lørdag den 18. februar 2017

Sådan lidt fra oven.....

Har I nogensinde kigget på en blomst fra oven... sådan rigtig betragtet den? 


Ja nogle slags blomster ser vi altid sådan lidt fra siden... måske typisk dem som vi oftest ser i krukker, buketter og dekorationer, for de er altid placeret sådan lidt i oppe i højden. Og så har øjet også altid lyst til at skue ud over noget... og kigger egentligt sjældent lige ned på noget - med mindre du har tabt noget.


Men kigger man ned i blomster som er lige ved at springe ud, så ser man magien som er på vej. Farverne som viser sig blandt de grønne tragtformede blade fortæller om hvad der er os i vente, og glæden ved blomsterne varer ekstra længe.


Når vi kigger nærmere på noget vi egentligt godt ved hvordan ser ud... så ser vi nogen gange detaljer og ting som er nye for os. Små ting som måske ikke gør en forskel - men som alligevel åbner vores horisont og får os til at opleve mere. Og måske vi bliver klogere - eller får flere smukke oplevelser ud af det.


Jeg skal til at nyde sådan "lidt mere fra oven" tror jeg.... jeg vil nemlig gerne glædes så længe som muligt og jeg vil gøre mig endnu mere umage for at nyde de små ting.

Hvad med dig? Kigger du også efter foråret sådan lidt fra oven?

5 kommentarer:

  1. jeg kigger sådan set mest lidt fra neden.... vintergækker og påskeklokker har det med at hænge lidt med klokkerne (!) Men fra nu af vil jeg da tænke på at kigge på hyacinterne fra oven.... Det med at kigge og virkelig se er nu noget sjovt noget, jeg prøver lidt i det små at tegne blomster.... det er ikke så ligetil at få det ned på papir som man ser !!!

    SvarSlet
    Svar
    1. :-)
      Ja noget skal ses fra nede - og noget fra oven *fnis*
      Og du har ret i at vintergækker også er noget særligt - men for mange nok lidt oversete. For der skal man jo bukke sig... og får ikke synet foræret hvis man ikke gør noget selv.
      Og det er helt rigtigt... hjernen snyder os.. og det kan være svært at gengive hvad vi ser. En øvelse som vi brugte i mine billedkunsttimer var at skulle gengive en stregtegning af et ansigt - men den skulle ligge på hovedet. Så tegnede man stregerne man så - og ikke det ansigt som vi alle "viste hvordan det så ud". Lærerigt.. og spændende.
      SKøn weekend
      Susan

      Slet
  2. .... og temmelig tit så tegner man det man tror man ved, uden egentlig at tegne det man virkelig ser.... hjernen er en snyder

    SvarSlet
  3. Uha ja, jeg går også og kigger...og venter.
    Når den sidste rest af frost kommer af jorden, går vi igang med at opføre vores længe ventede orangeri (det er faktisk magen til jeres :) og har været til stor inspiration)

    Så jeg kan slet ikke vente til det bliver forår <3

    SvarSlet