torsdag den 18. december 2014

18. december

Jeg elsker julegaver - på alle måder faktisk. Jeg kan godt lide at købe dem, elsker at pakke dem ind - og sætter selvfølgelig også selv stor pris på at få dem (dem der siger de ikke gør det... dem tror jeg ikke på).


Jeg håber på at kunne overraske modtagerne lidt - med både gaven og indpakningen. For mit juleelskende hjerte tror jo, at det ikke kun er mig der sætter pris på silkebånd og flot papir.


Det er ikke noget der koster noget særligt - det koster nærmest blot tiden. Og når man kan hygge sig imens, så er det jo ingen sag. I aftes sad vi - min mand og jeg, og pakkede gaver ind sammen. Det var virkelig hyggeligt...... og jeg ville næsten ønske vi havde flere pakker som ventede på os.


Men det er der ikke.....  Alle pakker er klar med bånd og julehilsner, og de venter blot på at komme hjem under hver deres juletræ. Og så venter de selvfølgelig på at blive åbnet - og forhåbentlig nydt.


Nu venter bare udfordringen med at nå rundt til alle med pakkerne... måske jeg skulle spørge julemanden hvordan han når det hele. Kan man leje en kane et sted som giver uanet med tid - og kortere arbejdsdage? Eller kan man får et drys tryllestøv som giver en særlig juleenergi?
Jeg plejer at "arbejde" under pres, på det "trylleri" man kalder juleglæde.... og da jeg endnu ikke har hørt om andre løsninger, så forsøger jeg mig med den igen i år :-)

 

Nu venter snart endnu en weekend - den sidste inden julefesten. Har du fri til at nyde det hele, eller skal du arbejde? Jeg har lige en ½ lørdag... men så glæder jeg mig også til at kunne nyde lidt fritid til juleriet.

*Rigtig god og glædelig torsdag*

5 kommentarer:

  1. Smukke pakker! Jeg elsker også at pakke ind, men i år bliver det mest til pakker til kunder i butikken. Jeg har kun nået et par stykker af mine egne gaver. Men jeg skal nok nå dem alle sammen :-)

    SvarSlet
  2. Virkelig smukke pakker i skal give i år. Man ville næsten ikke kunne nænne at pakke dem. Elsker selv glæden ved at give flotte ting.
    Knus Heike

    SvarSlet
  3. Hvor ser det hyggeligt, og meget smukt ud. Jeg pakker også ind med silkebånd, det giver altså et ekstra touch. :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det flotte indpakninger du har lavet.
    Jeg kan også godt lide at lave smukke pakker.
    Pt. har vi flere små børnebørn som ikke lige har øje for det - kun hurtigst muligt at få papiret af.

    Hilsen Bente Busk.

    SvarSlet
  5. Ej..... hvor ER de flotte, de pakker - det er flot at gøre så meget ud af det, jeg er ikke særlig god til den slags, men bruger også silkebånd.
    Min juleferie begynder i morgen sidst på eftermiddagen, fedt :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.