lørdag den 16. maj 2020

Fra tekniknedbrud til lidt opdatering

Endelig ser det ud til at min teknik - en i lang tid, temmelig irriterende pc, er kommet sig. YES :-)
Min søde mand har skruet og ordnet i den, og nu tror jeg faktisk på at den nu endelig vil være mulig at samarbejde med. Det har været ALT for stille herinde, men det håber jeg nu vil ændre sig.

Jeg har fluks fået rettet coverbilledet til noget der ligner forår istedet for vinter. Og når jeg får fundet min vej rundt i teknikken igen, så skal vi nok finde "sommeren" frem også ;-)


Lynhurtigt har jeg også opdateret siden hvor du kan se de hæklede hundesenge jeg laver. 
Her er nu hele rækken af hundesenge vist, og du kan få en god ide om hvordan sådan en hundeseng kan se ud. 


Sengene hækler jeg til fordel for et projekt i Nepal, som gør et fantastisk stort arbejde for gadehundene. De byttes bort for donationer til dem - og jeg kan love jer at pengene bliver brugt på bedst mulige måde. 

Har du ikke kigget ind på siden endnu ... så finder du den i menuen øverst 👆👆



I som følger med på min instragram, ved at jeg er nedlagt af sygdom lige for tiden. Ikke "det sædvanlige" og ikkke Corona... men alligevel noget med luftvejene :-( Det har trukket ud, men jeg håber snart at kunne se lyset for enden af den stejle trappe.

Men indtil vi ses igen - pas godt på hinanden derude.

KNUS Susan

søndag den 2. februar 2020

Vores smukke gamle skab sælges

Da vi må sande at vi godt kunne bruge mere plads i vores lille hus, sælges vores gamle skab, hvor vi i næsten 20 år har haft vores service, glas, vaser og duge opbevaret. Skabet er et gammel håndlavet snedkerskab, med masser af charme og virkelig god plads.


Den originale bøjlestang er stadig i skabet og er ligesom kilerne umalede. Der er isat 3 nye hylder, men de kan nemt fjernes hvis man ønsker at bruge skabet til tøj.


Det er samlet uden skruer, men med nagler og kiler - på den helt rigtige fede måde. Toppen og bunden med skuffen er løsdele, og sider, bagbeklædning og låger samler skabet med de dekorative kiler. Der er også en "toppynt" som ikke er vist på billedet. Skabet er hvidmalet - siden det var skilt af sidst, og toppynten er umalet og står i den originale træ.


Det måler 196 cm i højden (uden topdeko), 147 i bredden, 54 dyb (hylderne er 46 cm dybe).


Det er et virkelig smukt skab som har mange fine detaljer, og det er kun fordi vi rigtig godt kunne bruge pladsen at vi gerne vil skifte det ud.

Prisen er 2400 kr.




Skabet står i Viborg - midtjylland, og er sat til salg flere steder.

Gi´ endelig lyd hvis det er noget for dig. Det er et fantasisk skab som vi har elsket højt i alle årene hvor det har stået i vores stue - og vi er sikre på at det også vil være fantasisk smukt hos andre.

Rigtig skøn weekend
Susan

onsdag den 29. januar 2020

Forår i januar...

Det er altså næsten forår derude - og det er jo alt for tidligt. Mit vinterelskede hjerte sukker jo stadig efter at få noget vinter og sne, men når alle forårsbebuderne kigger frem og fuglene synger deres forårssang, så er det altså lidt svært at tænke på sne. 


Ja det indrømmer jeg gerne i år, men måske det også har bare en lille bitte smule at sige, at vi om en måned jo skal i gang med 2. omgang af vores husrenovering. Derfor skal benytte os af en bad- og toiletvogn, som så fint bliver placeret i vores indkørsel. Jeg kan lige se det for mig.... af sted i nattøj, ud i natten.. og ud i snestormen. Det bliver en kølig fornøjelse.

 

Men alting er også så langt fremme at det næsten vil være synd at frosten skal ødelægge det. Hvad der bliver dækket af sne får jo en dyne på - men sneen er jo ikke så almindelig mere desværre.


Jeg har faktisk ikke helt styr på hvad det er der kigger på til os - hvad alle de fine grønne blade ender med at blive når de engang står i fuldt flor. Lidt kvalificeret gætteri må gøre det.... men jeg tør ikke sætte navne på her.


Hundene nyder også at vi har været i drivhuset et par gange. Deres yndlingsplads på sengen kan sagtens bruges uden overflod at tæpper og puder - bare de er med, og kan nyde udsigten ud til vejen.


Påskeklokkerne kigger også frem - og det har de jo faktisk gjort længe. Igennem årene har jeg samlet nogle stykker til mig, og det er ligesom om man bare ikke kan få nok.



Langt de fleste sætter masser af knopper og blomster hvert år, og resten står i samlet flok og nyder godt af de enkelte blomster som samlingen kan præsterer. Næste år kan det sagtens være det er netop dem der giver den mest frodige blomstring.


Snart er det weekend - og snart skal vi have huset fyldt med gæster. Måske stuerne også skal fyldes med nye friske grene og måske jeg skal købe mig lidt nye blomster til stuerne? Jeg skal ihvertfald i haven med grensaksen og se hvad jeg kan finde.


Rigtig god weekend derude
Knus Susan 

lørdag den 25. januar 2020

Et nyt år med nye projekter.....

Så startede et nyt år - et nyt år fyldt med planer, ideer og forhåbninger.
Jeg har ikke været super god til at få holdt liv i bloggen, men dét er min forhåbning... at få mere gang i alle mine skriverier, og fortsat at få lidt mere styr på mit helbred.
Ideer er der masser af, både i haven og her inden døre - men først så er der et STORT og "tungt" projekt som står lige for døren.

Vi går nu endelig i kast med projekt "resten af huset" :-) Mest af alt så er det vores badeværelse som skal have den helt store renovering, men også køkken, værelser og gange skal have ordnet vægge og lofter. Det er vildt.... og det er lige om lidt. 


Vi har brugt virkelig mange timer på at tænke på det. Udtænke hvordan vi får mest ud af den begrænsede plads vi har, og hvordan vi kan få det til på én gang at blive både "vores" og også klassisk i stilen og være tro mod huset. I der har lavet nyt badeværelse ved det nok - der er SÅ mange ting at tage stilling til.

En af de ting som vi har kredset meget om - det er valget af fliser. Jeg har forelsket mig i disse "fiskeskæls fliser" på instagram, til vores bruceniche, og dém er der ikke så mange af i lille Danmark. De få der kan opsnuses er ikke i kvalitet og farver som vi gerne vil have dem, så vi dykkede ned i noget så spændende som nethandel af fliser, og fandt dem i sydeuropa.

Så efter mange snakke og diskutioner om det mon var i overkanten med så specielle fliser, fik vi bestilt fliseprøver inden den endelige beslutning skulle tages. Et moodboard blev lavet - den beigefarve i 15x15 cm (den på billedet er en lille mosaik størrelse) til vægge og gulve og de blå til væggene i bruseren. Det hvide symboliserer vægfarven øverst oppe og loft, vores skabseelementer, bord og vask. Jeg var solgt med det samme - min søde mand var solgt efter han så moodboardet ;-)


Det er et projekt der kræver stor evne til at "se det for sig"..... for der er virkelig mange ubekendte. Vi har støttet os rigtig meget til billeder fra forhandlere, instagram og pinterest - og så har vi brugt langt tid på at måle og sætte tape op for synliggørelse af højder og mål, i det gamle rum. Måske du har spottet der er et vindue på illustrationen fra forhandleren..... Dér skal være et New Yorker-vindue - så rummet virker større og der kommer kig til alle de fine blå fliser.


Vi prøver at holde rummet i den klassiske stil og ikke for moderne. Men denne super moderne  bordplade og vask som vi skal have, vil virkelig passe perfekt. Helt enkelt og med et look der leder tankerne hen mod en gammel emalje vask. For selv om vi gerne vil have en klassisk stil, så vil vi gerne gøre vores hus tidssvarende og så føles materialet bare sååååååå lækkert.

Ja - dét har vi så tænkt grundt over i mange måneder. Ja imens vi har forsøgt at få hold på håndværkerne, få tilbud og lave aftaler. Dét er heldigvis på plads, og det hele sættes i gang 2. marts.
Hundepigerne skal endnu engang på den skønneste bondegårdsferie hos vores virkelig gode venner i det vestjydske. Vi 2-benede skal glædes os ekstra meget over vores fine nye stuer (som var sidste års projekt) - det bliver nemlig de eneste 2 rum i huset som står urørt imens projektet står på.



Men tanken om at vores hus så endelig har fået den tiltrængte kærlighed bliver go - og vi glæder os.


Snart skal vi igang med at pakke ned og omrokerer, men indtil da nyder vi faktisk lidt at have et helt hus - og at kunne fylde det med forår og hygge.


Jeg går ud fra de udeblivende billeder af vores julepyntede hus ikke er så aktuele mere - men hvis nogen af jer rigtig gerne vil kigge med, så laver jeg gerne et indlæg med dem ;-)

Rigtig god weekend
KNUS Susan 

torsdag den 5. december 2019

December

Så kom julemåneden til os - og i weekenden var vi heldige at få lidt af det vinterlige vejr. Vi havde frost både nat og dag i et par dage, og i mangel på sne, så var det virkelig tiltrængt. 


Det frosne og sprøde græs og det fine lag frost gør det virkelig fint i en grå og vintertrist have, og med en blå himmel og vintersol var billedet perfekt.


Havens vinterdekorationer er på plads. De er fortrinsvis placeret dér hvor man kan se dem inde fra huset, men vi har vores faste og daglige gang til havehuset, så dét er der også tænkt på ;-)


Gran og grene, mos og kogler..... det er sådan noget jeg godt kan li´. Og så lige lys - masser af lys.
Jeg kan ikke undvære lanternerne, men vores lyskæder er et stort must. Der er bare ikke ret meget der slår lyskæderne i en mørk vinterhave. De lyser derude i mørket og istedet for store "sorte huller" som udsigt fra stuerne, er der nu nærmest et eventyrligt skær over vores træer og buske.


De store vinballoner står uden for - endnu altså. Jeg våger lidt over dem, da jeg tidligere har mistet et par stykker pga frosten, men vi har tømt dem for det vand der lå i bunden og for nu står de under åben himmel. For det er jo her de er smukkest.... her iskrystallerne kan lægge sig på dem, og her de bliver til små isskulpturer.


Fade og skåle som ikke kan sprænge i frosten står selvfølgelig stadig fremme. Fuglene skal også have deres vandskåle fremme i vinteren, og hvis frosten lukker det til, så får de hældt kogende vand over et par gange om dagen.


En af de få ting som stadig har lidt farve i haven, er de røde bær på vores klatrende rose i hegnet. Meget dekorativt som de hænger der i flok, og meget fine som baggrund for vores "julebord" på terassen.


Glaskuglerne går i vinteren "på land". Når de fryser fast i vandet er det nemlig langt fra sikkert de klare det. Men ligesom vinballonerne er de fantastiske til at fange rimfrosten og det flotte lys, og de gør sig rigtig godt i dekorationerne. Og så lige... den nye potesten med Lukla´s poteaftryk. Åretes nyeste "ting" i vores have.


Hundene er ovenud lykkelige når det er sådan et dejligt frostvejr. Der er bare noget med dét dér frosne græs tror jeg. Det bliver ihvertfald pludselig meget sjovere at være i haven - og der bliver leget fangeleg ret mange gange om dagen.


Nu lover vejrudsigen måske lidt mere af det vinterlige vejr - og det er noget jeg hepper på. Regn og rusk kan ikke på nogen måde gøre mig glad, og det er jo ligesom det typiske alternativ til sne og frost på denne tid. Nix - jeg vil elske at se lidt sne og rimfrost over alt igen, og det gerne inden længe.


I morgen håber jeg at få julet lidt i Orangeriet - og gran, mos og blomster er ligesom jeg også klar. Jeg skal nok vise lidt billeder derude fra når jeg er færdig - måske du også kan få lidt inspiration til at hygge og dekorerer lidt i dit eget drivhus?



Rigtig skøn aften
Knus Susan 

onsdag den 20. november 2019

At skabe minder......

I som kender os, og har fulgt lidt med på min blog de sidste år - I ved det allerede. Vi har i vores have flere belægningsten fra keramiker Helle Nørby, hvor vores hunde har sat deres poteaftryk. Vi kalder dem potesten - og vi elsker dem. De får os til at smile og glædes. Stenen med tvillingerne Sarpa og Nyima har en stor betydning for os, og særligt aftrykket af vores gamle hund Sherpa er et særligt og kærligt minde. 


Og så er det jo sådan, at nogle ting må man gøre imens man stadig kan - én af dem er at få lavet en potesten. Lukla er i fin form, og fyldt at fest og ballade. Hun er 10 år, og vil forhåbentligtlig være hos os mange år endnu. Men tiden kan jo pludselig været gået - så nu var det tid at få lavet en sten med hendes fusser også.


Så vi - min mand og jeg, og hundebørnene, drog afsted til Helles magiske sted - ja det vi også kalder hendes værkested. Her sker alt det magiske nemlig, og det er uden tvivl et virkelig sjovt og festligt sted at være hund.  Helle have "sten" af frisk og klargjort ler parat og Lukla havde fået klippet pels på fusserne hjemmefra. Vi var klar..... :-)


Lukla er jo en ældre dame med egne meninger om tingene - deriblandt også om det virkelig var den rette dag at få lavet poteaftryk eller om det derimod var den perfekte dag til fangeleg blandt keramisk brugskunst. Men da vi har fået lavet flere potesten hos Helle, har vi en vis rutine, og vi blev alle enige om at det var potesten der var det vigtigste.


Helle laver altid 2 sten. Hvis der skulle ske noget under brændingen - så har man allerede lavet en ekstra - smart :-)


Det blev nogle fine aftryk, og som prikken over i´et får stenene et par små stempler. Vi har vores eget stempel med - et tibetansk symbol nemlig en dobbeltdorje, og så Helles eget stempel.


Så med ler imellem trædepuderne (og under neglene) kunne vi lave "high five", og vi skulle så blot beslutte os for farven, og så væbne os med tålmodighed.  Belægningssten til haven tager tid - og forude ventede tørretid og brændetid.


Helle har fået flere nye os spændende ting ... og sikke nogle nye flotte farver. Der er nok at vælge imellem, men vi faldt for en farve som passer rigtig fint til den smukke lyseblå som vore andre postesten i haven har. Og farven er... .. ja det ser I lige om lidt.

 

Det var som altid virkelig hyggeligt at besøge Helle Nørby i hendes værksted og atelier - og med hundene omkring benene var det også temmeligt festligt. Vi tog hjem med masser af smil på læben, og masser af smukke sanseindtryk på vores nethinder.


I forrige uge var ventetiden så ovre og vi kunne tage afsted for at hente den dugfriske sten. Spændingen var stor, ganske som de andre par gange vi har "mødt" vore potesten, men det var ren gensynsglæde. De er helt perfekte - og poteaftrykkene ligner præcis dem vi kender fra Lukla´s fod :-)

Farven er den fineste æblegrønne.... fyldt af glæde og energi, og den er helt helt perfekt i vores havesti midt imellem alt det grønne.


Så nu har ældstehunden også fået sin egen potesten. En festlig oplevelse for hundene og en god og dejlig ting for os. Vi har skabt os et minde - ét af den slags som er meget håndfast og visuelt. Alle de andre minder som vi skaber os hver eneste ene dag gemmer vi dybt i vores hjerter og kan ikke erstattes - men at kunne lade fingrene mærke netop dét aftryk som man ellers ikke ser mere, det er for os en uvurderlig ting.

Rigtig god dag
Hilsen Susan

lørdag den 16. november 2019

November

Hvordan har I det med November? Jeg har det lidt underligt - for på én gang virker den så lang og ligegyldig, og omvendt også den måned hvor man kan planlægge og få styr på rigtig mange ting inden den mere attraktive december måned starter. 


Jeg forsøger altid at være i god tid med bare nogen af mine forberedelser til vinteren og julen. Ja haven skal ordnes og "pakkes ned" for vinteren - og så lige det der er langt mere sjovt, nemlig at shine den op til julefest. Men det er ligesom efteråret ikke rigtig slipper og det er immervæk lidt underligt at juledekorerer når der stadig er blade på træerne, og blomster i bedene.


Jeg har haft en uges ferie hvor jeg i den grad fik taget en god bid af alt det jeg havde planlagt. De første lyskæder er på plads, og den halv-årlige "krukke-omrokering" er med hjælp fra min søde mand overstået. Alle krukker er på deres vinterplads, og nu mangler jeg kun det rigtig sjove nemlig at pynte med gran og grene - mere lys og så masser af små finurlige påhit. Det glæder jeg mig altid til :-)


Men den sidste uge har jeg ikke bedrevet noget. Min dårlige ven helbredet har været på besøg, så dagene er helt og aldeles hevet ud af kalenderen. Alt er sat i bero - og de fineste grangrene med kogler som jeg sådan glæder mig til at bruge i vinterhaven har blot lagt ved fordøren og ventet.
Lige nu er jeg faktisk ret glad for at der stadig er dage tilbage i november.... at jeg stadig har tid til alt det jeg gerne vil nå. Jeg har tusind ting at fortælle - og jeg håber også at der er dage som giver tid til at skrive lidt herinde.


Novembervejret har også vist sig som en november nu føles - lidt blandet :-) Der er har været nogle virkelig smukke dage med høj sol og blå himmel, og så dage hvor vi er druknet i alt for meget regn. Lykken er når solen viser sig - når himmelen får os til at smile og fuglene til at flokkes omkring deres servering i det gamle æbletræ. Det er dét jeg hepper på - for nu er jeg snart klar til at kunne liste uden for døren igen.

Rigtig skøn weekend derude.
Hilsen Susan