fredag den 27. juli 2018

Den varmeste dag i 8 år

Ja sådan lød meldingen for dagen idag - det har ikke bare været varmt, det har været så varmt så det har været den varmeste dag i 8 år. Heldigvis har jeg kunne nyde at have fridag - ja og faktisk weekend indtil tirsdag morgen, hvis det ikke lige var for en ekstra lørdagsvagt i morgen. Og en fridag på en rekordvarm dag - den er mest blevet brugt på at sidde i skyggen og nyde vindens afkøling. 


Haven sveder og tørster - og bliver solskoldet. Skyggeplads har vi ikke meget af, og selv om jeg vander så bliver blade stadig svitset. Jeg elsker sommerdagene og særligt de lune sommeraftener, men jeg må også indrømme at jeg snart gerne ville have lidt hjælp til vandingen - ja hjælp fra oven altså.


Udvalgte stauder får vand hver aften, og de andre har fået "vandingstid" i min lille turnus. Nogle få fik slet ikke i den første lange varme tid, og nu tvivler jeg på om de overlever.

 

Nogle tab er mere triste end andre, og håbet er selvfølgelig ikke væk endnu. Men denne sommer vil vist blive husket for både de fantastiske sommerdage og de mange mange dage uden regn.


Men ikke alt hænger med næbet. Skærmplanterne her står flot og frodigt, og giver haven et frisk og grønt pust. 


Hortensiaerne lider ikke i stilhed.....  Deres store pompomer af blomster sladre med det samme om de mangler vand - og i disse dage råber de dagligt på at få noget at drikke. Jeg forestiller mig at varmen her da nok ikke varer evigt, og da jeg ved at Hortensiaens blomster kan give og glæde og farve i haven til frosten sætter ind, så får den ekstra kærlig behandling.


Drivhuset er svedende varmt, og vores lette gardiner kan slet ikke skærme nok for solens brænden. Alle pelargoniernes blade er blevet lyse, og og blomsterne visner lynhurtigt. Ja nærmest alt for hurtigt til jeg kan nå at få dem "nippet"  - for det er altså ikke hver dag jeg går derinde for at gøre andet end at vande.


Vores faste beboer oliventræet er også flyttet ud under æbletræet. Det blev bare for varmt og solrigt under glasset. Og i dag har det lille limetræ gjort det selskab - nu har den også fået en skyggeplads og en smule lavere temperaturer. Det er nye tider her i haven :-)


Krukkerne på terrassen har det rimeligt fint, men det ses tydeligt at en tiltrængt oprydning og "nussen" lader vente på sig. Mine aftentimer - tid væk fra arbejde, er blevet brugt på at få det hele til at overleve, og ikke til at se godt ud. Måske i weekenden.... måske.



Og så må jeg simpelthen lige vise hvad vi har fået. Nye havestole - som i den grad er blevet testet i dag. Her sidder man virkelig godt, og vi kan glæde os til mange mange år med dem. Vi er nemlig færdig med at købe ting som ikke holder - og de sidste stole vi havde var et alt for dyrt bekendskab. Stolene her er lavet af alu og en særlig form for polyratan. De kræver ingen vedligeholdelse og så kan de tåle at være ude i alle vejrforhold. Ja de har også været et lidt pebret bekendskab, og jeg har taget tilløb lidt tid. Men jeg regner med at de skal holde i noget nær en evighed, og sammenlignet med pris og levetid på de andre vi havde, så er det et røverkøb :-)


Den varme dag er ved at gå på held, og vi sidder på vores lille terrasse og nyder en drink. Det er stadig varmt, og beklædningen er ikke meget anderledes end i eftermiddags. Vi håber at få et glimt at blodmånen som skal vise sig i aften, og ellers skal vi vist bare nyde endnu en af de helt fantastiske sommeraftener.


Rigtig god weekend

onsdag den 25. juli 2018

Vores ferie ved Vesterhavet

Hedebølgen er over os, og imens mange af mine kollegaer stadig nyder deres velfortjente ferie, så er jeg og min søde mand jo tilbage på job. Men ferieminder har det jo med at bide sig fast.... og nogle mere end andre. Jeg lever meget længe på mine minder fra Vesterhavet. 


Vesterhavet kan noget magisk - her kan tankerne flyde frit og på forunderlig måde falder der en særlig ro over én. Den dybe dybe ro som jeg så brændende ønsker mig finder jeg her, og egentligt burde man kunne få skrevet sådanne ophold op på recept. Dosering og indikation.... "Middel imod stress, depression og tankemylder, 3-4 Vesterhavsferier årligt, afholdes sammen med ham du holder af og jeres hundebørn". Ja - og kunne man så liiiiige få lidt tilskud til sådan en ordination også - så ville det være helt perfekt.


Vi har flere gange haft ophold på Feriehotel Tranum Klit, og det er vi rigtig glade for. Det ligger lige i vandkanten, og det er fantastisk at kunne tage både den tidlige morgentur, og den sene aftentur med fødderne i vandet. Hundene er meget velkommen og det ligger i et meget smukt område.


Her er "tilpas kedeligt" - på den gode måde, og her er alle muligheder for bare at "være". Ja alt det man kan finde på at "være" i sin ferie - afslappet, fjollet, hygsom og glad - og sig selv.


Efter dage med masser af sol, strand og besøg i sommerbyerne omkring os, benyttede vi en lidt grå dag til at opleve nogle af de meget smukke områder syd for Tranum. Svinklovene kender mange måske pga det smukke gamle hotel som desværre brændte, men området omkring er bestemt et besøg værd. Det bakkede landskab stammer fra istiden, men hvem tænker på istid når man bevæger sig langs Vesterhavet..... ja det skulle da lige være is fra kiosken ;-). Det var smukt at opleve de fine grønne nuancer og det lyseblå vand - og særligt var det dejligt at opleve vindens blæsen om ørene.


Bulbjerg er også meget meget smukt. Mange besøger stedet da her ligger Danmarks eneste fuglefjeld, og så kan man se den flotte hvide kalksten. Kalken i sandet giver en effekt der får vandet til nærmest at lige noget fra troperne - men det er altså vores allesammens Vesterhav. Her er der gratis smil til alle, og god gratis motion når man skal af den lille trappe ned til stranden.


Hundene er rigtig gode til at være med os på tur. De elsker at opleve og være selskabelige, men bruger også tiden i bilen eller i ferielejligheden fornuftigt - de sover nemlig. I ferielandet er mange restauranter heldigvis afslappede når det kommer til hunde, og man må gerne have sin hund liggende ved bordet. Det er drønhyggeligt bare at være afsted sammen..... ingen stress og ingen tidsplan, kun planen om at hygge og opleve sammen.


En enkelt dag tog vi et par timer ved stranden - ja på den måde som de fleste gør, nemlig med solbadning, og en tur i bølgen blå. Hundene var selvfølgelig velforsynede med vand og Sarpa havde solcreme på sin lille hvide næse. Vi lå og nød solens stråler, selvfølgelig også under solcremen, alt imens der ivrigt blev gravet voldgrav omkring tæppet og holdt øje med de andre badegæster. Ja hyrdehundene fornægter sig ikke og flokinstinktet er stærkt og intakt, og det var ikke populært når en af os ville i vandet... men med i vandet ... det ville de alligevel ikke. 


De mange ture ved vandet blev nydt helt ned i maven. Det med at kunne lade øjet og tankerne vandre ubegrænset er fantastisk, og virkelig befriende. Horisonten er så langt væk at der ikke er noget der stopper én....  ingen ting til at forstyrre og begrænse dig, og pludselig virker det som om alting kan lade sig gøre. Det er en skøn følelse - og en følelse der er værd at gemme godt dybt inde.


Solnedgangene blev nydt hver aften. Kameraet var med, ligesom de tålmodige blikke fra hundene og det store smil fra fruen her. Aftensolen i ansigtet kan jeg nærmest mærke endnu.... og ferieglæden sidder stadig i kroppen selv om det nu er et par uger siden vi startede på jobbet igen.


Minder lever lige så længe man gemmer på dem i sit hjerte - og for mig har minderne fra vores dage ved Vesterhavet en ganske særlig plads.

FORTSAT SKØN OG DEJLIG SOMMER TIL JER ALLE

Flere af billederne er taget af Jesper - min søde mand :-)
Du kan besøge hans fotoblog HER hvis du gerne vil se flere smukke billeder.  

søndag den 15. juli 2018

Sol, sommer og sommerhaven.

I dag er sidste dag i vores sommerferie. Vi har nydt den SÅ meget, og vi har haft ene gode og fantastiske dage. V i har besøgt mange smukke steder, og det skal jeg nok vise jer senere, men vores have... den har vi også nydt.


Ja det store samtaleemne er jo antallet af sommerdage, varmen og den manglende regn. Jeg har ikke savnet regnen, men ærligt så kan jeg jo godt se at vores have har. Det er knas tørt derude, og vi har også måtte vande for at holde liv i nogle af planterne.  Havens farver er lidt "støvede".... ja af støv selvfølgelig, men også det matte udseende som nogle af bladene får når planterne mangler vand. Farverne ligner sensommer, og der er utroligt meget i gule og brune farver.


Havens skyggepladser er tydeligt bedre for planterne. Bladene bliver ikke solskoldet, men det er stadig nødvendigt at give dem et tår vand en gang imellem. Ja det er vel nærmest lige som os :-) Vi nyder både solen og skyggen - og særligt en kølig drink.


Og kølige drinks i haven - det har vi fået. Det der med bare at kunne slå sig ned, og bare være. Uden at skulle noget - og at kunne slentre rundt med bare tæer. Dufte til roserne når duggen falder, og kunne nyde lyden af sommernat... og så på en almindelig hverdags aften.


Vi har haft mange sådanne afslappende timer derude - og i weekenden her fik vi lidt krudt til at kigge på vores kaosbed. Ja beddet hvor afdøde Hr. Mosegris mundrede sig gevaldigt, har været temmelig uoverskueligt - for hvad var visnet fordi han havde spist af rødderne, og hvad kunne vi give varmen skylden for? Vores foreløbige "problemløsning" er blevet en "lugning" af det værste.


Noget er klippet ned, og andet er fjernet. Tilbage har vi så et stort krater af et bed - masser af huller og bunker af jord, og en plan for efteråret om at grave alt tilbageværende op, tilføre ny jord og få gravet alt igennem for at få fjernet huller og underjordiske gange. Derefter kan vi igen sætte planterne - og masser af nye :-)

Lukla ligner en der nyder at have fået en ny plads at ligge..... varm og løs jord er jo som bekendt et stort hit. Men så kan vi da sige at der er én køn "plante" i det bed.


Magnolietræet har altid haft det svært - ja ligesom alle andre træer vi har haft sat her. Men i år var det faktisk lige som om at det var ved at få fat, og det gjorde ærgelsen ekstra stor at mosegrisen skulle flytte ind. Vi har tydeligt kunne se hvordan det skæve træ, har vippet mere og mere til den ene side, og da jeg for et par uger siden gav det en tår vand, sank det endnu engang. Da man jo ikke kan grave tæt på en magolie - og vi ikke ville vove at at blotte nogle af rødderne i varmen, så har vi nu forsøgt at rette det op ved at binde det til en stolpe.

Ja - lidt primitivt, men jeg tror det kan virke. Træet skal nu have god pleje med god jord omkring sig som forhåbentlig vil lukke hullet under det, lidt vand og så bare ro. Planen er at (snørre-) båndet det er bundet op med kan strammes mere, når det har rettet sig det første "nøk".


Så kaosbedet er ikke opgivet - det er blot sat på standby indtil vejret og årstiden er mere velegenet. Og indtil da - så er det også et studie i hvor tør jorden er i et solbeskinnet bed.


I morgen starter hverdagen for både 2 og 4 benede. Det bliver da nok lidt hårdt for os alle, men heldigvis kan vi se frem til en spændende ferie igen inden længe. Ja om blot 10 uger venter der store eventyr.

Så kære alle I som kigger med.
Nyd sommeren og varmen, og særligt de sommeraftener som den giver os.
Det er hvad vi forbinder med dansk sommer, men hvad vi så sjældent oplever.
Nyd sommerlandet, og nyd at være til - nyd din famlie, dine venner og særligt skal du nyde dig selv. 

KNUS Susan 

onsdag den 4. juli 2018

En lille bitte høst.... af den gode slags.

Vores have byder i år på jordbær og hindbær - i en mængde så jeg kan prale bare en lille bitte smule. Det lange smalle højbed rummer ud over et par hindbærplanter også en række jordbær, og jeg er temmelig glad over at der endelig er noget at kalde "høst". En følelse mange nok har haft - men de fleste har glemt - den har jeg nu.


Jordbærrene er ikke mange - men det er til gengæld helt fantastiske i smagen. Lidt men godt  - det må man sige det er.


Hindbærrene har jeg glædet mig særligt meget til. Det er måske sådan en nostalgisk ting for mig - men jeg har i mange år drømt om at have hindbærbuske i haven. Ikke store mænger - men bare så der er lidt at snolle i når vi går forbi. 


Og det er der nu...... rigtig sommersnoller. De smager himmelsk, og at kunne plukke sådan en lille håndfuld er for mig en ret stor luksus. Det blev en lækker lille dessert til vores sommerferie-frokost, og jeg glæder mig allerede til næste gang der kan "høstes". 


Noget andet jeg glæder mig over at at kunne opleve de små pindsvin i haven. Ja ikke inde i haven, for dér vil jeg helst ikke have dem pga hundene som hurtigt finder dem. Jeg tror ikke de vi gøre dem nogen, men det må da være stressende for sådan en lille fyr at møde en larmende hund - og stress det skal man ikke have i vores have. Nej, de går bag hegnet ind  mod kirkegården, beskyttet for solen, hundene og den store græsklipper på kirkegårdens plæne. Det er et godt sted - og vi serverer selvfølgelig frisk vand for dem hver gang vi vander haven. 


Her er der feriestemning - og det er noget vi nyder. Afslapning og tid til ro og til at hygge - og masser af tid til at gøre lige hvad vi gerne vil. 

GOD SOMMER

tirsdag den 3. juli 2018

Beskæring

Første dag i vores ferie var reserveret til at gi´ haven et tiltrængt eftersyn - et eftersyn med sav, grensaks og ørnenæb. Ja det grønne gror jo flittigt, og vi forsøger altid at holde bede, plæne og stier i fin form. Men en gang imellem skal man jo også kigge op - og da vi gjorde det så vi, at det vist var på tide at beskærer havens grønne tag. 


Havens lille æbletræ er ikke så lille mere, og faktisk så havde det næsten opslugt vores flagstang og var også begyndt at "flette fingre" med det store magnolietræ. Bedene under træerne har vist lidt under det manglende lys, og der var derfor ingen vej uden om. Vi måtte forsøge os ud i det dér med at beskære.


Ja vi har lyttet godt efter de gode råd vi har fået igennem tiden, og også forsøgt os i det små nogle gange - men udlærte det er vi altså ikke. Men det betyder ikke at vi ikke tør kaste os over det - for det er nu engang nemmest at ordne tingene selv.


Bunken af grene på plænen og i indkørslen blev dagen igennem større og større. De høje grene i toppen blev fjernet på det lille træ, ligesom de lave grene på det store træ. Pludselig kunne vi se himmelen igen, mærke aftensolen på den lille terrasse og flagstangen står igen på "eget ben".


Det kunne uden tvivl være gjort med mere ynde og mere korrekt, men vores mål var mere luft og ikke mere frugt, så vi tror vores evner må række.  Luft omkring haven og adgang for solen er vigtig - og allerede dagen efter havde havens fugle fundet nye ynglingsgrene :-)


Jeg håber I alle nyder sommeren som er over os. Nyder de varme dage og lune aftener og særligt de muligheder som den slags sommer kan give os. En sommer som denne er sjælden - og vi skal nyde den alt hvad vi kan.

SOMMERHILSNER