lørdag den 7. maj 2011

Syrener og indkøb

Det var et rigtig hyggeligt besøg på plantemarked i sidste weekend. Hald hovedgård er en rigtig fin kulisse til sådan en dag, og vejret var jo også skønt. Ene glade mennesker - og mange skønne planter.


Det blev til et par Geranier, en hvid Løjtnantshjerte, en Jakonsstige, en helt fantastisk Viol og så et par planter af en rigtig fin bunddække plante, som jeg ikke har set før.



Desværre laver blog-siden farven lidt om - for her på billedet ligner den jo en helt almindelig viol. Men den  er nærmest en blanding af lilla og pink... meget flot. Jeg har aldrig set den farve før. Der var også flere hvide violer på markedet, og da jeg kom hjem fortrød jeg selvfølgelig at jeg ikke havde fået mit et par stykker af dem også.

Og så er syrenerne jo endeligt sprunget ud. De dufter himmelsk og minder mig sådan om dengang for 12 år siden hvor vi overtog huset. Da stod syrenerne også i fuldt flor - og har givet mig et af mine første minder som haveejer.


Alle husets vaser er fyldt... så nu er det ikke kun haven der dufter.






Og så lige en lille opfordring. Jeg kan jo til min store glæde se, at der er rigtig mange besøgende der kommer forbi her på bloggen... Men jeg ved jo ikke hvem I er, eller hvad I syntes om det I ser, så mon I også kunne lokkes til at efterlade en lille kommentar? Det kunne da være hyggeligt - og lune lidt hos en ny blogger som jeg :-)

Fortsat rigtig god weekend.

7 kommentarer:

  1. Selvfølgelig vil jeg da lægge en hilsen, det er altid dejligt at få respons på det man lægger ud. :o)
    Nogle fine planter du fik købt på plantemarkedet og nogle fantastiske syrener, det er så skønt at vi igen kan gå i haven og finde nyt til vaserne. :o)
    Også god week-end til dig.

    SvarSlet
  2. Tusind tak for din hilsen på min blog Susan.....altid hyggeligt når nye bloggere kigger ind og lægger en kommentar - så jeg på den måde finder frem til nye blogge :0)

    Skønt sted du har her, flotte billeder og et helt fantastisk orangeri :0)

    Det var hyggeligt på Hald Hovedgård i de fantastiske rammer. Men i år lod jeg kameraet blive hjemme da jeg på forhånd viste at jeg ville komme til at fortryde at jeg skulle slæbe rundt på den sammen med alle fristelserne :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig vil jeg da skrive en lille hilsen.
    Skøn blog du har - glæder mig til at følge den.
    /Hanne Bente
    http://hb.finus.dk/#home

    SvarSlet
  4. Hej Susan
    Du har ret. Jeg kigger også meget rundt omkring på de forskellige blogs, men får sjældent lagt en besked. Så det vil jeg tage til mig. Håber også en dag at ku tage mig sammen til (hvis jeg kan finde ud af det :O ) at lave en blog. Vi har et gammelt nedlagt landbrug og hold da op man ikke keder sig. Haven er ikke færdig, men vi venter spændt på en haveplan fra Marie-Louis fra Den frodige Have.
    Dejligt drivhus I har fået banket ned der !! Vil overveje ideen med en seng i det næste drivhus vi skal have op. Det er da bare for fedt..
    God uge og skal nok blive bedre til at skrive ;))
    Mvh Lena fra Håstrup

    SvarSlet
  5. Hej Susan.
    Du får også en lille hilsen fra mig, jeg er fast læser og nyder din blog, ligesom jeg nyder tonsvis af andre have-blogge og ikke altid når at smide en kommentar fra mig :-)
    Ha' en skøn uge.
    Kh Lone

    SvarSlet
  6. Hejsa - og god weekend. Jeg læste på din blog for et stykke tid siden, at du havde købt nogle planter i Bilka. Da jeg nu var i Bilka forleden, så fik jeg faktisk også købt nogle...Dalby-planter?!? - hedder han vist.
    Du er velkommen i butikken. Der kommer løbende nye varer.

    Hav en dejlig dag

    Klem

    SvarSlet
  7. Hej Susan.
    Dejlig blog du har - som jeg nu også følger med i :O)

    SvarSlet