mandag den 23. maj 2011

Bronze i haven


Jeg kan godt lide at dekorere haven med flotte ting....  Enkelt og pænt, og gerne med en historie.


Bronzehunden her har jeg selv lavet. Den svæver over en sten i granit, og derved syntes jeg, den får et fint og let udtryk.
Det er en god fornemmelse at forme noget med sine hænder som er blivende....  Der ligger mange timer bag, og blev vel brugt som en slags "terapi", som jeg havde brugt for på det tidspunkt. I dag minder den mig om noget jeg har mistet, men som jeg aldrig vil glemme.


Min mor som er bronzekunstner skal have æren for den lille Rødhals. Min søde mand Jesper og jeg har én ting med fugle, og da jeg så den lille fyr hér... så vidste jeg at den ville passe her i vores have.

Jeg gav den til Jesper som "Tusind tak for hjælpen med Orangeriet - gave", for det er sikkert og vist, at vi aldrig havde fået vores lille oase hvis det ikke var for ham. Han har lagt mange timer og kræfter i min - og senere vores fælles drøm. Og nu... nu sidder den lille Rødhals i toppen af en buksbom - lige foran Orangeriet.

Er du interesseret i at se mere til min mors bronzekunst, kan du besøge hendes hjemmeside. Her kan du også se hvor hun udstiller. http://www.asbronzeart.dk/


3 kommentarer:

  1. Hvor er din bronzehund flot lavet - du er virkelig kreativ.
    Ha´en god dag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  2. Bronzekunst i haven er vild luksus og utrolig smukt! Og når tingene tilmed har en historie bliver det ikke meget bedre...

    SvarSlet
  3. Så fint med bronze, jeg var inde på din mors hjemmeside og se hendes værker, det må være dejligt at have sådan et talent.

    SvarSlet