tirsdag den 14. marts 2017

Forår - helt nede ved jorden

Så fornægter det sig ikke... foråret er på vej til os. 


De lune dage har fået mere "sendetid" i de sidste uger, og når man er heldig at finde et sted uden vind, så er det helt fantastisk hvordan solen forkæler os med varmen.


Vintergækkerne og Dothealiljerne står fantastisk flot i haven, og for første gang er der så mange at vi har plukket buketter af dem. Jeg syntes det er sådan en stor og særlig luksus at kunne tage foråret ind i stuerne også.

 

Men det er ikke kun forårsbebuderne med de fine hvide blomster der fortæller os vi er ved at skifte årstid. Mange stauder er på vej og hvis man blot lader blikket glide over den ellers brune og vinter-rodede jord, så ser man dem. 


Ene små grønne og spæde skud. Blade i den friskeste farve og det er nærmest som om de udstråler en optimisme som ikke er set længe. Det er forår er det :-)


Snart strækker også påskeklokkerne sig mod lyset. Måske allerede i denne uge hvor vi igen skal på to-cifrede varmegrader? Jeg vil nyde, at min velvalgte ferie giver mig mulighed for at bruge tiden på den slags havesysler.... ligesom uendeligt mange andre ting.


Hunde-pigerne nyder også at det er ferietid. De kan godt li´ at sove længe om morgenen, at hygge sig og at være med i haven. Ja - det lyder jo ligesom mig faktisk.

* Go´ ferie - Go´ forår * 


4 kommentarer:

  1. det er en skønt tid vi går i møde :) :) - jeg har også brugt det meste af weekenden i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      ja det er virkelig herligt.... man kan få meget fra hånden blot på få timer, for ALT gør jo en forskel derude på denne tid af året.
      Skøn forår til dig
      Hilsen fra Susan

      Slet
  2. Det er bare sådan en skøn tid, hvor hvert et forårsbevis giver humøret endnu en tak opad.
    Havehilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke... :-) Her stormer det vildt idag... men i glashuset hvor der er læ er det SKØNT.
      Humøret er højt
      KNUS

      Slet