søndag den 19. maj 2019

1 - 2 - 60 nye planter

I dag har været havedag - en ganske skøn en af slagsen. Vi har nået alverdens ting og projekter, og imens solen har sørget for varmen, så har vi stille og roligt fået ordnet flere ting som trængte til vores opmærksomhed. 


Èt af projekterne var at lave nye planter af vores meget velvoksende Geranium. Da vi for 2 år siden lavede bedene langs det nye hegn, blev de geranium som stod i et af de bede som blev sløjfet, delt og plantet her. De vokser nu så godt at de næsten dækker stien, og det var tiltrængt at få fundet stien frem igen. 


Jesper tog sig af "klipperiet" i bedet, og jeg forsøgte at følge med med potter og pottemuld.


Det er utrolig nemt at få stiklingerne af en geranium til at blive til en ny plante. Ja egentligt kunne vi bare have plantet dem på deres nye plads, men da der venter lidt forarbejde dér, og vi nok også skal forære nogen af dem væk, så blev de i første omgang sat i potter, så de kan få en god start inden de skal i jorden.


Og lad mig bare sige at mit samlergen virkelig har haft det godt i dag. For alle de plastpotter som jeg har haft gemt i udhuset kom endelig til sin ret - jeg VIDSTE jeg nok skulle få brug for dem. Ja der var ikke mange tilbage, og faktiske blev flere aflæggere plantet sammen, da potterne var lige vel store til bare én. Vi har sådan lidt hurtigt talt dem - og det blev til omkring 60 nye planter. 


Potterne står nu på rad og række - samlet lidt praktisk i løgkasserne. De fylder godt på terrassen, men snart skal de jo videre. Tanken er at vi vil fylde bedet imellem fortorv og hegnet med dem - og så håbe at de kan holde ukrudtet lidt nede. Ja ingen ved om de vil få det godt dér - på en travl "hunde-trafikeret" vej. Men hvis noget kan klare både trampende hundepoter og gymnasiefester - så må det være Geranium.  


Her til aften ser de nye potter lidt trætte ud, men gi´ dem et par dage så ser de meget bedre ud. 


Stien ser til gengæld virkelig fin ud. Man kan ikke se at der er plukket temmelig godt i planterne, og stien er nu farbar for både 2 og 4-benede. For hvem gider at få våde fødder på sin aftenvandring i haven? Nej - det her er meget bedre :-)


Jeg håber I har haft en skøn weekend allesammen. Jeg er heldig og har endnu en fridag i morgen - jeg planlægger at skulle male haveborde, og satser på at kunne komme helt i mål med dét projekt også. 

KNUS

lørdag den 4. maj 2019

Udsigten til forår - og vinter.

Der er rigtig gang i foråret - i den store mængde pollen, alt der spirer og gror og særligt alle farverne. Det er nærmest som et fyrværkeri af indtryk - og ud over at alting har skruet lidt ekstra op for farveintensiteten, så oplever vi nok også det hele mere intens, nu vores øjne i vinterhalvåret har set på de mørke farver. 


Vores udsigt fra værelserne på 1. salen er fyldt med forårsfarver. Vores nabo er Viborg Kirkegård, og selv om  nogen syntes det vil være underligt at have sådan en udsigt, så har vi det ganske okay med det. Lad mig tilføje at der på plænerne er urnegrave og ikke gravsteder i mere tradiotinel forstand. Det er ikke på nogen måde "spooky" men derimod et meget smukt anlæg, hvor der er tænkt på både stemning og ro.


Syrenen som er nederst i billederne står lige bag hegnet. Den kaster skygger over haven, men på denne tid nyder vi blomsterne alt hvad vi kan. Duften er magisk - og særligt om aftenen er baghaven fyldt med den dejligtste forårsduft.


På denne tid af året - når aftensolen rammer rigtigt, så er alt nærmest selvlysende. Alle grønne toner bliver ekstra lyse og skinnende, og de rosa, pink og røde farver får en intensitet som er helt utroligt. Det er et meget smukt syn.


Men når vinteren giver os et forsinket "svirp" - så ser det helt anderledes ud. Ja det er jo egentligt ganske normalt med frost, hagl og slud her hen i Maj måned- men sne som vi havde igår, det har vi ikke oplevet før.


Det var på én gang både underligt, mystisk ..... og flot. Vi har aldrig oplevet foråret pakket sådan ind i snefnug. Vores magnolietræ i haven var pludselig næsten væk i "sne-sløret" og udsigten til forår fra værelserne havde ændret sig drastisk.


At kunne stå i haven og dufte til syrenerne imens sneen hvirvlede om øerne af os - det var altså en speciel oplevelse. I dag har jeg været en lille tur rundt i haven - rundt at tjekke hvordan det hele havde klaret det. I morges var der sne på græsset og bilerne - ligesom alle krukkerne havde fået dækket jorden med et hvidt lag. Heldigvis ser det vist ud til at det nok skal gå. Jeg havde allerede inden sneen mine bekymringer for vores store hortensia, men de ser ikke ringere ud efter aftenens "snestorm".


Nu håber jeg snart at foråret vender tilbage. Jeg du´r ikke til de kolde temperaturer, og i morgen venter årets plantemarked ved Hald Hovedgård. En skøn oplevelse - som dog er klart skønnest hvis det er bare lidt lunere. Måske du også skal til plantemarked i morgen? Det er "den tid på året" og jeg ved at der er mange skønne markespladser rundt omkring.

Billederne i indlægget - er taget af min søde mand Jesper :-)

RIGTIG GOD LØRDAG AFTEN 


søndag den 28. april 2019

Forårets darling


Det går uendeligt hurtigt derude lige nu - sådan rigtig hurtigt endda. Billederne her er fra påsken, og hvad der er halvnøgne grene på billederne her, har allerede nu fået de fineste små grønne blade.
Men snydes for vores darlig - vores store magnolie i haven, det skal I nu ikke, så derfor vil I i aften finde billeder med 7 dage på bagen.


Jeg har en ting med magnolia - og får altid bløde knæ, og hjertebanken når jeg ser dem rundt på planteskolerne på denne tid. De drager mig for vildt - og jeg drømmer hvert år om bare ét lille bitte træ mere af slagsen. Men uanset hvor meget jeg drømmer, så bliver vores have jo desværre ikke større. Og da træerne jo som bekendt gør - så må vi vist bare holde os til de to vi allerede har.


Træet her er omkring 10 år gammelt. Det var lidt en langsom "starter" og det er først de sidste år at det for alvor har fået fat. Nu kvitterer det vores tålmodighed med masser af store lyserøde blomster hver eneste forår - og der bliver kun flere år for år.


Træet står i hjørnet af haven - i hjørnet ud mod vejen og i læ bag hegnet. Jeg tror den har nydt godt at at få mere luft omkring sig, nu den gamle og voldsomme hæk er væk, og måske det også er godt der er lidt læ for vinden? Det er ihvertfald en flot syn når man kommer kørende på vejen - og jeg smiler hver dag ved synet når jeg kommer hjem.


Hjørnet i haven - lige dér under blomsterne, det er blevet et af ynglingsstederne i haven. Der er sådan nogle gode "kig" rundt i haven, og kigget op langs stierne leder ligesom blikket afsted.


Den smukke blå himmel og de lune dagtemperaturer har kun være godt for træet. Nattefrosten som stadig har sneget sig forbi har været knap så god. Heldigvis er det store træ her en smule senere på det end fx. det lille Magnolietræ vi har i haven, for det er langt fra kønt, og er end ikke blevet fotograferet. Måske vi næste år kan vise hele to smukke magnolietræer fra haven? Jeg håber - og krydser fingre.

*Håber i haft en skøn weekend*

tirsdag den 16. april 2019

Forårets fineste aftenlys

Det er det samme både forår og efterår - det lave kølige lys fortryller, skaber stemning og kaster markante skygger. Men foråret er alligevel lidt anderledes, for der er ikke noget der som de første spæde blade på træerne, kan skabe så skønt og difust et lys.


Det var koldt at være i haven da jeg tog de her billeder - men det var flot. Hundene tog sig en eftertragtet omgang fangeleg - og imens de fik tumlet kunne jeg fordybe mig i alt det der sker derude.


Hindbærene er i gang - sådan rigtig godt igang. Jeg håber det bliver en lige så god høst som sidste sommer, hvor vi kunne plukke hver eneste dag i gennem mange uger. Foreløbig står de stand imod nattefrosten og kaster hårde skygger imod hegnet.


Hornviolerne er jo alle vegne. De er slet ikke til at lade være vel? Og hvis de får vand og kærlighed så kan de jo pryde krukkerne helt hen i juni og juli måned, så dét er virkelig planter der er pengene værd. De kan også tåle den lette frost, og det er ret heldigt må man sige. I det lille fuglebur står der små hostaer. De er godt igang, og klare også fint at det bider lidt om natten.


I bedet foran huset er der ét stort kaos. Ja det hele vælter op af jorden - og det er både ukrudt og "guld". Ukrudtet holder sig nogenlunde til skvalderkål, og de er nemme at tøjle her. Pæonerne har fået selskab af store alium, og den lille hortensia som gemmer sig midt i bedet får vist også en god start i år. Dejligt.


Hjertetræet står med de fineste små hjerter lige nu. Røde hjerter som nærmest laver et lyserødt lys når aftensolen rammer det. Snart bliver bladene grønne og tætte, og så fungerer træet rigtig godt som "wind-breaker" dér på hushjørnet.


7 minutters tumlen og fangeleg blev det til for hundene, og så var mine fingre også iskolde, og det var på tide at gå ind. Et kamera med indbygget varme var måske noget man skulle ønske sig?  :-)

HAPPY EASTER

søndag den 14. april 2019

Det ligner forår - men føles som vinter

Foråret har kommet - men det er Påskeøsten også. Så selv om vi har haft den smukkeste blå himmel så er det virkelig koldt derude. Jeg er ikke fan på nogen måde, og har holdt mig inden døre i varmen flere af dagene. Jeg fungerer alligevel ikke til at lave noget ved de lave temperaturer, så hellere nyde det smukke lys igennem vinduerne - og ved den varme brændeovn. 


Men med en stor jakke på har jeg jo selvfølgelig været ude og se hvordan det står til derude. Magnolierne er ved at folde sig ud, og de er jo nok ligesom jeg - slet ikke begejstrede for kulden.


Vores lille magonilietræ som efter endnu en genetablering i bedet endelig har vist tegn på at have fået godt fat, har længe stået klar med en stor mængde knopper. Desværre valgte de at smide "frakken" lige som frosten kom, og nu efter flere nætter med frost er de helt brune og visne. Billederne her er fra sidst i sidste uge - for de er alt for triste at vise nu. Jeg håber det store træ holder sig i skindet lige lidt endnu... for rygtet siger at frosten snart skal forsvinde igen.

Alt andet ser ud til at have klaret kulden - det er måske mere tørken som gør det ser lidt trist ud derude. En tur med vandslangen har været nødvendig, for at holde krukker og nyplantede friske.


Terrassen og alle krukkerne som står der blev ordnet i sidste weekend. Et virkelig skønt flueben at få sat på havens huskeliste, og tusind tak til min søde mand for hjælpen. Tulipanerne som blev alt for sent kigger sørme op til os - og imens vinterens krukker bliver sat væk, så bliver de sat frem på havens bedste steder.


Ja terrassen ser stadig ret rodet ud - men det der med at arrangerer dem helt på plads, kræver jo desværre at resten af haven også har fået en kærlig hånd. Og den... den tidsplan trækker nok lidt ud.


Jeg glæder mig til påsken kommer - for der skulle de lune temperaturer efter sigende komme igen. Og det er jeg fan af :-) Med sol, varme og et par frie dage i kalenderen er der håb for lidt effektivitet.


Hundepigerne har virkelig nydt deres ferieophold på landet - og vi kan sagtens mærke at de har opholdt sig rigtig meget uden døre derude. De er vilde med at være ude - til stor glæde for os alle. Der er bare ikke noget bedre end selskab når man ordner rundt derude. Nysgerrige og beskidte snuder er et hit - ligesom de opmuntrende blikke når man kaster sig over at grave et hul. Ja vi har mange sjove stunder sammen. 


God søndag

fredag den 12. april 2019

De nye stuer

Her er det så..... resultatet af vores - og håndværkernes anstrængelser, nemlig vores nye stuer. 


De nye trægulve er virkelig flotte, og et valg vi er rigtig glade for. De har nemlig den der varme glød som vi så godt kan lide, og som minder os lidt om de gamle gulve, og det var for os helt afgørende for valget. Det er egetræ - et matlakeret parketgulv, som på en gang er både pænt og hamrende praktisk når man nu tænker på vores to hundebørn. 


Væggene er i en lys creme/sandfarve og alt hvidt, altså lofter, vinduer og træværk har en varm tone. Vi elsker de lyse rum, men har altid bedst kunne lide at der er lidt varme omkring os også. Nogen har spurgt om ikke det var forkert at male loftene i samme farve som træværket - men det syntes vi bestemt ikke. For os giver det den helt rigtige sammenhæng. 


Og så er der jo lige den grønne væg. Ja vi har jo tidligere i vores liv omgivet os med masser af farver, men vi tog alligevel tilløb til den her. Måske forde vi bare så gerne ville den skulle være perfekt  - til huset, til rummet og til os. Og perfekt det er en blevet.
Vi startede ud med at en tanke om at det skulle være vores "bidrag" til projektet - nemlig en væg som vi selv lavede. Vi ville bruge spartelmaling, da vi er helt vilde med den matte og "bløde" overflade, og det specielle look som det vil give. 


Men en tidsplan der skred - og en ny ultramat maling som var kommet i handlen, fik os til at lave et elegant hop væk fra spartelmalingen. Den nye ultramatte maling kunne vi give til maleren, og vi kunne bruge tiden og krudtet på at planlægge og arrangerer hvordan vi kom tilbage til hverdagen i huset igen. Den nye maling har også den super matte og "bløde" overflade, og så virkede det som et mere oplagt valg netop her. Spartelmalingen er ikke glemt - den bliver blot gemt til andre steder i huset. 


Efter vi i mange år har gået på gulve som har givet sig temmelig meget er det faktisk lidt underligt at gå på noget som er så fast og stabilt. Det er måske lidt som at bevæge sig på en båd - det gynger men man vender sig til det, og man følger bare med de "bølger" der kommer. Vores måde at træde på gulvet er allerede blevet anderledes, men alligevel tager jeg mig selv i at lave spøjse skridt, da jeg stadig ubevidst forventer at gulvet vil give sig.
Og ikke nok med det - så har vi jo nu også fået et lille bitte trin ned i køkkenet. Ja - køkkengulvet blev rettet op for år tilbage da vi lavede nyt køkken, men for at undgå at vi dengang fik et skridt ned i stuen (!!) ja - så blev det ikke rettet helt op, og vi har stadig et fald på flere cm derude. Nu vender trinnet den anden vej - men sådan måtte det blive. Vi har nu for første gang noget som er helt lige i huset, og det var vist også på tide :-)


Det er blevet flot - sådan rigtig flot, og selv om vores møbler stort set er de samme så shiner det hele bare. Sofaerne er blevet byttet ud med nye af samme slags fra IKEA - og ellers er der der kun ét nyt møbel. Det er det fine glasskab her - en gammel fransk sag som vi blot har givet lidt højere ben (med gemte hjul under) og så nogle glashylder. Fra jeg så et billede af sådan ét første gang vidste jeg bare at det ville være helt perfekt lige dér. Det var ikke sådan lige at finde, men en god og effektiv skattejagt gav pote, og jeg var virkelig heldig at fine ét hos Ezpace, som netop har sådanne smukke gamle ting. 


De nye rum blev fejret med en flot buket - en buket med masser af forår. Ranumkler, vibeæg og juleroser fristede mig hos blomsterhandleren, og med den midt på bordet var det ligesom "finalen" på et langt forløb. 

Mange af mine småting er stadig pakket ned i skufferne, men hvis jeg ikke kommer til at syntes jeg virkelig mangler dem, så bliver de vist bare der. En oprydning i sit hus kan være en stor mundfuld - og noget vi måske sjældent gør. Men egentligt er det vist meget godt at vaske lærredet rent engang imellem og så starter forfra. Hvad har vi brug for - og hvad er bare rod og vane? Jeg nyder at have lidt mere luft omkring mig - og hvem ved om jeg en dag laver et lille loppesalg med overskuddet.


Rigtig god weekend til jer alle derude 

tirsdag den 9. april 2019

Renovering af vores stuer - "Det skal være skidt......"

Mit lange fravær herinde er ikke noget som jeg er særligt stolt af :-( Men tilgengæld er jeg super stolt af at vi nu er på den anden side af vores renoveringer af stuerne, og jeg syntes da lige jeg vil vise lidt fra projektet. 


Ja det føles som længe siden vi sendte hundene på 5 ugers ferie hos vores helt fantastiske venner i det vestjyske, og straks kastede os over nedpakningen og flyttekasserne. Hundene er ikke fan af forandringer og når noget "bliver anderledes", så det store arbejde startede først da der var vinket farvel til dem. Nedpaking er nærmest en bedrift i sig selv - for sikke mange ting man kan samle sig efter mange år på samme sted. Det tog en del kasser, og en god del kræfter og tålmodighed.


Da stuerne var tømte - og den tomme væg nærmest stirrede på os, malede vi de to farver som var i spil til endevæggen op på den. Ja et par stole, tæppet og blomster og en stage blev fundet frem igen - for på den måde kunne vi allerbedst få indtryk af farverne. De blev betragtet i alt slags lys - levende og elektrisk - og på alle tider af døgnet. I der har har fulgt med på Instagram ved der blev grublet meget over det - og at vi også fik besluttet os til sidst.


En tom stue udstiller for alvor sine trætheder - og det var sørme godt at håndværkerne mødte ind med god energi og godt styr på tingene. Der var ikke kigget særligt meget på væggene og fjernet de første lister før det slet ikke ligende vores stuer - men som bekendt skal det være skidt før det bliver godt.


Og skidt blev det........ Først blev de gamle lofter fundet frem - ja de helt gamle altså, som gemte sig under både brædder og "pap-lofter" som i de sidste mange år har dannet de nederste lag. Der var ikke noget særligt smukt og bevaringsværdigt deroppe - og et 20 år gammelt spørgsmål og samtaleemne i familien blev løst. "Nej - vi havde ikke noget stuk der var værd at bevarer deroppe." Men vi fik istedet rettet de gamle skævheder - og fik et nyt og solidt gipsloft under det gamle.


Gulvet - ja her skulle vi også helt i bund. Det gamle originale trægulv kunne desværre ikke på nogen måde reddes som gulv, da det var blevet alt for tyndslidt og alt for skævt. Ja vores stuer havde et fald på 13 cm - og det er ikke bare vildt når man ser på tallet, det er også vildt når man tænker på hvordan det var at gå på. En grundig stabilisering og opretningen var det eneste at gøre  - ja ligesom en tiltrængt isolering.


Det nye gulv er ikke bare godt isoleret - der er også gulvarme. Noget jeg har ønsket mig lang tid - og som jeg ved vil gøre underværker for hele huset, og for os :-)

Alle håndværkere har været klar til at afløse for hinanden - og gudskelov, for at arbejdet har gledet godt. Så snart lofterne var lavet kom malerne ind for at rense ned,  og da undergulvet var lagt - så kom de igen og tog næste etape. Ja væggene er blevet renset, spartlet, filtet og malet - ligesom lofterne har fået både filt, stuk og en lille loft rosset. Alt træværk og de gamle friser over dørene er blevet frisket op - og så... så er der lige den grønne væg.


Det færdige resultat er ikke bare godt - det er super godt. De nye gulve er super smukke og når man nu ikke kunne redde de næsten 100 år gamle gulve, så syntes vi selv at vores nye egetræsgulv gør det ret godt. De mange små og specielle ting i vores sture, blev en af gangen sat i stand, og lister og paneler blev lavet med lige præcis den finesse som gør sig passende i et hus som vores.
Vi har mange gange sagt  - både til os selv og til håndværkerne, at hvad vi gør skal passe til huset. Vores hus er ikke nogen herskabsvilla, og vi syntes selv at det ville være forkert at "lade som om". Husets sjæl skal komme til sin ret - men at overgøre det hele vil være respektløst. Heldigvis forstod vores tømmer hvad vi mente...... og det var det aller vigtigste inden vi gik igang med det hele. Det eneste spøjse er - og sådan er det jo i gamle huse, når man retter en skævhed op ét sted, så kommer der en et andet sted. Vi har nu helt lige stuegulve, men fået et lille trin ned i køkkenet, og vi har nu pludseligt "fået" synligt skæve døre. Men alt det er bare charme - og vi er vilde med de nye rum.


Her et lille sneak-peak i de nye stuer.....  men jeg lover jer at jeg har mange flere billeder af det hele i næste opslag.

Skøn aften derude