man kan se der sker noget.....

Det er ingen hemmelighed at vores have har været temmelig forsømt i dette forår og sommer. Ikke noget der gør mig glad - men omvendt så har jeg lært at leve i nuet, og nuet lige nu hedder hundehvalpe af den skønneste slags. Og efterhånden har vi også fået indhentet noget af det forsømte, og det er da utroligt givende at man så tydeligt kan se man har været i gang ;-)


Den anden dag brugte jeg hvalpenes middagslur på at ordne foran huset. Det var ikke et kønt syn, men omvendt ret hurtig at ændre på. Det vidste jeg godt - men når det har været svært at ta´ sig bare 15 min til havejob... så var "ret hurtigt" jo alligevel for lang tid.


Forskellen var så stor at jeg alligevel ikke kunne dy mig for at tage et par billeder. Billederne her over viser de to forskellige sider af trappen. Jeg har nået den ene side - og ikke den anden. Sikke meget udtrykket ændre sig ved en let klipning og en lugning.


Sådan... færdig og flot. Så gør bedene igen huset ret, og jeg kan igen nyde at komme forbi på den side af hegnet.


Man kan også se der sker noget med hvalpene. Det er vildt som de vokser og vildt som de ændre udtryk og statur. Måske lidt nørdet - men det er virkelig spændende at iagttage dem og se hvordan de udvikler sig. Billeder herover er omkring en uge gamle.... og de ligner stadig babyer.


Og allerede et par dage efter - så ligner de mere små "rigtige" hunde. De retter benene ud og vi kan se hvordan de står og går - ud over at det er rigtig sjovt, så er det også vigtigt for os da vi jo snart må beslutte hvem vi skal beholde af de to. 



Der leges og mosles, og vores græsplæne er forvandlet til et mindre legeland. Alt sammen for at de får så mange opleveler som muligt, får trænet deres motorik, og udviklet deres færdigheder - og personligheder.


Alt er nyt og spændende, og vores opfindsomhed for at give dem oplevelser kommer på prøve. I disse meget varme dage, er der også et mindre vandland at finde i indhegningen. Jo jo..... det må og skal være sjovt at være hundehvalp.


Så tiden flyver... og vi flyver med. Nyder den danske sommer der endelig er kommet - og jeg nyder at have tid hjemme så jeg kan nyde de små i fulde drag. Livet er ikke så ringe endda når man tænker over det. Alt det der kan give bekymringer er gemt væk i "stiklingernes" selskab. Her er nemlig kun plads til glæde og leg.... er det ikke herligt.


* Rigtig gode og varme sommerdage til jer alle *