onsdag den 28. november 2012

LoPe´s juleudstilling

Så skal I se billeder fra vores besøg hos LoPe - og hvilket besøg...


Keramiker Lone Pedersen havde åbnet sit smukke og stemningsfulde galleri, værksted og hjem for de mange besøgende som havde lyst at besøge juleudstillingen. Gæstfri og hjertelig som hun er...... helt fantastisk må vi sige. Vi fik en hjertelig velkomst, og det til trods for at der vist var rigeligt at se til for den travle værtinde.


I udstillingen deltog flere spændende kunstnere, og der var mange forskellige og meget smukke ting at kigge på. Alle tingene supplerede hinanden på den fineste måde, og der var noget at se overalt. Endnu en "hule" at gå på opdagelse i....


Men især er det jo Lones keramik som fanger mit øje... det har et helt specielt udtryk som jeg ikke har set andre steder. Så glad og ligetil.. og meget personligt. Det passer rigtig godt sammen med mange "stilarter" - og uanset om du har et moderne hjem, eller et hjem fyldt med "gamle" ting som vi, så hører det bare til...


Julestemningen var helt klar i højsæde.... på den dæmpede måde som keramikken lægger op til. Fine bånd og stjerner - og den megen snak i lokalerne om julegave ideer, fik da også lige julestemningen ekstra højt op.


Jeg fik mig nogle smukke lærkegrene med hjem...  til dekorationer og kranse. Og jow da - jeg kunne da finde dem selv i skoven. Hvis jeg da bare vidste hvor jeg lige skulle ta´ hen og lede. Men ærligt - det er lige som med de købte småkager fra bageren. Hvis det er løsningen - så køb det dog istedet for at hige efter at gøre det hele selv :-)


Og som sagt så fandt vi nogle helt specielt fine ting - julegaver til nogen "hemmelige". De blev smukt pakket ind. Der var ingen tvivl om at "pigerne" som pakkede ind og modtog betaling havde travlt - køen var nemlig lang. Men hvad gør det når stemningen er høj og man hygger sig? Slet ingen ting nemlig :-)


Ja - jeg overlod dén del til min søde mand, imens jeg tog en hurtig runde med kameraet. Desværre fik jeg kun taget billeder på 1. salen som rummer Lone´s værksted, resten af huset og galleriet var desværre ALT for fyldt med glade gæster. Men måske vi når en tur mere derud inden jul.... man har da lov at "ønske sig" :-)


Da vi var på vej hjem stod folk stadig i kø for at komme ind....  Men jeg forstår det godt. Der var en super hyggelig udstilling, og vi ved at Lone har en stor fanskare.

Så er du til den personlige og unikke stil, så kan vi kun anbefale dig at kigge forbi derude... hun har endda ekstra åbent her i december.

* Fortsat god dag *

2 kommentarer:

  1. Gode billeder.
    Hvor ser det spændende ud.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hilsen....
      Ja du kan tro det er spændende derude.... bestemt et besøg værd.
      Hilsen Susan

      Slet