mandag den 10. december 2018

Cedertræer

Jeg bliver nogen gange spurgt til cedertræerne - om de kan li´ at stå i krukkerne, om de vokser - og ja om de overhovedet kan overleve. Og jeg har egentligt gode erfaringer - men også et par knap så gode. Og billeder er jo ret gode til at fortælle en "gro-historie" så jeg har været i de gamle indlæg og fundet billeder som viser vores træers historie. 


Vores første cedertræ blev købt i 2013. Det var lille og nuttet - og til en overkommelig pris kan jeg huske. Jeg havde ingen erfaringer med dem, og håbede vist bare at det ville overleve bare én vinter ved vores fordør. Og ja - så havde jeg en ret minimalistisk dekorations-stil ved fordøren dengang ;-)


Et par år senere - i 2015, stod det samme træ nu en af sandstenskrukkerne. Det var blevet større i både højde og bredde, og med masser af friske nåle. Ja ligesom dekorationerne også var blevet større FNIS.....


Træet voksede hurtigt ud af også den nye krukke, så i sommeren 2016 faldt vi over den perfekte krukke - en stor én. Og så tog vokseværket fart. Den nye krukke var vist et stort hit, og træet voksede 1/2 meter på ingen tid. 


Så nu i år - 5 år senere har vi et virkelig stort cedertræ. Det står stadig i den tredie krukke vi plantede det i, og det står rigtig godt. Vi vander det selvfølgelig godt i sommeren, og sørger også for gødning, men i vinterhalvåret står det lidt i dvale imens julelyset pryder grenene. Jeg vander ikke hårdt i vinteren - meget lidt nærmest. Jeg har nok oprindelig sparet på vandet om vinteren for at undgå at sandstenskrukkerne ville sprænge hvis der kom en hård frost, men det lader til at træerne godt kan li´ det på den måde også. 


Her er et andet træ. I 2016 købte vi os endnu et cedertræ - det var årets juletræ. Det stod inde i stuen hele december måned og blev selvfølgelig flittigt vandet. Det klarede det uden problemer, og tabte slet ingen nåle. Det var smukt som bare pokker, og det fineste juletræ jeg kunne ønske mig.


Efter julen kom træet ud i haven, og her har det stået siden. Her kan man se træet sidste år - pakket ind med lyskæder uden for vores havedør. Det var vokset betydeligt - og så skulle I bare se det i år.


Sidste år købte jeg mig så 2 nye små træer til trappen. Med mine gode erfaringer mente jeg at det ikke kunne gå helt galt. Vi havde forberedt os grundigt og endda læst på hvad for noget specielt jord vi skulle plante dem i, for med det helt perfekte "sæt træer" til vores vinter-veranda, skulle det jo være ekstra godt.


Og se bare... det var virkelig fint og helt perfekt. Men glæden varede ikke ved, for de klarede ikke vinteren. Da foråret kom var de ikke bare svedne, de var helt døde. Jeg forstår stadig ikke hvad der gik galt - men måske vi gjorde det for godt? Eller jeg var måske bare uheldig? Planterne var faktisk større end den første jeg købte - og blev købt hos en planteskole. Men sådan kan det gå... det var bare ærgerligt.


Jeg har heller ikke mistet modet, og er klar til igen at få et par træer på vores fortrappe. For se lige.... dét her look - det er det helt perfekte for mig.

Jeg håber mit lille skriv og billederne har kunne svare på lidt af jeres spørgsmål.....  ellers må I sige til, og jeg øser gerne ud af mine erfaringer.

* GLÆDELIG JUL *

fredag den 7. december 2018

Kageruller af den særlige slags....

Ja her er de så - hvad jeg vil kalde nok verdens mest "pebrede" kageruller. Jeg blev som så mange andre fristet af de utallige reklamer på IG og FB, men da jeg var opsat på ikke at blive snydt, fandt jeg en webshop med base i Holland. Selv om kagerullerne så blev dyre, følte jeg mig sikker på at det var et bedre valg - uden ekstra moms og andet bøvl. 


Men snydt det blev jeg alligevel, og kagerullerne blev sendt fra Kina, og som om det ikke var irriterende nok med momsen, så tog posten også godt ved med deres gebyr. Det var da alligevel pokkers, og jeg kunne jo lige så godt have købt dem hos et kinesisk firma til en langt lavere pris.

Så jeg tænkte - ville jeg have de kageruller eller ej? Ja!! Og forventede jeg at firmaet ville give mig mine penge tilbage? Nej!! Så derfor var det kun én ting at gøre - smil, betal, smil igen - og SÅ igang med at bage :-)


Ja - sådanne særligt dyre kageruller har jo bare at være gode. Og nu havde jeg efterfølgende fundet ud af mange også var skuffede over deres kvalitet - så ærligt talt var jeg ret spændt på at få dem i brug.


Jeg havde fyldt køleskabet med kagedej i går, og i dag skulle jeg så igang med bageriet. Flere taktikker blev afprøvet og snart vidste jeg hvad der fungerede bedst for mig. Jeg brugte kun en lille klat dej af gangen, og rullede ud med en almindelig kagerulle først. Jeg rullede ud så det havde næsten den rette tykkelse, og lod den mønstrede kagerulle lave det sidste "rul". Dejen skulle være så blød som muligt for at få mønstret frem, og så fast at de færdige kager kunne flyttes op på bagepladen bagefter. Derud over holdt jeg ikke kagerullerne på deres håndtag i siderne, da det lavede et ujævn aftryk. Jeg rullede istedet med hænderne midt på rullen.... hvis I forstår.

Jeg har brugt en god del mel til både bordet, kagerullerne og udstiksformene. Det er vist et must for at sikre at alt slipper så nemt som muligt.


Mønstret med hjortene var ekstra tidskrævende, for på et stykke udrullet dej var der kun ét eller to perfekte placeringer af udstiksformen. Jo jo - det er jo hjortene som er de vigtige af få frem, så det blev prioriteret på hver enkelt kage.


Jeg er egentligt godt tilfreds med resultatet - det er altså lidt fine kager syntes jeg. Selv om det var et langsommeligt arbejde, var det også hyggeligt. Måske det vil være nemmere med en anden slags kagedej, og det er da også noget jeg vil prøve af.


Hvis man er kagerne lige oppe fra, så er det ikke nemt at se mønstret, men så snart de ligger bare lidt skrå - som fx i den skål de skal serveres i, eller når de bliver nuppet for at blive spist, så er det meget mere tydeligt. Måske man kan få det til at være tydeligere ved at pudre kagerne med flourmelis - det må også komme an med en prøve en dag.


Det var så de særligt fine kager - lavet med et par særligt dyre kageruller. Jeg vil bestemt ikke fraråde jer at købe sådan én rulle, jeg vil blot anbefale jer at gøre det på Ebay til en lav pris. Èn fortalte mig på FB at hvis man køber for under 79 kr uden for EU, så kommer der ikke moms mm på et køb. Og de priser er man ofte under fra fx Kina. Skal du købe flere ting - så køb af flere omgang, med dages mellemrum. Det er oplysninger som kan tjekkes på nettet - og det har jeg altså ikke gjort, hvorfor jeg ikke ved om de er helt korrekte.

De kan søges på Ebay - under "rolling pin patterned"..... til gode penge ;-)

* Rigtig glædelig jul *

onsdag den 5. december 2018

Velkommen hos os

Igen i år er vores indgang pyntet op til julen, julens gæster - og til os selv. Det må og skal være hyggeligt og indbydende at komme til vores dør, for jeg vil jo gerne at hyggen skal starte så tidligt som muligt. 


Vores store cedertræ i den gamle sandstenskrukke er selvskreven, og hvert år slut november, bliver den flyttet fra sin sommerplads på teressen om til fordøren. Det bliver større og større hvert år, men det kan vist stadig stå på sin plads nogle år endnu.


Pyntet med en lyskæde og mos fra skoven er det på plads. Sidste år forsøgte jeg mig med den fineste lille lyskæde - som dog viste sig at være ganske ubrugelig. En fin lille tynd tråd var "ledningen" og den var perfekt til de små fine grene. Men måske fordi tråden var så tynd og "ubeskyttet" - så afladede den batterierne i løbet af 2 døgn, og det var bare ikke godt nok.


Så i år... den "gode gamle" med den tykkere ledning. Dog i den gode Sirius kvalitet - de holder meget bedre på strømmen, og også år efter år. Og når "klaveret spiller" så ser man den heller ikke så meget ;-)


Det store trådkurve-bord som jeg var så heldig at finde for et par år siden står fast på verandaen. I vinteren er det de grønne, grå og hvide farver som får lov at være fremme. Jeg er særligt glad for kristtjørn og sukkertoppen, men bare der er en fin forening af farverne så er alle slags egentligt velkommen. De store glasflasker står her stadig fra sommeren, ligesom flere af de grønne glaskugler er blevet en del af dekorationen.


Krukkerne har stort set allesammen et lille lag mos for at dække jorden. Jeg foretrækker det grønne look i stedet for den bare jord. Eneste undtagelse er julerosen som i år ikke har fået "tæppe" på. Jeg har en ide om at lige præcis den hellere vil undvære.... nu må vi se om den vil holde sig flottere uden at blive dækket ned.


Hyacinterne holder gerne hele julen - og helt til foråret. De udvikler sig kun ganske lidt når de står uden for, i modsætning til dem som står i stuerne.


Olielamperne er fundet frem fra gemmerne, og jeg syntes de er ekstra fine her ved døren. Udfordringen med olielamper er at de skal have jævnlige eftersyn af vægen - og efter en sommer i havehuset er det vist ved at være på tide. Men jeg håber min lysmester (læs: min søde mand) er klar på opgaven, jeg dur nemlig ikke til den slags.


På trappen står i år 2 buksbom. Ja sidste år var jeg jo himmellykkelig over mine to nye cedertræer, men de holdt ikke vinteren over, og blev i foråret smidt ud. Trist, og jeg forstår ikke hvorfor, men selv om jeg langt fra har mistet modet med cedertræer, så blev det buksbom som der blev købt i år. De har så til gengæld fået lyskæder på - og i de fine gamle krukker, så er jeg selv ret godt tilfreds.


Lige frem for trappen står endnu et lille glasbord. Det sædvanlige vil jeg sige, for det er altid netop det som står her. En lille grågrøn, sød - men stikkende stedsegrøn har fået plads ved siden af lanternen. Lanternen som jeg foretrækker står med tændt lys - for for mig er det netop de små ting som levende lys der gør en forskel.


Kransen på døren er i år rent genbrug. Lidt af nød, men faktisk også da jeg syntes det ville være lidt sjovt. Det er nemlig bare kransen som jeg købte i sensommeren. Den har fået et massivt spray sølvglimmer, en lyskæde og en stor grøn sløjfe - og vupti blev den på en gang frisket op og meget julet. 


Jeg håber vore gæster vil nyde synet når de kommer forbi - for det vil jeg ihvertfald når jeg kommer hjem.

* GLÆDELIG JUL *

søndag den 2. december 2018

Vær velkommen december

Så blev det december og første søndag i advent. Jeg har glædet mig - ja også selv om jeg nogen gange alligevel bliver skuffet. Ja - jeg er blevet grandvoksen og alt det der... men mit barnlige julehjerte håber altid på både sne, romantik og hyggelige stunder, og så elsker jeg bare at kunne se julefilm i rå mængder. 


Ja det er længe siden jeg har skrevet herinde sidst, men vores juleglæde må jeg bare dele. I som følger lidt med på Instagram ved lidt om hvad der trykker, og til jer der ikke gør - så er det igen helbredet som bliver ved at bide mig i haserne. Jeg venter på at skulle besøge reumatologerne midt i december - og håber de kan hjælpe mig tilbage til at kunne gøre alt det jeg sætter allermest pris på i livet.


Og julepynt.. det er noget jeg sætter pris på. Min søde mand hentede kasserne ned fra loftet den anden aften, og en god lang fridag blev brugt på at stadse hele huset op. For første gang i mange mange år har vi fået os et kalenderlys. Adventefadet som plejer at stå på vores sofabord er nemlig flyttet, og så manglede der ligesom noget dér hvor vi opholder os de fleste aftener i stuerne.

Her ligger også min nye smukke "kyssesten" fra Helle Nørby. Ja... det kalder jeg den, for den er så smuk, glat og blank - som et smykke eller en kærlig hilsen, og så har den en mistelten som motiv. Ja jeg syntes det må være den fineste lille kærlighedsgave man kan give. Den ligger så godt i hånden og har sådan en dejlig "ting" over sig. Jeg var solgt da vi så dem i Helle´s værksted, og heldigvis ligger der nu én i vores stue. Ja jeg mangler jo absolut ikke kærlighed i mit liv - men derfor kan man jo sagtens sætte pris på smukt kunsthåndværk med en dejlig betydning og udstråling.


Kalenderlyset står i en gammel fin lille "pokal". En lille fin ting som betyder meget for mig - og som blev fundet og købt hos Rathjens Depot i Tyskland. Den lille synlige kant af ler er blevet gemt bag nelliker og anis, og det fungerer nu nærmest som en lille duftende perlekrans.


Adventefadet er i år flyttet ind på spisebordet. Det store sulefad er blevet fyldt med den fineste lav som min søde kollega har haft med hjem til mig fra Agger, et flot gevir, glaskugler og de to hvide fugle.


De fugle har fulgt mig hvert år til jul siden min barndom. De sad på juletræet fra de tidligste år jeg kan huske, og de sidste år har de siddet på vores eget træ. I år er de så landet på adventsfadet, og jeg tror allerede de befinder sig godt der.


Stuen er hos os fyldt af masser af natur, lys og gammelt glaspynt. Farvet glas, friske hyacinter og masser af historie og fortællinger. Måske det er derfor julepynten betyder så meget for mig. Jeg elsker de små historier som hver enkelt ting fortæller mig, og jeg drømmer mig ofte hen i alle minderne.  Jo jo.. jeg er både sentimental og én der hænger sig i detaljerne og minderne.... ikke altid en fordel, men til jul nyder jeg det faktisk særligt meget.


Glasklokken her minder mig f.eks om den mest eventyrlige juletur nogensinde..... En tur til Harzen som var fyldt med julemarkeder, pynt og stemning, sne og fantastiske oplevelser med krondyr i den snedækkede skov. Det var en ganske særlig tur, og de små dyr kom med hjem fra "juleland". Nu står der er lille landskab i vores stue - og det får smilene frem gang på gang.


Jeg ved, at nogen ikke mener at jul kan være andet end rød og "intens". Ja jeg syntes faktisk selv det har noget særligt over sig, men herhjemme foretrækker jeg at det er let og lyst, og med masser af glitter. De store lærkegrene er en vigtig del af julestuerne, og jeg syntes de er perfekte til de gamle sirlige glaskugler. Og dem... dem har vi en del af.


Grankransen over sofaen er i år skiftet ud med en stor dadelgren med sløjfe - og jeg er allerede ret glad for den. Man kan nemlig godt forny sig selv om man "hænger fast" i alt det gamle..... om man så bare forny´r sig med en dadelgren ikke? ;-)


Oliventræet i drivhuset har doneret et par grene til de gamle glas rundt omkring i stuerne, og et ekstra lille kunstigt træ fra vinterlandskabet i klokken, er nu (hurtigt) på vej på taget af en gammel racerbil. Jeps - min mands skønne påfund, som jeg SLET ikke syntes er for brugt eller tosset. Jeg syntes det er en virkelig sej lille racerbil på vej til julefest. 

Og hvis I undre jer, så er hunden på maleriet ikke én af tibbe-pigerne. Det er en af vores tidligere hunde - en dejlig dreng der hed Isito <3 



Min store gamle glasglobe er noget af det fineste jeg ejer. Den har bare en særlig ting over sig, og så er den virkelig fin i mine opstillinger. Det er en gave fra min søde mand - en julegave vist, og ja - han kan bestemt noget med gaver <3
I julestuen er den fyldt med de fineste af de gamle glaskugler, lyserøde pebberkorn og en gammel madonna. Og flankeret af glas og blomster - og den smukke bronze engel som jeg har fået af min mor.


Her er så køkkenet - badet i det lave morgenlys. En meget enkel krans med lav og en lyskæde og bånd, og små skåle fyldt med julens krydderier. Lukker man øjnene kan man dufte julen, og hvis vi ikke lige står med næserne i julesmåkagerne, så skal vi bare gå forbi her for at få en dosis af juleduft. 


Jeg ved godt at det kan virke usandsynligt at det kan tage en hel dag at pynte til jul - når man nu som jeg bruger SÅ lidt pynt. Men sagen er jo at det skal præsenteres helt rigtigt - og at det faktisk betyder noget for mig om det vender på den ene eller den anden måde. I vinduet her er der kun et par grene med et par gamle glassvaner og så en stor glasstjerne. Men jeg er også en der vender og drejer ting - og som tænker (lidt for meget) over tingene. Men jeg hygger mig med det - og nyder at kunne få lov og tid til at nørde lidt med det jeg elsker. 

Ja hos os er julen fyldt med lidt - men fyldt med grene og gammelt. Den er fyldt med stemning og minder, og så er den fyldt med masser af tanker. Hver enkelt lille ting får lov at shine med den gamle julepynt omkring sig - og det er nok det jeg elsker så meget. At det som også til daglig fylder vores stuer, stadig står fremme..... det er bare ligesom om den gamle glaspynt får det hele til at få lidt mere opmærksomhed og spotlight. 


I dag skal der åbnes adventsgaver (.... og jeg glæder mig helt vildt for der er også nogen til mig....) og så skal en af mine prinsesser vaskes. "Prinsesse-plejen" er langt fra nem for tiden på grund af mine led, men jeg tager tilløb, og ved at følelsen af succes og god samvittighed slår ALT, og så ved jeg at Sarpa vil føle sig som født på ny bagefter. 


Så indtil vi ses igen.... og jeg håber ikke der går så lang tid igen, så ha´ en rigtig dejlig og skøn søndag - 1. søndag i advent. 

*Glædelig jul*

onsdag den 31. oktober 2018

Klargøring til den næste årstid

Fortællingen her er fra sidste uge..... fra før frosten kom, og før vi skiftede til vintertid. Det var en af de dér skønne dage hvor man kunne blive lunet lidt hvis man fandt et sted i solen, og så var det en dejlig dag hvor vi, min søde mand og jeg, sammen tog et godt nap i haven.


Ja godt nok føltes det lidt forkert at sætte havemøblerne ind, for det var ikke mange dage siden vi sidste have brugt dem til frokosten i haven. Men med fuldt bookede weekender forude, var det dér det måtte være, og som et ekstra plus - så var møblerne usædvanligt tørre, rene og lige til at sætte væk.


Med den lille terrasse ryddet for møbler, fik jeg hurtigt lavet lidt efterårsstemning og dekorationer. De fine krukker som stadig har farve og form, er kommet frem så vi kan se dem fra stuerne, ligesom de andre fine ting som gemmer sig derude.


En hurtig tur i billigblomst kastede lidt nye stedsegrønne planter til vinterens krukker af sig, og selv om det altid er svært når man står dér foran udvalget så håber jeg, jeg har dækket mig ind :-)


Næste opgave... eller udfordring om du vil... er altid at få de rette planter, placeret i de rette krukker. Udvalget at krukker er godt og stort, men alligevel mangler man jo altid den helt rigtige ik`? Jeg er meget visuel og jeg kan se opstillingerne for mig imens jeg planlægger og planter, så jeg har en ret god ide om hvordan det færdige resultat vil blive.


Jeg tror puslespillet gik op, og farver og nuancer er ihvertfald tænkt så det burde blive rigtig godt. Om det lykkedes vil tiden vise... og jeg glæder mig til at få dem alle placeret. 


Desværre overlevede de to nye små cedertræer, som jeg købte sidste år til at pryde fortrappen, ikke. De var et trist og dyrt bekendskab. Vi har to andre cedertræer i krukker og de står super flot og bliver kun større og større for hvert år. Så hvad der lige gik galt kan jeg ikke gennemskur. Men selv om jeg ikke har mistet lysten til cedertræer ved fortrappen, så har jeg alligevel taget det sikre valg i år - buksbom.


Drivhuset blev rømmet for pelargonierne og alle er de nu placeret i deres vinterhi på vores lukkede altan. Ja duftgeranierne stod stadig tilbage derude da jeg tog billedet, men de er også kommet ind nu, da frosten jo meldte sin ankomst. Så det er tomt... rungende tomt derude.


Ja tomt på den gode måde altså... for det er rent og ryddeligt til vinterklargøringen. Snart skal sarte krukker under glas og snart skal der vinterdekoreres og hygges derude. Mos, lys og vinterstemning flytter nemlig ind når pelargonierne er flyttet ud, for vores glashus bliver brugt både sommer og vinter.


Hundene var flittige hjælpere, og hvis du har kigget med på min Instagram profil har du kunne se hvordan Sarpa på sin sædvanlige skønne facon gerne ville hjælpe med krukkerne. (Du kan finde mig på Instagram under navnet susandurup)


Ugen bød også på de mest fantasiske solnedgange - eventyr og magi over efteråret, og pasteller som ville gøre enhver farvepalet misundelig. Det var vildt - virkelig vildt smukt.


Ja haven blev klar og kort tid efter kom vinteren som bekendt forbi for første gang. Følelsen af at "være godt med" er rigtig god, og den nyder jeg for første gang i år. Ja jeg mindes at jeg engang i foråret skrev noget om at vi i år bare skulle hygge os og nyde haven - og nyde at have tid. Men det er som bekendt gået på en helt anden måde, og jeg undres stadig over at der da kan blive ved at komme noget nyt som min helbred skal døje med. Jeg forsøger at holde den positive ånd oppe - og hvor gør man lige det bedre end i sin have. Godt nok er det snart iført skibukser - men i haven det skal vi jo :-)


*Havehjælper er et must*