fredag den 24. marts 2017

Planer... virkelig store og spændende planer

Ja der sker mange ting her hos os for tiden... måske endda lidt for mange på én gang faktisk. Men det er også bare fordi det alle er virkelig spændende ting - og ting som betyder meget for os. Alt sammen er det havedrømme... drømme om bøger og drømme om planter og haverum.


Vi har jo i uendelige tider - 18 år faktisk, drømt om et nyt hegn omkring vores have. En "væg" omkring vores haverum, og en mulighed for at få vores have og plantedrømme til at kunne gå sådan helt rigtigt i opfyldelse.  Og nu... nu sker det så... Ja jeg vælger at vente med at juble og danse rundt indtil det rent faktisk står der, men måske I kan forestille jer alle de planer, tanker og ideer der suser rundt i mit hoved??


Raftehegn fra Lemminghegn - og en skøn skøn tordenblå farve

Her er et lille "moodboard" med et udpluk af alle haveideerne der suser rundt.... materialer, farver, planter og de nye og meget faste elementer  :-) Billederne af forskellige produkter sniger sig ind - og der følger linke med til firmaernes hjemmesider.

 

Virkelig smukke højbede fra Land- og masser af grønt. 


Og så denne her... det skønneste og fineste lille havehus fra den Engelske Garner
I´m in love



Vi drømmer om stauder - masser af cottagestemning og masser af frodighed.

 

Jeg tænker på stauder, buske og træer - ligesom de små men effektfulde "indslag" i indretningen. Mine tanker både indretter bede og anlægger nye stier og belægning - og jeg glæder mig som et lille barn til at beplante mine nye "vægge".


Farvepaletten er i den blå-violette-rosa-hvide afdeling, og alt det nye lys vi i år får i haven, vil få det hele til at stråle.


Jeg glæder mig.... :-)


Dejlig og fantastisk weekend til jer alle
- foråret smiler til os... og den har taget sin ven solen med sig.

5 kommentarer:

  1. Sikke mange skønne ideer. De smukke højbede fra Landhave er rigtig lækre, jeg har dem selv og de er rigtig god kvalitet.
    Det er er ufattelig sødt engelsk havehus du overvejer.
    Det bliver spændende at følge!

    God weekend

    SvarSlet
  2. Det er altid dejligt at have hovedet fyldt med ideer...selvom det nogle gange kan betyde "tankemylder" når man forsøger at sove...men det er jo gode tanker.

    Det lyder spændende med alle jeres planer. Formoder du skriver om dem, når de udføres/er udført :)

    SvarSlet
  3. Wau, hvor ser det spændende ud, sikke en myretue i dit hoved med alle de spændende materialer og planter, ideer og drømme. Det kan kun blive et fantastisk haveår, der kommer til at glæde langt ud i fremtiden.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  4. Det er så spændende Susan, og utrolig dejligt når man lige ved hvordan det hele skal være, og kan søsætte det. Det skilderhus er simpelthen så sødt, sikke en stemning.
    Her pibler ideerne også frem, Tantes bog ramte mig lige det rette sted, og satte skub i noget der var undervejs. Skøn følelse.
    Ha en god dag
    Havehilsner
    Anette

    SvarSlet
  5. Hvor lyder det spændende.... Men jeg synes nu at I har en fed have, med mange smukke kroge... Det bliver spændende at følge... :0)

    SvarSlet