onsdag den 2. september 2015

Omgivet af blomster og søde tanker så går det fremad

De som kender mig ved at jeg elsker blomster, og i disse dage nyder jeg synet af usædvanligt mange og utroligt smukke buketter. Mange har sendt mig deres hilsner om god bedring - og nogle har valgt rigtig at forkæle mig ved også at sende blomster med. Dejligt og noget som gør mig virkelig glad. 

Tusind tak for den SMUKKE og helt overdådige buket søde Anette.
Buketten er fra Anette Pedersen - Fru Pedersens Have.
Det er ingen hemmelighed at det har været øv - sådan rigtig øv. Operationen gik godt og jeg drømte de sødeste drømme, men min forestilling om "piece of cake" hold ikke helt stik. Det har været en kende mere omfattende end jeg havde tænkt det ville, og processen med at komme igang igen nu bagefter føles bare virkelig lang. Men omgivet af blomster og søde tanker - så går det altså utroligt meget nemmere. 

Verdens SMUKKESTE roser fra min søde mor ♥
Når jeg sidder - så sidder jeg i husets bedste lænestol i stuen. Og lige ved min side står den smukke buket fra min mors have. Den dufter himmelsk, og jeg er helt forelsket i den. Hvem der bare havde sådan en rose i sin egen have. Navnet er ukendt - endnu - men vi skal nok hitte det og få den hjem i haven.

Den fantastiske buket fra verdens bedste kollegaer - Svanerne ♥
Og når jeg så sidder her og nyder mine blomster - så har jeg også rigtig god tid til at lade tankerne flyve. Det er farligt - og lidt stressende når jeg nu ikke kan andet ... end at holde sig i ro. Det er ganske normalt for mig at få kriller i maven og griller i hovedet når jeg sidder stille. Tusinde ideer pibler frem om både indregning af stuerne og ændringer i haven.  Nyt skal til - og noget skal væk - både i huset, haven og på bloggen. Jeg glæder mig... :-)

Smuk buket fra mine søde svigerforældre ♥
Dagens bedrift er at jeg har gået en lille tur med havesaksen og klippet lidt viste blomster af i den kærligheds-trængende have. Ja - med havesti og blomster i en god højde, så er det bestemt muligt selv om jeg er ret u-mobil. Dernæst et visit i orangeriet og endeligt et en "samtale" med lille Sarpa omkring vigtigheden i at hun ikke graver huller under hegnet. Tsk tsk.....

En kærlig hilsen fra svigerinde, svoger, nevø og niece.
Så omgivet af søde tanker og duften og synet af de smukke smukke blomster ..... forsøger jeg at komme til overfalden. Prøver at holde mig i tålmodighedskindet - komme igang - uden at gøre det for hurtigt.

Den smukke buket fra Fru Pedersen´s have
Jeg håber at få blogget noget mere de næste dage, og da jeg nok snart får mig et nyt kamera er der også håb for at der også kommer flere billeder. Det bliver en fest :-)



Indtil da - tak for jeres hilsner og tanker.

*VI SES*

16 kommentarer:

  1. Godt at høre fra dig, Susan! Jeg opdagede først ret sent at du var inde at blive opereret. Dejligt at det er overstået og at du har det bedre! Fortsat god bedring!
    Knus fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana.
      Ja det er jo heller ikke noget jeg har råbt så meget omkring..... det var jo bare "det sædvanlige" :-) Tak for din hilsen.
      Knus Susan

      Slet
  2. Ritkig god bedring til deg! Det er en tålmodighetsprøve, men det hjelper nok godt med alle de fine hilsener og blomster du har fått fra mennesker som bryr seg godt om deg.

    Ha det godt nå.
    Jannicke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - tålmodighedsprøve er det rette ord Jannibele. Man kan nemt blive frustreret over ikke at kunne gøre som man plejer - jeg kan ihvertfald.
      Blomster og hilsner varmer utroligt meget. Ingen tvivl om det :-)
      mange hilsner fra Susan

      Slet
  3. Rigtig god bedring.
    Dejligt med alle de smukke blomster. Jeg har det på helt samme måde som dig. Det er ikke let at sidde uvirksomt hen uden at kunne gøre det, man holder mest af.
    Jeg kan godt forstå, at du er helt forelsket i den smukke rose.
    Hvad med at prøve, at lave stiklinger af den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte.
      Tak for din hilsen :-) Nej - det er en svær øvelse.... ingen tvivl om det.
      Rosen - jeg har aldrig prøvet at lave stiklinger af sådan en. Måske det var en mulighed - ihvertfald ville det være ret sjovt at prøve. Det må jeg lige undersøge lidt omkring.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  4. Kære Susan Jeg havde heller ikke fået set, at du er blevet opereret. Sender de bedste ønsker om hurtig helbredelse. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.
      Næææ.... jeg havde ikke sådan udbasuneret det. Nærmest sneget det ind - for sådan har jeg det med dét. Jeg har bestemt mig for at det IKKE skulle tage noget focus denne gang... for det har igennem mange år taget alt for meget focus.
      Og nu er jeg på den anden side - og ser fremad til noget meget bedre :-)
      Tak for din søde hilsen
      Susan

      Slet
  5. Fortsat god bedring, dejligt at så mange har sendt dig en blomsterhilsen, de er smukke, de buketter :)
    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg elsker blomster og buketter. Buketter af alle slags - både dem fra blomsterhandleren og dem fra haven. Alle uden undtagelse..... ♥
      Mange knus Susan

      Slet
  6. Hej Susan, jeg har været alt for optaget andet steds til at fange du skulle under "kniven". Jeg læser det da som om alt gik vel ? og god bedring, haven er der jo hele tiden, også når kræfterne er små, den skal nok give igen det bedste den har læst af sin Havefrue.
    Kærligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.
      Jo tak - alt gik godt og jeg forventer at være en "ny og bedre jeg" når jeg er på toppen igen. Haven venter på mig - og jeg kigger på den hver eneste dag. Ville elske liiiige at drøne over ét af projekterne derude, men jeg tror jeg bare må indrømme og acceptere at 2015 ikke blev noget haveår. Men gejsten er der og jeg glæder mig til at komme igang.... først med småtingsafdelingen og siden med de store projekter. Der er masser af ta´af.
      Tak for din søde hilsen :-)
      Mange kærlige havehilsner Susan

      Slet
  7. Er sikker på du nok skal komme stærkt igen, hvis jeres have er så fin i et "dårligt" haveår. Ser frem til at høre fra dig når kræfterne vender tilbage. Indtil videre er armchair gardening jo fuldt lovligt, og prøv evt at søge motiver på pinterest, det kan være meget....indfangende.

    SvarSlet
  8. Er sikker på du nok skal komme stærkt igen, hvis jeres have er så fin i et "dårligt" haveår. Ser frem til at høre fra dig når kræfterne vender tilbage. Indtil videre er armchair gardening jo fuldt lovligt, og prøv evt at søge motiver på pinterest, det kan være meget....indfangende.

    SvarSlet