tirsdag den 9. december 2014

9. december

Min nyeste forelskelse..... den fik jeg i søndags. 


Vores gode ven og keramiker Helle Nørby kom på visit, for hun ville gerne have lidt billeder af nogle af hendes nyeste produkter. Jeg havde  hørt lidt om hvad det var hun havde med... men alligevel blev jeg vildt og inderligt betaget af hvor fint det var.


Og her er de så... de smukke kobberbakker med kakler. Perfekte til en lille dekoration inde i stuen, på skænken med fine lys eller måske som en velkomst på trappen ved døren. Vi tog mange af billederne på vores langbord og det var bare super flot.


Der er fire kakler i bakken...... men der følger én ekstra med, hvor der er et mere "sommeragtig" motiv. Smart syntes jeg for bliver det jo en dekoration man kan bruge hele året.


Både de grønne og de blå er smukke og intense i farverne... og min søde mand og jeg havde hver vores ynglings. Farverne har hver deres spejlinger af kobberet, og alt efter hvilke lys og dekorationer vi stillede på dem - så fik de helt forskellige udtryk. Heldigvis fik "udstillings modellen" lov at blive hos os i Viborg - til stor glæde kan jeg fortælle. Hvilke farver tror du vi beholdte?


Det var en sjov og hyggelig dag.  Det er altid sjovt med sådan en omgang "styling" og Helle´s selskab er altid hygsomt og rart.


Du kan se bakkerne og Helle Nørby´s andre smukke ting, samt tilmelde dig hendes nyhedsbrev på hendes hjemmeside HER. Jeg ved at hun har tænkt sig at præsenterer bakkerne i de næste nyhedsbreve... og måske du lige står og mangler et juleønske til din ønskeseddel  :-)

*GLÆDELIG JUL*

4 kommentarer:

  1. Hvor er det en flot kobberbakke :-) - Sjovt som kobber og messing er blevet in igen efter en del år "ude i kulden". Jeg havde engang en rund messingbakke, men jeg kan simpelthen ikke finde den, øv! - Jeg tror, du har beholdt de grønne kakler? - Hav en god aften!

    SvarSlet
  2. Det er simpelthen så flot, jeg havde godt set nogle af billederne på hendes fb profil, hun er enormt dygtig. :0)

    SvarSlet
  3. Smukt, og hvor dejligt at udstillingmodden fik lov at blive boende hos jer. Er sikker på at den vil blive dekoreret igen og igen med dine fine opstillinger.

    SvarSlet