torsdag den 9. februar 2017

Det er stadig vinter :-)

Vi har fået sne.... 2 cm hvis man ser målingene i tv. Og ja - det passer meget godt... desværre. Jeg er helt klar på de 25 cm som nogle af jer har fået, så hvis I har lyst, så kan I blot sende det her til midtjylland. 


Men når det så er sagt, så er det jo utroligt som man kan blive glad for blot 2 cm sne. Hundene er ellevilde og deres glæde er kun med til at få min egen glæde til at blive endnu større. Det fine snedrys som har hængt i luften de sidste to dage er god energi og glæde.


Den hårdt medtaget græsplæne er ret flot i disse dage og selv de blade som vi aldrig fik fjernet i efteråret ser flotte ud. Vintergækkerne kigger stadig frem, og i weekenden skal jeg ordne i forårsbebudere og dekorationer som varsler lidt forår.


Nååååe ja.... vi skal også på tur med gode hundevenner og Sarpa har i dag fået lidt wellness. Det er ikke Sarpa der skal i ringen, men turen går til den store internationale udstilling i Frederecia, og selv om man holder fri fra de bonede gulve, så kan man godt hygge med hundevennerne - og ta´ på shopping.

*S N O W*

7 kommentarer:

  1. Ih hvor de nyder det
    denne omgang sne opdagede Zorro det sjove ved sne, skønt at se ham lege i den.
    Håber Fredericia turen var god, det var her i weekenden ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo vi havde en SKØN tur til Fredericia. Jo ganske afslappet da vi ikke skulle udstille, men kun kigge på. Det var en god oplevelse for Sarpa bare at være med og hygge.
      Sneen er skøn for dem... det er til SÅ stor glæde for dem. Dejligt at Zorro også opdagede det denne gang.
      KNUS

      Slet
    2. Rigtig rart at han fandt sne sjovt.
      har selv overvejet at tage til en udstilling som gæst, og lade Zorro opleve den slags virvar. Måske engang udstille ham rigtigt... men drengen vil heler side end stå 😞 men en vurdering af ham er jo spændende for dem der har hans forældre.

      Slet
    3. Ja man kan jo sagtens tage sin hund med.... skal blot betale for den og fremvise vaccinationspapirer på forlangende.
      Det kan sagtens trænes så kan udstilles... det kræver bare tålmodighed som med alt andet træning. Det skal nok gå.
      Og det er helt rigtig - som opdrætter er det dejligt at høre hvordan det går éns børn.
      KNUS

      Slet
    4. Absolut det kan trænes, men i hans træning til normal hverdag, skal han helst sætte sig når der ro (hvilket han så er ved at blive god til)... så der lidt modsætninger i mål. Og helt ærligt så det at blive godkendt servicehund vigtigst.

      Slet
  2. Da jeg var ung, svor jeg, at når jeg blev gammel, skulle jeg ikke være sådan en, der altid udbredte sig om, hvor godt alting var i gamle dage. Men jeg kan vel tilladfe mig at berette, at mit helbred i hvert fald var meget bedre, og at jeg udnyttede det til fulde bl.a. ved at tage til Schweiz for at lære at stå ordentligt på ski. jeg arbejdede seks timer om dagen undtagen søndag og løb eller stod (styrtløb) på ski hver dag fra først i oktober til først i maj undtagen de dage selvfølgelig, hvor det sneede, så man ikke kunne se en hånd frem for sig. Faktisk var der ind imellem også nogle dage, hvor vi var lukket inde i landsbyen, indtil sneploven kom fra Brünig og skar et enkelt kørespor i vejen, som gik gennem landsbyen, med meterhøje vigekamre her og der ved siden af sporet, så modgående biler kunne komme forbi hinanden. Sneen lå derefter så højt på hver side af vejen, at vi kunne køre bobslæde om aftenen efter kl. 20, når den sidste rutebil var kørt. Det var tider!
    Jeg elsker sne ... og gør det stadig.
    Glædelig vinter
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhhhh så dejlig en beretning om "gamle dage". Ja dengang var der sne til :-)
      Jeg kan desværre ikke stå på ski - men ville rigtig gerne have endnu en undskylding for at drage ud i det hvide.
      Men vores vintertur i Island sidste år i januar var jo fyldt med is og sne - og der var virkelig smukt og fantastisk. Man kan jo blot ha´ det rette grej med sig.
      .. men sådan er det vel med alting egentligt.
      Nu har foråret vist sig i de sidste dage - det er også dejligt, og på en måde føles det mere rigtigt nu vi lige fik lov at mærke et snert af vinter.
      Tusind tak for din skønne hilsen og glædelig vinter og forår til dig også.
      KNUS

      Slet