fredag den 30. december 2011

Rigtig godt og glædelig nytår

Så er det lige ved... det nye år står for døren. Vi er klar til en stille og hyggelig aften herhjemme, og mangler kun lige en tur til slagteren efter nytårsbøfferne. 


Julen er i dag blevet båret ud, og der er kommet friske blomster i vaserne i stedet. Det er så dejligt med friske blomster....og det er ligesom årsskiftet, en ting der signalerer at nu starter vi forfra. 

Roserne herunder er fra haven. Ja - jeg tror nu godt nok aldrig jeg har hentet blomster ind dagen før nytårsaften, og det er lidt underligt. Jovist kribler det i mine fingre for at komme i haven, men jeg KAN altså ikke nyde et forår, hvis det ikke har været rigtig vinter.

Jeg skal altså have tid til at fordybe mig i havebøger og hjemmesider. Planlægge og tænke en masse tanker og ideer til haven. Og ideer er der masser af....  Det bliver helt sikkert endnu et spændende haveår.


Året der nu snart er gået har virkelig været spændende, og det har bragt utrolig meget med sig. Vi har fået vores store ønske om et orangeri opfyldt, og deraf nydt vores have meget mere end normalt.

Og så er jeg blevet en del af blogverdenen :-) Det er virkelig spændende, og det har bragt en masse med sig. Jeg bliver meget inspireret af alle jeres flotte og spændende sider, og jeg føler nærmest at jeg har fået nye venner. Jeg elsker også at læse jeres kommetarer til mine indlæg - blive endelig ved med at skrive. Det er skønt med input.  

Jeg har lavet mine første vintage-fotokort - og jeg kan love det ikke bliver de sidste. Jeg kunne godt tænke mig at lave nogen "have-kort", og dét er én af de ting jeg lige skal bruge lidt vinter til at tænke over.

*Vi ses i det nye år*



    
 

10 kommentarer:

  1. også rigtigt godt nytår til dig. Havekort lyder spændende:) Anne Gine

    SvarSlet
  2. Rigtig godt nytår til dig :-)

    Jeg læser med glæde med på din blog i det nye år.
    Ang. vinter kan jeg nu godt være den foruden, med det job jeg har. Kunne jeg sidde lunt og godt inde i varmen, ville det være en helt anden sag ;-)

    Nyd dine roser, mon ikke der kommer til at gå år, inden der igen kan plukkes blomster ind fra haven til nytår.

    SvarSlet
  3. Rigtig godt nytår til dig og din familie, og jeg glæder mig til at følge din blog til næste år.
    Annette

    SvarSlet
  4. Jeg vil ønske deg og dine et Riktig Godt Nytt År !
    Jeg gleder meg til å fortsatt følge deg i året som kommer.
    Klem Anne

    SvarSlet
  5. Også rigtigt godt nytår til dig og din familie, både to og firbenede. Jeg synes også det gamle år har været helt specielt fordi jeg er kommet 'på blog'.
    Jeg glæder mig til at følge med på din også i det nye år :-)

    SvarSlet
  6. God kveld Susan ! ♥

    Innom for å ønske deg et riktig godt nytt år, og vil takke deg for alle de fine ordene du legger igjen. Blir så glad av positive tilbakemeldinger slik som du gir. ☺

    Her har jeg så smått begynt å "kaste" ut julen, men resten skal ryddes vekk på søndag. Veldig koselig med jul, men godt å få ryddet den bort også. Her står det også friske blomster i vasene nå. ♥ Nydelige fotokort du lager, vakre stilleben. ♥

    Stor nyttårsklem fra Anette

    SvarSlet
  7. Det er dejligt, at du også er blevet en del af have-bloglandia, så vi kan nyde dine smukke indlæg.
    Du ønskes også et godt og bomstrende nytår :-)

    SvarSlet
  8. Super dejligt nytår til dig. Hvor bor du altså bare SÅ dejligt :)

    Mange varme hilsner

    Iben

    SvarSlet
  9. Hej Susan
    Hvor er de skønne dine roser. Fantastisk at du har så mange på denne årstid.
    Rigtig godt nytår.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  10. Vilket fint orangeri ni har.
    Tack för receptet på mandlarna det skall jag testa!
    Ha en bra dag
    Annika

    SvarSlet