søndag den 23. juni 2013

Give Away - Vind smuk bronzekunst til din have

I anledningen af vores arrangement Åben have og Orangeri i august har jeg lavet en Give Away som jeg håber I har lyst til at deltage i.

Præmien er én af de smukke bronzesommerfugle som min mor 
- AS Bronzeart, har lavet. 

Værdi 1000,- 

Sommerfuglen kan monteres på en tynd pind 
- og bruges i krukker eller bede, eller den kan evt. monteres på din egen sten i haven. 

Billedet viser mine egne, men dén du kan vinde er samme størrelse og slags. 
Da hver sommerfugl er unik kan variation forekomme. 


Du kan deltage på 3 forskellige måder

1.
Lav et indlæg på din blog om vores arrangement, hvor du også bruger det store billede herunder. I indlægget skal der være et link til http://mylovinggarden.blogspot.dk/2013/06/aben-have-orangeri.html

*Det vil give dig 4 lodder*

2.
Du kan også vælge at lægge det lille billede herunder i din blog-rulle, og også her linke til  http://mylovinggarden.blogspot.dk/2013/06/aben-have-orangeri.html

*Det vil give dig 1 lod*

3.
Selvfølgelig kan du også vælge at gøre begge dele - altså både lave et indlæg og lægge billedet i blog-rullen. 

*Det vil give dig 5 lodder*

*Vigtigt*
Skriv herefter en kommentar her under indlægget, 
hvor du fortæller hvor mange lodder du deltager med, samt et link til din blog. 

Vinderen bliver trukket fredag d. 16. august.
Trækningen af vinderen er rykket til d. 17. august.



*Jeg håber I har lyst til at deltage*

lørdag den 22. juni 2013

Besøg hos Dalby

I dag var vi, og de andre medvirkende i Claus Dalby´s bog "Vis mig dit drivhus", inviteret på visit i hans egen smukke have og drivhuse.


Ihhhh hvor var det et dejligt gensyn - noget vi havde glædet os til siden vi fik invitationen sidste år og noget som vi har haft planlagt vores ferie efter.


Følelsen af den storhed og overflod som møder én i haven er utrolig - man kan ikke andet end at blive i godt humør. Selv på en grå og støvregnende dag som det har været i dag, er det en meget fin og indbydende have. 


Nu da vi idag var så heldig at opleve haven for anden gang, var det ikke den store overraskelse hvad der ventede os af herligheder. Dét blev oplevelsen dog ikke spor mindre af - tvært imod. 


Sidst vi så haven var det sensommer, og meget var i dag helt anderledes end sidst. Det var i dag et helt andet udtryk som haven havde. Og så kunne vi måske bedre koncentrerer os om at se "detaljer" denne gang :-)


Hvilke typer planter gjorde hinanden selskab? Og hvordan var det nu lige at haverummene var "indrettet"?


Vi er jo også blevet et helt "have-år" ældre siden sidst, og vi har lært og prøvet en del siden sidst - så vi have også øje for andre ting denne gang. Men det er jo kun herligt - at vi sådan bliver klogere, og mere "modige" i vores egen have.


Flere planter og løg skal ihvertfald helt sikkert ind - eller mere ind, i vores egen have. Hvorfor er det f.eks lige at vi endnu ikke har nogle Alium i vores bede? Og sikke jeg har lyst til at skaffe mig masser af nye stauder.


Og krukkerne af beton var virkelig skønne...... dem MÅ jeg bare have nogle af. Ja - altså ud over mange af de andre krukker som Claus havde stående. Vi fik navnet på et engrofirma som forhandler nogle af dem.... Nu håber jeg de kan henvise mig til en forhandler lige i nærheden.
Planteopsatsen herunder er desværre helt uden for rækkevidde.... Skønheden er svensk og den sidste fra firmaet. Hvem der bare ejede den *suk*


Det var også utroligt hyggeligt at møde de andre besøgende. Nogle kom vi rigtig godt i snak med - og flere af deres haver og arrangementer er kommet på vores "ønskeliste" over noget vi gerne vil opleve.


Sådan en flok "drivere" som os kunne jo sagtens blive enige om herligheden ved at have et drivhus.... og omkring bordet i Claus´ nyeste drivhus, blev kigget bøger, drukket kaffe og hyggesnakket. Vi så hinandens drivhuse i bogen - og det var sjovt som folk let kunne sige hvad side man skulle bladre op på for at se lige deres drivhus.


Hvis der var nogen af jer som jeg burde have husket - og kunne kende, så vil jeg gerne beklage hvis det er smuttet for mig. Jeg er ikke nogen ørn til at huske.


Vi havde nogle hyggelige timer i godt selskab af både mennesker og planter - og vi vil gerne sige tusind tak til Claus for hans invitation. Personligt syntes jeg jo det er en ære at være med i én de fine bøger - og at inviterer os alle på samme dag var en rigtig god ide.


Iøvrigt... Hvis jeres blog ikke ligger på min blog-rulle, så må I ♥lig gerne sende mig en lille hilsen. Jeg forsøger at "fange" jer alle.... men jeg ved at det smutter nogen gange. Så tjek gerne - og giv mig besked hvis du mangler :-)


*En Give Away er på vej..... Har I mon lyst at deltage - så kig forbi én af de næste dage*

torsdag den 20. juni 2013

Gode råd til vanding?

Som I kunne se i indlægget om krukker... så har jeg MANGE af dem. Ikke spor for mange hvis du spørger mig - men jeg tænker alligevel at jeg snart skal have mig lidt luksus når det kommer til at skulle vande dem.


Vi har jo vores zinkkar som fanger en masse regnvand fra taget af Orangeriet - dét er meget nyttigt med den mængde som skal bruges inden for.

Men hvad gør I andre, når I skal vande krukkerne rundt i haven?

Jeg har set man kan få sådan en smart "forlænger" til vandslagen. En stang med brusehoved for enden. Så kan man vist bedre række ind over krukkerne og nå de bagerste, og måske ikke få nær så trætte arme - ja det bilder jeg mig da ihvertfald ind :-) En almindelig brusepistol har vi - med indstillelig stråle, men det bliver mine arme jo ikke længere af.


Så gode råd efterlyses. Gerne hvis I kan fortælle hvilke firma I har gode erfaringer med - og hvad variant det så skal være.

Jeg er spændt på at høre hvad I har af erfaringer... for så skal jeg bare ud og ha´ købt mig én bagefter.

*dejlig dag derude*

tirsdag den 18. juni 2013

Smuk


Elsker du mig fordi jeg er smuk, 
eller er jeg smuk fordi du elsker mig?
Citat - Askepot 

lørdag den 15. juni 2013

Her, dér og alle vegne.....

Ja det er krukker som overskriften hentyder til.. krukkerne i min have.


Jeg er ret glad for krukker, da de gør det let at "møblerer om" og let at danne rum. Man er ikke låst på samme måde som i et bed, og det syntes jeg kan være en fordel nogle steder i haven. Og så er jeg glade for de små opstillinger på vores flisebelægninger. Jeg indrømmer gerne - store bare flader, kun med fliser, det holder ikke så længe her hos mig.


Foran vores Orangeri bruger jeg mange krukker. De byder os velkommen derind, og effekten som de giver når de står dér på trappen - den er lige som jeg ønsker den skal være.


Vi har talt dem.... krukkerne. Hvis vi ikke tæller de små med, dem som jeg bruger til stiklinger og andet småtteri, så har vi over 100. Og de er alle "igang". Det ser ikke ud at så meget som det lyder .... men det kan mærkes i armen når jeg skal vande :-)


Krukkerne med forårets tulipaner er sat til side... for en stund. Planen er at de skal tømmes, og løgene skal op og tørre inden de igen til efteråret kommer i et bed. Et bed lidt tilbage i haven - så det ikke gør så meget når de ikke alle kommer igen næste år. Og krukkerne skal nok bliver fyldt op med noget andet :-)


På "lageret" står en samling klar til at brug - for jeg har lært at man skal springe til hvis der er et godt tilbud eller man falder over nogen som man gerne vil have. Hellere for mange end for lidt :-)
Hver vinter er der nogen som ikke klarer frosten - og så er det rart at have nogle på lager som jeg kan flytte hele klumpen over i. Jeg tror jeg kasserer omkring 5 krukker hver forår.


Især er jeg glad for krukkerne fra IKEA. De er billige, har en god størrelse, og så har de en "rå" overflade som gør de nemt tager noget patina til sig. Ellers er jeg ret glad for de lyse teracottakrukker som Claus Dalby har lanceret sammen med Bilka. De er ret skønne - og mere eksklusive i sit look. De er også i den rigtig gode ende af priserne, flotte i farven og igen nemme til at tage patina.


Markeder er et godt sted at finde gamle lerpotter, og nogen gange hvis man er heldig også sandstenspotter. Jeg leder altid efter dén slags når vi er afsted. Lerpotter gerne i mellemstørrelsen- og sandstenspotterne i alle størrelser. Dem vil jeg især gerne have. De gamle potter er flotte og slet ikke som dem man kan købe i "metermål" i plantecentrene idag. Man kan tydeligt se når de er af den "rigtige" slags.... og er du heldig er de også til rimelige penge.


Så hvis du falder over nogle skønne krukker på din vej... så skynd dig at tage dem med hjem til haven. Variation er godt - men ellers finder du hurtigt ud af hvilke slags du foretrækker. Og skulle du får for mange... så kan det jo være jeg gerne vil hjælpe dig af med "overskuddet".

*Hvor mange krukker har du i din have?*

torsdag den 13. juni 2013

Hvorfor jeg elsker ferie...

... fordi så har man tid til at være. Tid til at være sig selv og tid til at smile. Og tid til at være sammen med dén man holder allermest af i verden.


* ♥ *

tirsdag den 11. juni 2013

Sanselige rum

Den norske interiør blogger og fotograf Franciska Munck-Johansen, med bloggen "Franciskas Vakre Verden", er nu på banen med sin 3. bog, nemlig bogen "Sanselige rom". Tideligere har hun lavet bøgerne "Sanselig sommer" og "Sanselig jul" - skønne og meget inspirerende bøger. Måske nogen af jer kender dem?


Jeg kender dem - og har tit drømt mig hen i de fine billeder og hjem som hun har vist i bøgerne. Men nu... nu er jeg søreme selv med i "Sanselige rom". Eller det vil jo sige at vores uderum er - vores orangeri. Det er jeg da utrolig beæret over - for i mine øjne er det fint selskab vi endnu en gang får lov at være iblandt.


På 2 opslag toner vores lille paradis frem. På det ene med en lille tekst om hvordan vi bruger vores uderum. Og på det andet også lidt om hvordan vi indretter os, og hvordan vi har vores bedste oplevelser herude.


Jeg syntes det er fine billeder som Franciska har valgt, for de viser meget godt stemningen og følelsen herude. Masser af hygge og masser af blomster.

Syntes lige jeg ville dele det med jer... for altså.. jeg er ret stolt :-)

Har du lyst at se mere om bogen så kan du kigge med på "Franciskas Vakre Verden" her

*Rigtig dejlig dag derude*


mandag den 10. juni 2013

Ferie aften.....

Vi har ferie... sommerferie. Ja hvordan kan det være andet - for sommeren er kommet og vejret er helt fantastisk.


Dagene er så varme at vi dovner den lidt.. men sidst på dagen og aftenerne er vi effektive. I dag fik vi lige ryddet beddet ved siden af vores karnap. Det har være på ønskesedlen længe. Men da det så blev "fyraften" kl. 21... blev det også "fyrre-aften". Min søde mand var nemlig så utrolig heldig at blive begavet af nogle af sine fødseldags gæster, med det fine bålfad fra "Rosenbuen". Det som vi forelskede os i, da vi så det til åben have hos Tante Grøn. Det er virkelig fint - og nu også testet og godkendt til popcorns fremstilling :-)


Billedet her er taget omkring kl. 22. Kort tid før aftenlyser viser sig aller smukkest herude i haven.
Inde har vi tændt lys.. masser af lys. Det så hyggeligt. Spejlingerne i glasset og hvordan  blomsterne pludselig får en helt anden farve... det er smukt.


Der er også lys uden for. Lige bag Orangeriet - på vaskebænken, står vores olielampe og lyser op. Den giver et godt lys ind i rummet - men soder jo ikke indenfor på denne måde.



Fortsag god aften til jer derude - jer der er "med" endnu :-)

*Ferie*

torsdag den 6. juni 2013

Åben have & Orangeri

Ihhh hvor har jeg glædet mig til at lave dette indlæg - for det omhandler nemlig noget jeg har haft lyst til at gøre længe. Smække havelågen op og inviterer jer alle inden for - se vores have og orangeri, og nogle af de ting som vi finder aller smukkest til dekoration i haven.
Jeg håber I har lyst at kigge forbi... det kunne rigtig hyggeligt at se jer alle :-)


Vi byder velkommen til en dag i vores have og orangeri, 
hvor du også vil kunne opleve smukt kunsthåndværk til din have. 

Lørdag d. 17. august kl. 11-16, Gl. Skivevej 15, 8800 Viborg

Du kan blive fristet af bronzeskulpturer fra AS Bronzeart 
og botanisk brugskunst fra By Helle Nørby f.eks. belægningssten og spejlbassiner. 
Der vil også være salg af gode loppefund, samt fotokunst og kort 
- og selvfølgelig mulighed for at købe et sig et stykke kage og en kop kaffe. 

Skulle du have lyst til at se nærmere på vores orangeri, som er et Junior Orangeri fra Pavillon Danmark, er der på dagen rig mulighed for dette, samt at få ét af deres kataloger med hjem. 

Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag

Mange havehilsner og på gensyn fra 

Susan & Jesper Durup - My Loving Home and Garden 
Helle Nørby - By Helle Nørby 
Annette Skjærbæk - AS Bronzeart 
Karen-Margrethe Durup


onsdag den 5. juni 2013

Mine elskede syrener

Jeg elsker syrener.... Elsker duften og elsker deres farve.


De små blomster er den fineste kagepynt, og den anden dag læste jeg at nogen også lavede saft af blomsterne. Det er da herligt. Saften ville jeg også gerne prøve.... men så mange blomster kan jeg vist ikke finde. Jeg får hvert år nogle fine buketter af grene som vi kan komme i nærheden af, men det er i stærkt begrænset omfang.


Men hvor er det flot... Sådan en buket her er nok min ynglingsbuket. Farven er min ynglings farveskala, og duften fylder stuerne - så ved man at foråret er kommet.


Lige bag hegnet til vores nabo står en meget høj hæk.... smukke smukke syrener. Den er utrolig flot når den blomstre, og vi elsker syntes fra vores kontor på husets 1. sal. Det er også også det syn der møder os om morgenen når vi sætter os op i sengen - så er det kigget vi får når vi ser igennem rummene.


Og her udsigten fra vores køkken.... Her ser man jo ikke blomsterne - ud over dem i vinduet. Men duften er skøn. Hvorvidt vi elsker den høje syrenhæk når den ikke er i blomst kan diskureres. Den er nemlig meget høj. Men det er vilkårene når man bor ved siden af en kirkegård som vi gør - dér gælder nemlig særlige regler for beplantning. Men så må vi jo også nyde den for et helt år nu - nu hvor den er en fantastisk nabo.

*Rigtig god Grundlovsdag til jer alle*
*Og rigtig god Plantemarked til jer der er så heldige at I skal til Kolding*

tirsdag den 4. juni 2013

På rundtur i Helle Nørby´s have

Som jeg skrev i mit sidste indlæg så er Helle Nørby´s have helt utrolig fotogen. Ja - så fotogen at vi næsten ikke kunne få hold igen med kameraerne.


Haven er ikke den største hvis man måler i størrelsen - men hvis man derimod måler den i oplevelser for øjet og for den duft der er - så er den vildt stor.


Der er masser af skønne stauder tæt beplantet  - og det giver en uformel og afslappet have. Vi brugte lang tid på at gå på opdagelse på havestierne, og følelsen af "have-eventyr" var perfekt.


Alium var iøjnefaldende - ligesom akelejerne og de fine geranium - og alt det andet selvfølgelig.


Sikke en frodighed. Ja dagen var jo perfekt med høj blå himmel - men jeg tror faktisk at der ville være lige så dejligt her en dag med regn. Regnen kan jo få flere dufte til at træde frem, men selv her på en tør og dejlig dag var der masser af indtryk.


Haven lægger også op til at man sætter sig ned og nyder den... Dét kan jeg jo godt lide. Når der er mulighed for at sætte sig, så gør folk det også ofte. Og i Helle´s have var der også mulighed for at nyde en kop kaffe og et stykke kage.... Ikke så ringe endda :-)


Endnu et par "stjerner" fra dagen..... smukke og meget fotogene.



Helle´s kunst er selvfølgelig overalt i haven. Diskret og enkelt titter de op rundt omkring... plantepinde og hjemmedrejede potter. 


Se lige denne lerpotte... Det format syntes jeg er ret godt på en lerpotte. Man kan ofte finde de små gamle potter på markeder. Og mine ynglings i den store udgave, findes i de store varehuse. Men mellemstørrelsen er svær... den er ikke nem. Og ofte er der kun den almindelig og  - i mine øjne, lidt kedelige slagt at finde. Så dén her er skøn - unik og smuk, og i den helt rigtige størrelse. Behøver jeg at sige, at jeg må eje nogen af dem en gang??


Og de her... med patina og liv. De er skønne syntes jeg. 



Og så lige et billede af Fru. Fotograf - Koncentreret må man sige :-)


Ja det var en dejlig dag i Helle´s have.... og det var vi vist ikke de eneste der syntes. Mange slentrede rundt og kiggede blomster, og den afslappede stemning var herlig. Jeg forstår godt at folk kommer igen og igen her....  Nogle haver er lidt som magneter - ik`?


Håber I nød at kigge med på vores havebesøg. Jeg lover også snart at vise billeder fra vores egen lille have.

*SOMMER*